Tegning: Philip Ytournel/Politiken-Tegning
Forbrug og liv

Alternativet vil gøre lokale penge lovligt

Verden over er lokale penge en succes. Derfor skal flere love ændres, mener Alternativet.

Forbrug og liv

Betal købmanden eller håndværkeren med djurs og ikke danske kroner. Det er ønskescenariet for en forening på Djursland, der har trykt deres egne pengesedler. Tanken er, at med den fysiske djurs i lommen, vil borgerne oftere handle lokalt.

I dag er Nationalbanken eneberettiget til at udstede pengesedler, og ifølge straffeloven kan trykkeri af betalingsmidler blive straffet med op til tre måneders fængsel. Men det skal være slut, hvis det står til Alternativet. Inden 5. juli fremsætter de et beslutningsforslag i Folketinget om, at straffelovens § 170, § 8 i lov om Nationalbanken og §§ 2 og 4 i møntloven bør tilpasses, så foreninger som den på Djursland kan udstede egne pengesedler.

»Lokale økonomier understøtter bæredygtige leverandører, forhandlere og producenter. Initiativer i resten af verden har haft stor succes«, siger finansordfører Josephine Fock.

Økonomi hjælper de ældre

Verden over findes lokal økonomi, også kaldet komplementær økonomi, i forskellige former. I tyske Chiemgauer tager cirka 600 forhandlere imod lokale penge, mens japanere har tjenestebanken Fureai Kippu. Med den kan borgere, der hjælper ældre, optjene ydelser til, når de selv bliver gamle.

Siden 1930’erne, hvor straffeloven blev revideret, har to domme slået fast, at det er ulovligt at udstede sine egne pengesedler. Senest i 1942, så »loven er forældet«, mener Josephine Fock. Hun siger, at hvis partiet ikke får et flertal i Folketinget, er de åbne for en forsøgsordning i stedet for en lovændring.

Eksperter er delte i, om komplementær økonomi fungerer. En kender af flere lokale økonomier, som lever i bedste velgående, er Ole Bjerg. Han er sociolog og lektor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS.

»Det er hyklerisk, at folk bag lokale økonomier ikke må udstede penge. Hvis kronerne, der bliver vekslet til den lokale økonomi, bliver sat ind på en konto, har de en fuld reserve i kronerne. Den eneste usikkerhed vil være, hvis nogle stjæler fra kassen«, siger Ole Bjerg. Han tror ikke, at djurs vil kunne påvirke nationaløkonomien.

Borgmester er positiv

På Djursland bor der cirka 80.000 mennesker, og landsdelen er delt op i Syddjurs og Norddjurs Kommune. På borgmesterkontoret i Syddjurs er Claus Wistoft (V) åben for de initiativer, der gør noget godt for lokalområdet. Han siger, at butikkerne ikke bliver beskyttet mod globalisering med en lokal økonomi samt forbrugsmønstrene: »Når vi kører fra arbejdet i Aarhus, tænker vi på at handle der, hvor det er nemmest – ikke om det er lokalt«, siger han.

I nabokommunen Norddjurs er borgmester Jan Petersen (A) begejstret for endnu et projekt i rækken af græsrodsinitiativer på Djursland.

»Vi har jo deleøkonomi, fordi folk bytter mad og gamle ting, hvis de har noget i overskud. I stedet for at sige, at initiativet med djurs lyder som noget møg, ser jeg det som nytænkning«, siger han.

I England fik en borgmester sin løn udbetalt i de lokale penge. Er det noget for dig?

»Så langt kan jeg altså ikke tænke«, griner han.

Skal ikke erstatte kronen

Hos Alternativet ser de umiddelbart ingen risikoer med at indføre lokale økonomi, siger finansordfører Josephine Fock.

»Det tror jeg ikke. Det er udelukkende lokalt, at man bruger pengene, og det er ikke en erstatning for kronen, selv hvis vi fik 50 økonomier i alt fra Nordjylland til Sydsjælland«.

Hvis du har 50 lokale økonomier, er det en stor portion, og samlet set kan de hamle op med kronen?

»Man kan ikke bruge den ene valuta det andet sted. Ud fra de initiativer, vi har set i andre lande, vil det ikke devaluere den nationale økonomi. Det vil styrke hele diskussion omkring land og by, hvis vi kan være med til at udbrede initiativer, som er positive for lokalområders økonomi og øge fokus på bæredygtighed«.

»Vi forestiller os, at de lokale projekter skal leve op til lovgivningen, men at de selv vælger, hvordan de skaber deres lokale økonomi«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce