Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Genbrugstøj kan komme fra hele verden og ende alle mulige steder. For eksempel, som her, i Etiopien. Foto: Svenn Torfinn

Genbrugstøj kan komme fra hele verden og ende alle mulige steder. For eksempel, som her, i Etiopien. Foto: Svenn Torfinn

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Importforbud vil kunne beskytte afrikanske tøjproducenter mod godtroende frivillige

Afrikansk tøjindusstri er under pres. Det frivillige arbejde i hjælpeorganisationerne er konkurrenceforvridende.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der var engang, hvor der eksisterede en tøjindustri i flere afrikanske lande. Som i for eksempel Kenya beskæftigede omkring en halv million mennesker. I dag er der cirka 20.000 arbejdspladser tilbage. Et stort antal tøjfirmaer i landet har måttet opgive i konkurrencen med billigt asiatisk tøj - og genbrugstøj fra Vesten.

Men nu skal udviklingen vendes, mener EAC, sammenslutningen af østafrikanske lande, som derfor har foreslået et forbud mod import af genbrugstøj. Og hvis de afrikanske lande vil opbygge en tøjindustri, er der ikke nogen vej uden om at begrænse importen af tøj – hvad enten det drejer sig om genbrugstøj fra den vestlige verden eller billigt nyt tøj fra Asien, mener en dansk ekspert.

»Det er et helt legitimt middel, mens landene så at sige lærer sig at blive industrinationer«, siger Henrik Hansen, professor i økonomi ved Københavns Universitet og ekspert i udviklingslandenes økonomi.

»Det er det, vi inden for nationaløkonomi kalder for 'infant-industry protection'. Altså at det er nødvendigt at beskytte sig, indtil man får det lært. Man springer nemlig ikke bare fra at være et landbrugsland til at være en industrination. Det kræver, at man forbereder sig, bygger op og har en velplanlagt industripolitik. Og så viser forskningen, at beskyttelsen af markederne bør være midlertidig, og at det er vigtigt, at industrierne faktisk er i stand til at lære og udvikle sig i den periode, de beskyttes«.

Og målet med en sådan politik er ikke, at de afrikanske lande skal producere tøj som erstatning for det importerede genbrugstøj eller nye tøj fra Asien.

»Hvis afrikanerne vil skabe deres egen tøjindustri, er det ikke de lokale markeder, der er interessante for dem, men de globale. De skal være i stand til at konkurrere med Kina og Indien. Det betyder også, at vi ikke taler om små fabrikker med 20-30 arbejdere, men om fabrikker, hvor der sidder 2.000 og syr«, siger Henrik Hansen.

Frivillige i konkurrence med afrikanere

Problemet for de kommende afrikanske tøjproducenter er, påpeger han, at de ikke alene skal konkurrere med meget billig asiatisk arbejdskraft. De skal også konkurrere med ikke bare billig, men gratis europæisk og nordamerikansk arbejdskraft.

»Det er ikke sikkert, at de frivillige i hjælpeorganisationernes genbrugsafdelinger, der arbejder gratis, tænker på sig selv som del af en produktion, men det er de. Det kan være svært at forstå, men de er faktisk i konkurrence med nogen. De gør det af idealistiske årsager og tænker, at de gør noget godt for afrikanerne. Det gør de også for den afrikanske forbruger, men ikke nødvendigvis for den afrikanske producent«, siger Henrik Hansen.

Det korte af det lange er, at de frivillige i organisationerne ikke skal tænke på sig selv som nogen, der forærer noget væk til nogen i Afrika, mener Henrik Hansen:

»De skal tænke på, at de skaber et overskud for den organisation, de arbejder for. At det overskud, deres organisation får, det er det, som på et normalt marked ville have været deres løn. Det kan også give en god følelse«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden