0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om De fyrede

Se dine favoritløbere live på telefonen

Sparta satser på at skabe verdens bedste digitale løbeoplevelse. Samtidig skal en ny hurtig rute sikre løbsrekord.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Tilskuere vil kunne se video og billeder på alle digitale platforme af de løbere, de følger.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En forårsdag i maj tilbage i 1980 begav knap 1.000 håbefulde løbere sig ud på 42,195 km i hovedstadens gader som deltagere i det første Copenhagen Marathon.

Dagen efter premieren bragte medarrangør Politiken en kort artikel på forsiden under et stort fotografi af løbere, der runder et hjørne på Rådhuspladsen.

Læserne fik at vide, at »langt de fleste var komplet ligeglade med placeringen, de satte en ære i at gennemføre«, og i bunden af reportagen inde i avisen stod, at navne på alle deltagere og deres tider ville blive bragt i den kommende uge.

Meget er sket siden. I årevis hang resultaterne fra løbet på store ark uden for Politikens Hus. Her kunne løbere lede efter deres navn, tid og placering. Siden blev kommunikationen flyttet på nettet og i høj grad over på løbets app, der i år hedder Telenor Copenhagen Marathon 2017.

I takt med den teknologiske udvikling er løberne ganske forståeligt blevet mindre tålmodige. Mellemtider kan automatisk postes på de sociale medier under løbet, tilskuerne kan via appen følge deres favoritters tidsforbrug på ruten gennem København, og sluttiden er tilgængelig elektronisk, straks efter målstregen er passeret.

Det personlige maraton

Næste skridt i udviklingen tager arrangøren Sparta og hovedsponsoren Telenor i den 38. udgave af Copenhagen Marathon, hvor tilskuere vil kunne se video og billeder på alle digitale platforme af de løbere, de følger.

På ruten er der fire såkaldte livezoner ved 7, 20 og 34 km samt ved målstregen, hvor løbernes anstrengelser vil blive optaget.

Tilskuere kan på livekanaler følge deres favoritter og se dem løbe igennem disse livezoner. På en kanal kan tilskueren se selve løbet live, og når en løber, som tilskueren følger, nærmer sig livezonen, kan der skiftes til en anden kanal, hvor løberen passerer gennem livezonen.

Løbere skal sørge for at drikke lidt ad gangen i stedet for at overdrikke før løbet eller ved enkelte depoter

»Vores ambition er klar. Vi vil skabe verdens bedste digitale løbeoplevelse«, siger Spartas direktør, Dorte Vibjerg:

»Kerneydelsen er selve løbet, og vi kommer selvfølgelig ikke til at pille ved den klassiske distance. Vi kender grænsen, og det bliver hverken et Pokemon- eller zombieløb. Men alle kan efterhånden afvikle et løb. Derfor vil vi tilbyde løbere og tilskuere den bedste digitale service før og efter løbet«.

Livezonerne er første led i en strategi, hvor Sparta arbejder med det personlige maraton, så løbere på forskellige digitale platforme kan analysere deres data, dele målsætninger og opdatere deres egen træningsprofil.

Af andre nyskabelser under årets udgave af det klassiske løb er det mest iøjnefaldende, at ruten er ændret, så løberne for første gang skal gennem Frederiksberg, der lægger asfalt til 4 km af ruten, hvor løberne blandt andet skal op ad Frederiksberg Allé. En del kringlede stykker i Indre By er således udeladt.

Sparta håber, at en kombination af øgede præmiepenge og en nu hurtigere rute vil tiltrække nogle af verdens bedste løbere, så løbsrekorderne for mænd og kvinder kan blive slået. Samtidig er håbet, at løbet allerede næste år kan få Det Internationale Atletikforbunds kvalitetsstempel Road Race Bronze Label.

»Vi har ingen ambitioner om en verdensrekord, men vi vil godt have et løb, der er interessant for den internationale elite. Dér har vores fokus slet ikke været før. Det er først nu, vi laver en rute, man kan løbe hurtigt på«, siger Vibjerg.

Annonce

Husk vand

Elitefeltet hos både kvinder og mænd er præget af løbere fra Kenya og Etiopien, og på startlisterne er en stribe løbere, der har personlige rekorder under de eksisterende løbsrekorder på 2:14:16 og 2:30:51. Blandt mændene har to deltagere løbet under 2:10, mens to kvinder tidligere er kommet under 2:30.

Men én ting er tider, som løbere tidligere har præsteret. Noget andet er det lunefulde danske majvejr, der sidste år viste sig fra sin varmeste og mest trykkende side og gav løbere – ikke mindst blandt eliten – en hård oplevelse med langsommere tider end ventet.

Vejret kan ikke styres, men Sparta opsætter ekstra vanddepoter på ruten, hvis det bliver en varm søndag i København. Dorte Vibjerg minder løbere om at drikke ved hvert depot.

»Løbere skal sørge for at drikke lidt ad gangen i stedet for at overdrikke før løbet eller ved enkelte depoter. Der er nemlig grænser for, hvor meget kroppen kan optage«, lyder rådet fra Spartas direktør.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter