Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Tobias Selnæs Markussen
Foto: Tobias Selnæs Markussen

Bordtennis træner både krop og hjerne. Spillet fremmer blandt andet reflekser, balance, koordination og planlægningsevne.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mentaltræning: Bordtennis gør dig skarpere

Det er ved at blive en folkesport at holde hjernen i form. Nogle bruger bat, andre brain-apps. Test dit 'kondital' med Mensas intelligenstest.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bøger, spil og apps om hjernetræning sælges som aldrig før, og viden om hjernens betydning spredes lystigt i foredrag, artikler og programmer. Også foreningen Mensa for de to mest intelligente procent af befolkningen mærker øget interessen for hjernen.

»Vi har jævnt stigende medlemstal og for nylig sat rekord, da vi kom op over 1.800 medlemmer«, siger formand Janne Sylvest.

Hun håber, den øgede fokus på hjernens betydning for alle skaber større accept.

»Mange med høj intelligens har haft det svært i skolen, så det er fedt, at det i højere grad opfattes som cool at være god til læring og viden, ligesom hvis man er god til sport«, siger hun.

Nysgerrige kan se, hvor de ligger ved at tage foreningens test på Mensas hjemmeside.

Bat eller bridge

Heldigvis er der masser af muligheder for at holde hjernen i form, selv om man ikke tilhører eliten, og i nogle tilfælde kan træning af hoved og krop klares på en gang. Internationale forskere kalder bordtennis for gymnastik-skak, fordi spillet har en god virkning på hjerte og kar, fremmer og vedligeholder reflekser, balance og koordination, træner hjernens planlægning og udøvelse af bevægelser, fremmer social interaktion og hæmmer fedme, aldersdiabetes og demens.

At sporten samtidig er skånsom gør den så  velegnet til folk med nogle år på bagen, at DGI og DIF og Dansk Bordtennis Union har iværksat projektet BAT 60+. Ved initiativets start i 2015 deltog 1.600-1.700 personer, og siden er deltagerskaren vokset med omkring 20 procent om året.

»Vi hører tit, ægtepar diskutere, om det mon er lige så godt for hjernen som bridge, og stadig flere bliver overbevist om effekten, som forklares med, at spillet påvirker mange hjernecentre på en gang«, siger projektleder for kampagnen Ole Hückelkamp.

Millioner dyrker hjernefitness

Tendensen med hjernetræning begyndte som så meget andet i USA. Nogle pionerer lagde ud i 1990’erne, kliniske studier skabte stor opmærksomhed omkring 2007-09, og siden boostede smartphonen interessen, så flere app stores gjorde hjernetræning til en underkategori. Firmaet Lumositys 85 millioner brugere har spillet 4 milliarder hjernetræningsspil de seneste ti år.

Herhjemme, hvor HjerneMadsen var med til at sætte skub i den folkelige bevidsthed, har firmaet Brain+ siden 2012 udviklet flere programmer, senest Evolution hjernetræning.

»Vi har over en million brugere, hvoraf cirka 160.000 er danske. Folk er uden tvivl blevet mere opmærksomme på, at det er vigtigt at pleje sin hjerne«, siger direktør Kim Baden-Kristensen fra Brain+.

Brugernes profiler viser, at de fleste aldersgrupper er repræsenteret. At der er »rigtig mange i 30'erne og 40'erne« kunne være tegn på en bevidsthed om, at hjernetræning øger folks chance på arbejdsmarkedet.

Optimer og få et kick

Forskningschef Marianne Levinsen fra Center for Fremtidsforskning ser det som en naturlig udvikling efter årtier med fokus på fysisk sundhed.

»Det gælder om at optimere sin livskvalitet og sine muligheder. Vi begynder at forstå, at det ikke har så meget at gøre med fødselsår som med, at man holder sig i form, både fysisk og mentalt«.

Det mentale kan både dreje sig om at finde glæde og sindsro eller om at udvide sin horisont og evner.

»Vi begrænses af trygheden ved at gøre, hvad vi plejer. Men de fleste af os opdager jo, at man får et kick af pludselig at kunne eller gøre noget andet«, siger Marianne Levinsen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden