Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Genbrugsbutikken Episode i København.
Foto: Nanna Navntoft

Genbrugsbutikken Episode i København.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hardcore genbrug: Købere går efter stil og penge

Genbrugstøj gavner miljøet, men giver i virkeligheden folk muligheder. For at finde deres egen stil, spare penge og afsøge tidligere tiders mode.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skulle man tegne et portræt af den person, der hyppigst sætter sine ben i en genbrugsbutik, er det ifølge Gallups Index Danmark en kvinde i alderen 20-29 år. Hun bor i Aarhus, tjener under 200.000 kroner om året og har en studentereksamen eller en mellemlang videregående uddannelse.

Men det er langtfra dækkende for de forskellige kunder, der elsker at kaste sig over tøj, tasker, sko og smykker, som andre har pyntet sig med før, siger livsstilsekspert, forfatter og tv-vært Christine Feldthaus.

»De hardcore genbrugsfolk køber genbrug for pengenes skyld og har altid gjort det. Det er lige så naturligt for dem at gå i genbrugsen, som det er for os andre at gå i brugsen og hente mælk. Drivkraften er, at de vil gøre et kup«, siger Christine Feldthaus. Unge modebevidste besøger genbrugsbutikkerne for at lave et statement.

»De kombinerer den brugte T-shirt med nye bukser fra Asos og går efter et unikt look. Det viser, at de har kreativiteten til at finde noget, alle andre ikke har«, siger hun. En tredje gruppe er genbrugere af alle de rigtige grunde.

»Det giver dem et fix af at sige, at de har købt en skjorte for 20 kroner, så den ikke blev brændt. Det er også dem, der bytter ting på nettet og strikker deres egne karklude«, siger Christine Feldthaus, der beskriver vintagepigerne som en fjerde genbrugstype.

»Det er typisk piger med timeglasfacon. Mange af dem er sådan nogle nipspiger, for der er ikke så meget tøj fra den tid, der er stort nok. For dem udgør tøjet et fashionstatement«, siger Christine Feldthaus.

En ny type genbrugere opstod efter forbrugsfesten i 00’erne, da dyre designertasker og andre forbrugsgoder holdt op med at være forbeholdt en lillebitte lukket gruppe købere. Det mener kultursociolog Emilia van Hauen:

»Der opstod et enormt overforbrug af mærkevarer blandt almindelige forbrugere. Og der er stadig modebevidste forbrugere, som gerne vil lege med deres sociale status ved at købe de mærker. For dem er den politiske bevidsthed omkring genbrug ikke det interessante, de vil bare gerne have mærkevarerne uden at betale den høje pris.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden