Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kvinder lider mindre for skønheden i specialdesigne­de stiletter

Dansk designer opfinder verdens første højhælede sko med indbyggede ortopædiske såler. Og de gør en forskel, viser forskningsprojekt fra Hvidovre Hospital.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kan det lade sig gøre, at få kvinder til at lide lidt mindre for skønheden, når de går i højhælede sko?

Det må det kunne, tænkte den danske designer Frederikke Schmidt, mens hun selv havde sin daglige gang i høje hæle på arbejde for nogle de store designere i Italien. Og så gik hun i gang med at konstruere verdens første stilet med indbygget svangstøtte, hælkop, forfodsløft og seks millimeter stødabsorberende latex i sålen.

Nu, små to år efter at de første eksemplarer af hendes stiletter med ortopædisk sål nåede købernes fødder, har hun fået videnskabens ord for, at det er lykkes at skabe en mere komfortabel højhælet sko.

Et forskningsprojekt fra Hvidovre Hospital viser nemlig, at Roccamore, som stiletterne hedder, omfordeler belastningen på foden og desuden er mere komfortable at have på sammenlignet med tilsvarende stiletter af samme højde uden den særlige sål, som Frederikke Schmidt har udviklet i samarbejde med en ortopædisk håndskomager.

Ved at lette trykket på forfoden med 19-26 procent, øges trykket på svangen med 44 procent i forhold til en almindelig stilet og nærmer sig dermed den svangstøtte, som man ser i kondisko.

»Det bliver aldrig sundt for fødderne at gå i stiletter, og som læge anbefaler jeg det ikke. Men Roccamore-skoene er mindre ubehagelige at gå i end en standardstilet, det er det, jeg har fundet ud af. De kan aflaste trykket på forfoden temmelig meget og flytte noget af det til for eksempel svangen. Og det, tyder alt på, er sundere for fødderne, siger Jeannette Østergaard Penny, som er fodkirurg på Hvidovre Hospitals ortopædkirurgiske afdeling og lægen bag forskningsprojektet.

Samme principper som ved sko med indlæg

De senere år er der kommet stadig flere højhælede sko på markedet både i Danmark og udlandet, som forsøger at gøre kvinders gang på høje hæle mere blød, affjedret og mindre smertefuld. De fleste benytter sig af en affjedret, blødere sål, men ingen af dem har svangstøtten og den indbyggede pelotte, en lille pude, som løfter forfoden op i Frederikkes Schmidts sko.

Det var netop forfodsløftet og svangstøtten, der fik ortopædkirurgen til at kontakte Roccamore for at undersøge skoene nærmere.

»Roccamore er, så vidt jeg ved, de eneste stiletter, der bruger nøjagtig de samme principper, som vi gør, når vi laver indlæg i sko. Teorien bag skoen er god nok, men man kan jo ikke bare sige, at det også forholder sig sådan i praksis. Så jeg ville undersøge, om det hjælper at bruge de her principper i en stilet, som vi jo bruger i forvejen«, siger Jeannette Østergaard Penny.

Forskellen findes i forfodsløftet

I forskningsprojektet er 22 kvinder gået tre hele arbejdsdage, cirka 4500 til 5000 skridt dagligt, i henholdsvis almindelige stiletter, Roccamore og deres egne flade kondisko. Efter hver dag har de vurderet, hvor komfortable skoene var.

Måske ikke så overraskende fandt kvinderne kondiskoene mest behagelige for fødderne. På andenpladsen kom stiletterne med den ortopædiske sål, som kvinderne vurderede, var 10 procent mere behagelige under forfoden end de almindelige.

»Hvis man går rundt i dem en hel dag, er effekten af sålen ikke nær så stor, men du får stadig en effekt på din komfort«, siger Jeannette Østergaard Penny.

Derudover er de 22 kvinder gået i skoene på hospitalets løbebånd, mens lægen har målt belastningen af tryk på foden. Og netop ommøbleringen af trykket i skoen gør en forskel for både komforten og sundheden, forklarer kirurgen:

»Du kan jo ikke skabe et mindre tryk ned på foden, fordi du vejer det samme ved hvert skridt. Så opgaven er at prøve at kanalisere det tryk væk fra trykpunktet og ud til resten af foden, så ingen steder bliver overbelastet. Når du lægger en pelotte ind under forfoden, så får du et større tryk ved svangen, som er understøttet i den her sko. I en almindelig stilet rører du næsten ikke ved svangen, men går nærmest lodret ned på forfoden«, forklarer Jeannette Østergaard Penny.

Stiletter er ikke bygget til fødder

Det var netop det, der undrede Frederikke Schmidt, da hun i sine år i Italien dagligt skridtede hen over brostenene i sine designerhæle.

»I den branche går man i stiletter hver dag, og de er jo fantastisk smukke, og håndværksmæssigt er de også enormt godt lavet. De er bare ikke lavet med tanke på kvindefødder; de er lavet til at stå og se godt ud på en hylde. På almindelige stiletter er indersålen helt flad, fordi det er den smukkeste og letteste måde, at lave dem på. Men vores fødder er jo ikke flade, vores fødder har kun rundede former«, fortæller hun.

Frederikke Schmidt satte sig for at bygge en højhælet sko, der former sig efter foden - i stedet for omvendt. Under sin research opsøgte hun ortopædskomager Kenneth Elsgaard, som hjalp hende med at omsætte ideerne til virkelige såler.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»De eneste indlæg, han havde til kvinder, var til løbesko og graviditet, så dem gik jeg gik rundt i for at finde ud af, hvordan vi kunne forbedre dem, så de kunne forme foden så anatomisk korrekt som muligt i høje hæle«, fortæller Frederikke Schmidt.

Efter utallige tilretninger nåede hun omsider frem til en sål, hun var tilfreds med. Så den gik hun selv med - lagt ned i et par støvler, fordi de fyldte for meget til at kunne være i almindelige sko. Veninderne begyndte at vise interesse for at få nogle magen til, og populariteten bredte sig lige så stille ud over venindekredsen.

I 2015 var de første håndlavede sko med Frederikkes ortopædiske sål på vej fra fabrikkerne i Italien til de første kunder, som havde støttet projektet på kickstarter.

»Bagefter skypede jeg med alle 326, der havde købt mine sko, for at få deres input til, hvordan jeg kunne gøre komfort og design endnu bedre, og hvad de gerne vil have i næste kollektion«, fortæller hun.

Selv om stiletten nu med Frederikke Schmidts egne ord er »så god, som den kan blive«, har hun flere forbedringer på vej.

»Jeg vil gerne nørde lidt mere med pasform i forhold til hvilket arbejde man har. Dem der står meget op, dem der skal løfte meget, dem der går meget. Jeg vil gerne udvikle specifikke sko til arbejdslivet. Mange kvinder kan jo ikke bare lade være med at gå i høje hæle, fordi det ofte er en del af uniformen eller arbejdskulturen«.

Hver anden kvinde går i høje hæle

Der findes ingen danske opgørelser over, hvor mange kvinder, som går i højhælede sko og hvor ofte. Men i USA viser et studie fra American Podiatric Medical Association, at 49 procent af alle landets kvinder går med stiletter. 39 procent af dem bruger stiletterne hver uge, og 71 procent af dem fortæller, at de har smerter i fødderne.

»Kvinder verden over går i stiletter, og der er ingen grund til at tro, at de kommer til at holde op med det. Så det er ikke for at gøre reklame for Roccamore, at jeg undersøger det her - forskergruppen har ingen relation til firmaet. Det er for at finde ud af, om det kan lade sig gøre at bygge en sko - som i udgangspunktet er dårlig for foden - på en lidt mere hensigtsmæssig måde«, forklarer Jeannette Østergaard Penny.

Nogle vil måske synes, at 2.000 kroner for et par højhælede sko er uden for økonomisk rækkevidde. Ville man kunne opnå en tilsvarende effekt ved at lægge indlæg i de sko, man har i forvejen?

»Jeg har ikke testet det, men teoretisk set burde man kunne afhjælpe trykbelastningen noget i sine egne højhælede sko ved hjælp af indlæg - for eksempel en pelotte, man klistrer fast i skoen, fortæller Jeannette Østergaard Penny.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvad med fodkirurgen, går hun selv i stiletter?

»I mit arbejde som læge går jeg mest i træsko, men jeg har da ti par stiletter i skabet og også et par 12 centimeter høje Prada. Stiletter er ubehagelige at have på, så jeg bruger dem kun et par gange om måneden«, siger hun og vil lige understrege:

»Mit lægelige råd er ikke, at man skal gå i stiletter. Men det gør man jo, og jeg gør det også selv, fordi jeg synes, jeg får flottere ben af det. Så det er et spørgsmål om af afbøde skadevirkningerne en lille smule. Og nøjes med at bruge dem til fest«.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden