Ordfører: »Digitalisering er lidt som en skiferie, hvor vi ikke har købt forsikringen«

Socialdemokratiet, Radikale og SF er enige med en række eksperter: Regeringen sløser med cybersikkerheden.

Forbrug og liv

En række sikkerhedseksperter har fuldstændig ret, når de i Politiken kritiserer den danske regering for slendrian på cybersikkerhedsområdet.

Det mener de tre oppositionspartier Socialdemokratiet, Radikale og SF. De kræver alle hurtig handling oven på weekendens globale cyberangreb med virusen WannaCry.

De seneste år har skiftende regeringer gennemtvunget øget digitalisering i det offentlige, men sikkerheden er ikke fulgt med, siger Ida Auken, der er it-ordfører hos De Radikale.

»Digitalisering er lidt som en skiferie, hvor vi ikke har købt forsikringen, og så bliver vi vildt overraskede, når vi står med to brækkede ben og skal betale for en helikopter«, siger hun.

Ministeren skal i samråd

De Radikale vil nu kalde forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i samråd i Folketingets forsvarsudvalg.

Her skal han dels redegøre for, hvad der præcis skete ved hackerangrebet 12. maj og de følgende dage - herunder hvorfor der gik 23 timer, fra et russisk it-firma oplyste, at Danmark var ramt af angrebet, til de danske myndigheder erkendte det officielt.

Desuden skal forsvarsministeren svare på, om han mener, at Danmark er »tilstrækkeligt beskyttet« mod et hackerangreb.

Det mener de private eksperter, Politiken har talt med, ikke. En række aktører påpeger, at der for eksempel ikke er et enkelt ministerium eller en enkelt myndighed, der samordner cybersikkerheden; især Forsvarsministeriet og Rigspolitiet er inde over, mens mange andre myndigheder har mindre ansvarsområder. Det er med til at øge reaktionstiden ved et angreb.

Det er Radikale, SF og Socialdemokratiet alle enige i.

Hvem tager teten? De her angreb vil der kun blive flere og flere af

»Vi må forlange af regeringen, at der bliver taget klar stilling: Hvem tager teten? De her angreb vil der kun blive flere og flere af«, siger Socialdemokratiets it-ordfører, Karin Gaardsted.

»Ansvaret for ting af den her type bør ligge højt oppe i et stærkt ministerium: i Statsministeriet eller i Justitsministeriet«, siger hun.

Karin Gaardsted er alvorligt bekymret over, at en ny national cyberstrategi er forsinket. En socialdemokratisk ledet regering lancerede i december 2014 den første nationale strategi, og en opdateret og stærkere version blev lovet senest ved udgangen af 2016.

Den strategi er foreløbig udsat til maj 2017 og bliver ifølge Politikens kilder udsat yderligere - blandt andet fordi hele ti ministerier er med i en tværministeriel arbejdsgruppe.

»At den strategi ikke er færdig er jo nærmest en katastrofe i sådan en sammenhæng, som vi lige har set. Nu må man virkelig se at få gjort den færdig«, siger Karin Gaardsted.

Holger K. Nielsen, der er forsvarsordfører i SF, er helt enig i behovet for central styring.

»Der skal meget mere samordning til. Jeg mener, at det må være en sag for Forsvarsministeriet«, siger han.

For ham er der en flydende grænse mellem den cyberkriminalitet, der udløste det seneste angreb, og truslen fra cyberkrig, for de to typer angreb bruger ofte nøjagtig de samme metoder.

Fremtidens soldat er ikke kun en, der kører i kampvogn

»Det civile og militære er smeltet sammen her, fordi krigen føres over på det civile område. Det, man vil med en krig, er at få et samfundet til at bryde sammen, og det kan man netop gøre med et cyberangreb. Fremtidens soldat er ikke kun en, der kører i kampvogn«, siger han.

Alle tre partier mener, at et vigtigt element er meget mere oplysning til borgere og virksomheder om trusselsniveauet. Og så skal politiet have flere ressourcer til at bekæmpe cyberkriminalitet - ressourcer, der passende kan tages fra den udvidede grænsekontrol, mener den radikale it-ordfører, Ida Auken:

»I stedet for at der render så mange mennesker rundt nede ved grænsen, så kunne vi nok bruge pengene bedre ved at få nogle dygtige mænd og kvinder til cyberområdet«, siger hun.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce