Aslan på 5 år lægger alle kræfter i og bryder løs mod Eskild, som har udfordret til kamp med en enorm limefarvet siddepuf.
»Vi slås kun for sjov«, råber Eskild beroligende til journalisten og fotografen fra Politiken, mens han svinger puden mod Aslans hoved. Drengene falder pustende om på en sækkestol. Nu er de Ninja Turtles, som ligger på ryggen i deres skildpaddeskjold og ikke kan komme op. I et par sekunder.
Vi fandt hinanden, og så legede vi sammen så meget, så vi blev så gode venner.
Aslan Svane Bekdik
De to drenge går på stuen Minestrygerne i Børnebyen på Christianshavn, og lige nu er de i gang med det, som ifølge flere forskere er en af den tidlige barndoms vigtigste gøremål: at danne og styrke et venskab.
Børnenes venskaber giver nemlig meget mere end den glæde, som de skaber i nuet, siger børneekspert og forsker ved DPU (Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse) Stig Brostrøm.
»Barnet får følelsen: Jeg er noget værd, når en anden så godt kan lide mig. Den tro har en livslang betydning og styrker evnen til at indgå i en dybere relation med andre mennesker senere i livet«, siger Stig Brostrøm.
Det bekræfter Helge Svare, norske filosof og forskningschef ved Senter for velferds- og arbeidslivsforskning ved Høgskolen i Oslo, som kalder det at lære børn at danne venskaber for en af daginstitutionernes vigtigste opgaver.
De to bedste-venner Aslan og Eskild elsker at lege sammen. Ifølge den norske forsker og filosof Helge Svare er det en af dag-institutionernes vigtigste opgaver at lære børn at danne venskaber: »Det er en forudsætning for al senere social udvikling«.
»Det er en forudsætning for al social udvikling senere. Ligeværdighed kan man ikke udvikle sammen med sine forældre, fordi relationen med dem netop ikke er ligeværdig. Ligeværdigheden skal læres sammen med andre børn på samme alder. Det er vanskeligt at komme til at leve et godt liv senere, hvis man i sine tidlige år ikke lærer at indgå i ligeværdige venskaber, viser studier«, siger Helge Svare.
Tidlige venskaber
Børn uden gode venskaber risikerer at få det svært i arbejdslivet og socialt og har senere i livet større tendens til at blive ramt af problemer med den mentale sundhed, påpeger den norske forsker. Omvendt udvikler børn med venner sig mere harmonisk og trives bedre.
Det kan Aslan med efternavnet Svane Bekdik og Eskild Balling Krøjmand ikke sætte ord på endnu, men de kan godt forklare, hvordan de blev gode venner:
»Fordi vi fandt hinanden, og så legede vi sammen så meget, så vi blev så gode venner. Det er ikke sjovt, hvis man ikke leger«, siger Aslan.
Det gør de ifølge forældrene uafbrudt, når de er hjemme og lege hos hinanden. Blandt favoritlegene er ud over ninjapadderne også Olsen-banden, Ghostbusters og den julefjendtlige grønne The Crinch. Mens de tumler rundt, er det tydeligt, at de hele tiden lægger op til hinanden og giver plads til den anden.
Forældre kan have en tendens til bare at se det som meget hyggeligt, når deres barn leger godt sammen med et andet barn. Men det er meget mere.
Stig Brostrøm, børneekspert og professor ved DPU
»Jeg er faktisk stærkere end dig, men så er du jo større end mig, selv om jeg er 5 år, og du er 4 år«, siger Aslan til vennen, som fylder 5 år et par dage senere.
»Jeg kan jo skubbe dig væk«, lyder svaret sandfærdigt fra Eskild, som let får overhånd med sin tætte energiske krop. Alligevel har drengene fordelt rollerne som Ninja Turtles, så Aslan er den stærkeste, Raphael, mens Eskild er Leo, kort form af Leonardo.
Og børn er enormt gode til at skabe kontakt. Men det er vigtigt, at forældre og de andre voksne i børnenes dagligdag støtter børnenes venskab, for det kommer ikke af sig selv, især ikke i en hverdag, der er meget planlagt.
»Nogle børn opsøger hinanden mere end andre, og det danner grundlag for mulige spirende venskaber, som pædagogerne skal stimulere ved at sætte de børn sammen. Når børnene skal udvikle følelsesmæssige relationer, har de brug for tid til at få venskabet til at vokse«, siger Stig Brostrøm og opfordrer til, at man for eksempel i vuggestuer en gang imellem danner små grupper med to-tre børn, der laver noget sammen med en voksen.
Selv børn, som endnu ikke kan fortælle om det med ord, knytter sig særligt til andre børn, fortæller ph.d. og ekstern lektor ved DPU Tine Basse Fisker, som aktuelt har skrevet kapitlet ’At se eller ikke se’ i antologien ’Det store for de små – om små børns venskaber’. I forbindelse med sin forskning har hun fulgt vuggestuebørns bevægelse rundt på stuerne.
Eskild og Aslan har kun prøvet at blive uvenner en gang, fortæller de. Hvorfor de blev uvenner, kan de ikke forklare. Og næste dag var de allerede gode venner igen.
»Hvis man kunne trække et sneglespor i forskellige farver, ville man se, at nogle bevæger sig i cirkler omkring hinanden, og at nogle børn er mere tiltrukket af hinanden. Hvis du ser to vuggestuebørn, som sidder tæt på hinanden, men leger med hver sin ting, vil voksne ikke sige, at de leger sammen. Men det oplever børnene formentlig«, siger Tine Basse Fisker.
Forældre opdager som regel deres barns venskab ved, at pædagogerne fortæller om børnenes leg i løbet af dagen.
»Hvis Sofie og Pia fra vuggestuen har det godt sammen, kan forældreparrene måske lave en skovtur sammen, så børnene kan opleve hinanden uden for daginstitutionen. Måske synes man, at det er besværligt, men det vil jeg gerne opmuntre til«, siger Stig Brostrøm. Forskning har vist, at vuggestuebørns tilknytning til hinanden kan være så stærk, at hvis en ven flytter langt væk, gør det den efterladte ulykkelig i længere tid.
