Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Slagter Flemming Jensen har skudt landmand Svend Nielsens tyrekalv. Den skal nu sælges i gårdbutikken på Fællinggaard på Fyn.
Foto: Finn Frandsen

Slagter Flemming Jensen har skudt landmand Svend Nielsens tyrekalv. Den skal nu sælges i gårdbutikken på Fællinggaard på Fyn.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tusindvis af kvæg, svin og lam skydes på marken

Titusinder af kvæg, lam og grise skydes på marken. Det giver mindre stress og bedre kød, siger fagfolk. Men Fødevarestyrelsen overvejer at stoppe praksis.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tyrekalv nr. 00059 fra Fællinggaard på Fyn har fået malet en rød plet i panden som tegn på, at det er den, der i dag skal dø. Den står og kigger vagtsomt på slagter Flemming Jensen, da han trykker på aftrækkeren. Benene forsvinder væk under den. Så får det store dyr skåret halsen over og forbløder ud i græsset.

Det lyder dramatisk, men det er ifølge dyrevelfærdseksperter den mest humane metode at aflive et dyr: det ene sekund står det og tygger drøv, det næste øjeblik er lyset slukket.

»Det bedste er at lade det skyde på marken. Der opdager dyret slet ikke noget«, siger Flemming Jensen, der hvert år skyder omkring 500 dyr med sin jagtriffel.

Ved konventionel slagtning er ikke mindst transporten et problem, dokumenterer forskning. Hos kvæg opstår der sår og skader, og hvert femte dyr bliver halt eller mere halt under transport, viser en undersøgelse fra Nationalt Center for Jordbrug og Fødevarer. På slagteriet er kvæget i alarmberedskab og må ofte drives frem med elektriske stave.

Ifølge slagter Flemming Jensen kan det direkte ses i kødet, hvis et dyr bliver meget stresset: Det bliver mørkt og slimet.

Fødevarestyrelsen har ingen samlet opgørelse over, hvor mange kvæg, grise og lam der skydes på marken eller aflives i stalde uden for slagterierne. Men ifølge iagttagere og branchefolk drejer det sig om mere end 10.000 om året, og antallet stiger markant i disse år – i takt med at der er kommet fokus på dyrevelfærd, og naturpleje med dyr eksploderer.

For eksempel får virksomheden Spis Min Gris, der er specialiseret i at levere velfærdsdyr til spisesteder, 500 kvæg, 2.000 grise og 2.000 lam skudt hvert år. Grisene skydes i skoven med salonriffel af garvede jægere.

»Vi plejer at sige, at glade dyr dør derhjemme. For mig handler det om at gøre det så ordentligt og korrekt som muligt, og dyrene har ikke gavn af transport«, siger indehaver og kok Mikkel Hesselager.

Aflivning på marken bruges især af landmænd, der vil levere ekstra god dyrevelfærd, eller som har dyr gående på enge og overdrev, hvor dyrene bliver så menneskesky, at de knap nok kan fanges ind.

Men praksissen risikerer nu at blive stoppet af Fødevarestyrelsen, efter at styrelsen er blevet opmærksom på, at den type aflivninger er blevet almindelige. Reglerne om, at man godt må aflive ’vilde dyr’ eller foretage ’etiske nødslagtninger’ er nemlig ment som noget, der gøres undtagelsesvist.

»Udgangspunktet i reglerne er, at når man slagter dyr, skal det foregå på et slagteri«, siger styrelsens sektionsleder for foder og fødevaresikkerhed, Ulrich Pinstrup. »Det handler om, at dyrene bliver slået ihjel et sted, hvor der ikke er rent. Jeg vil helst ikke gætte på problemerne, før vi konkret har kigget på det. Men der kan være kokasser og andet møg på markerne, der kan gå hen at blive et problem, hvis det bliver slæbt med ind på slagteriet«, siger han.

Dyrenes Beskyttelse er ikke glad for den melding.

»Det vil være fuldkommen katastrofalt for dyrevelfærden, hvis man ruller den her metode tilbage«, siger direktør Britta Riis, der betegner det som forkert, at der skulle være et problem med fødevaresikkerheden.

»Kendetegnet for den type dyr er jo, at nogle af dem er opdrættet som vilde dyr, og skal de læsses ind i transportvogn, er det meget stressende. Det er helt håbløst, hvis Fødevarestyrelsen begynder at røre ved det her område«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden