Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hackerne går efter gamle styresystemer som Windows XP, Vista og Windows 7. Det er enkelt at opgradere sit system.

Hackerne går efter gamle styresystemer som Windows XP, Vista og Windows 7. Det er enkelt at opgradere sit system.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fire simple råd, der sikrer dig mod hacking lige nu

Først: Gå ikke i panik over WannaCry-hackerne. Dernæst: Opdater din computer, vær kritisk over for mærkelige email og sørg for antivirusprogram og automatisk backup.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det har været en temmelig hårrejsende oplevelse at være computerejer i den seneste uges tid. Et massivt angreb på computere i 150 lande har ramt mere end 200.000 computere, primært drevet af en såkaldt computerorm, der er blevet døbt WannaCry.

I skrivende stund er det ukendt, hvem der står bag, men visse sikkerhedseksperter har peget på nordkoreanske hackere. Men hvem end bagmændene er, er WannaCry såkaldt Ransomware. »Ransom« betyder løsesum på engelsk, og WannaCry udbeder sig netop en løsesum for at låse din computer op, når først den er blevet inficeret.

Skulle du være så uheldig at være blevet ramt af angrebet, skal du øjeblikkelig holde op med at læse disse linjer og i stedet køre ned med din computer til butikken, hvor den blev købt, så de kan fikse problemet. Du skal under alle omstændigheder ikke betale nogen løsesum.

Chancerne for, at du bliver ramt, er i virkeligheden små. Der er ingen grund til panik. WannaCry har indtil nu primært ramt virksomheder og organisationer og ikke ret mange enkeltpersoner. Årsagen er ret enkel: Den angriber stort set kun computere med gamle Windows-versioner om bord. Mange privatpersoner har allerede opgraderet deres maskiner med nyere versioner af Windows. Gamle udgaver som XP, Vista og Windows 7 huserer dog stadig i større systemer som f.eks. det britiske sundhedsvæsen, der blev hårdt ramt af angrebet.

Opdater automatisk

Har du en Mac eller en pc med Windows 10 om bord, er du altså ikke rigtigt i farezonen – med mindre du selv har slået den automatiske opdatering af styresystemet på computeren fra (du kan slå det til igen under systemindstillingerne på begge typer computere). Microsoft udsendte for eksempel allerede i marts en opdatering til Windows 10, der lukkede det sikkerhedshul, WannaCry anvender.

Regel nummer ét er, at du skal lade være med at besøge hjemmesider af den mere ukurante slags

Hvis du har Windows 8 eller 8.1 installeret (og du ikke fik opgraderet til Windows 10, da det var var gratis indtil 29. juli sidste år), er du stadig ikke i stor fare, hvis din maskine er opdateret med de seneste sikkerhedsopdateringer – hvilket den er, hvis du ikke har slået de automatiske opdateringer fra. Det er dog stadig en god idé at opgradere til Windows 10, hvilket du kan gøre mod betaling via Microsofts onlinebutik.

Det helt store problem opstår, hvis du stadig har en gammel maskine med Windows XP, Vista eller Windows 7 ombord. Der er kun ganske få XP og Vista tilbage i danske hjem. Windows 7 er mere udbredt: 25 procent af besøgene på danske hjemmesider kommer fra et Windows 7-styresystem, mange af disse kommer dog fra computere på landets arbejdspladser.

De private Windows 7-brugere, der stadig er tilbage, bør ligesom XP- og Vista-brugerne høre godt efter: Du skal omgående gå ind på https://support.microsoft.com/da-dk og følge det link, Microsoft har lagt ud i forbindelse med WannaCry-angrebet. Derefter får du instrukser til, hvordan du kan downloade en ’patch’, der lukker sikkerhedshullet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Pas på farlige email

Derudover gælder de to hovedsikkerhedsregler for computerbrug naturligvis stadig. Regel nummer ét er, at du skal lade være med at besøge hjemmesider af den mere ukurante slags. Hvis du besøger en hjemmeside, der muligvis er lidt på kant med etik, moral og måske endda loven, placerer du dig lige midt i farezonen for hacking.

Regel nummer to er endnu vigtigere: Vær kritisk over for email. Lad være med at klikke på links i email fra folk eller organisationer, du ikke kender. Hvis der kommer en uventet mail med en vedhæftning, så slet den med det samme.

Du skal også være på vagt, selv når mailen er fra en kendt afsender. Hvis der kommer en mail fra f.eks. banken, der bare ser lidt unormal ud, så tjek afsenderens e-mailadresse. Er domænenavnet (det, der kommer efter snabel-a’et) det samme som bankens hjemmeside? Kig også efter stavefejl. Ofte er teksten i disse såkaldte Phishing-email blevet oversat af en computer og kan derfor være på et lidt underligt dansk. Men vigtigst af alt: Lad være med at overlevere nogle informationer til nogen, du ikke kender i forvejen – også selvom emailen er stilet direkte til dig.

Antivirus og autobackup

Windows 10 har en nogenlunde fornuftig virusbeskyttelse indbygget, men hvis du vil være helt sikker, bør du installere et antivirusprogram. Nogle af de bedst anmeldte af slagsen lige nu har navne som Bitdefender og Avast, og søger du på dem via Google, er de nemme at finde, købe, downloade og installere. De fleste af dem er sat til at opdatere automatisk, så det er vigtigt, at du sørger for, at din computer er på nettet regelmæssigt, så de kan hente de nyeste versioner af softwaren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Et sidste råd er at sørge for at tage sikkerhedskopier af dine vigtigste dokumenter og data. Det gøres nemmest ved at bruge et lager i skyen, via en tjeneste som Dropbox, iCloud, Google Drive eller OneDrive fra Microsoft.

De placerer en folder på din computer, der hele tiden er synkroniseret med en server i skyen, så du altid har en sikkerhedskopi af de filer, der ligger i folderen. På den måde kan du altid hente dine filer tilbage igen, hvis din computer bliver hacket – eller hvis den bare omkommer ved, at sønnike kommer til at hælde cola i den.

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden