Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hver tredje fortryder, at de har taget et kviklån, viser ny undersøgelse. 29-årige Mads Bertelsen tog for ti år siden et kviklån på 20.000 kroner, som lagde grundstenen til en gæld, der nu har rundet en halv million.
Foto: Anders Brohus

Hver tredje fortryder, at de har taget et kviklån, viser ny undersøgelse. 29-årige Mads Bertelsen tog for ti år siden et kviklån på 20.000 kroner, som lagde grundstenen til en gæld, der nu har rundet en halv million.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hver tredje fortryder at have optaget et hurtigt kviklån

Det er et bekymrende højt tal, mener Forbrugerrådet Tænk

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hver tredje fortryder, at de har optaget et af de dyre hurtige kviklån.

31 procent af de adspurgte svarer i en undersøgelse, som Forbrugerrådet Tænk har fået foretaget, at de har fortrudt, at de har optaget »forbrugslån eller købt på afbetaling«.

»Det er et bekymrende højt tal, når hver tredje fortryder kviklånet«, siger seniorøkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk.

Hos prisportalen Mybanker.dk, der følger markedet for lån og andre bankydelser, finder man også, at det er markant, at hver tredje fortryder kviklånet.

»Normalt er det blot nogle få procent - måske to - tre procent, som fortryder, at de optog et lån«, siger bestyrelsesformand i Mybanker John Norden, der har 17 års erfaring med at følge lånemarkedet.

»De fleste går jo ind i et lån på et oplyst grundlag. De er klar over, hvad de går ind til, når de optager lånet, og skal bruge til noget helt konkret, så det kan godt være, at de ikke ligefrem er glade for at afdrage på lånet, men der er jo også et stykke vej til at fortryde«, siger John Norden.

Dyrere lån end forventet

Hver fjerde dansker har ifølge undersøgelsen på et tidspunkt optaget lån hos et finanseringsselskab - altså været kunde i en lånevirksomhed, som ikke er deres bank.

Nogle af de hurtige kviklån har årlige omkostninger for kunderne på omkring 800 procent, og lånerne kommer ofte til at betale markant mere tilbage i renter og omkostninger, end de oprindeligt har lånt.

»Det er et ret højt tal, at 31 procent fortryder at have at taget et af de hurtigt forbrugslån. Det skal ses i lyset af, at folk normalt er - om ikke glade for at have lånt penge, så opfatter det som en nødvendighed, hvis de skal have nye møbler, hvidevarer, have foretaget en større reparation af bilen eller lignende«, siger Morten Bruun Pedersen.

Hvis man impulsivt tager et kviklån for at komme på skiferie med gutterne, så kan lykkefølelsen fordufte, når ferien er slut

Politiken kunne lørdag fortælle om 29-årige Mads Bertelsen, der for ti år siden havde taget en kviklån for at betale indskud i sin første lejlighed. Lånet blev begyndelse på et økonomisk kaos med høje renter og misligholdte lån, der har fået gælden til at eksplodere, så den nu har rundet en halv million kroner.

Lån til tant og fjas

I Forbrugerrådet Tænks undersøgelse er det også i første række de høje omkostninger, der er ved kviklånene, som de adspurgte angiver som årsagen til, at de fortryder lånet. Dernæst bebrejder de sig selv, at de ikke undersøgte alternativer som for eksempel et banklån, og at de har handlet for impulsivt.

»Hvis man impulsivt tager et kviklån for at komme på skiferie med gutterne, så kan lykkefølelsen fordufte, når ferien er slut, og der kun er afdrag og de høje renter tilbage« siger Morten Bruun Pedersen.

I rapporten »Markedet for kviklån« fra 2015 kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2015 fortælle, at hver tredje lån bliver brugt til at købe elektronik for, omkring 15 procent bliver brugt på møbler og hvidevarer, mens 10 procent bliver brugt på rejse, fornøjelser og tøj.

»Det giver naturligvis en glæde på den korte bane, at man får det anlæg, som man gerne vil have eller får nyt tøj, men på den lidt længere bane går det op for dig, hvor dyrt anlægget og tøjet ender med at blive«, siger Morten Bruun Pedersen.

I mindre omfang bliver små forbrugslån brugt til at betale regninger, leveomkostninger, betale af på andre lån og bilservice.

Det er ikke lykkedes Politiken i løbet af lørdagen at komme i kontakt med Dansk Kredit Råd, der blandt andet har kviklånsfirmaerne Ferratum, GoKredit, Zaplo og Vivus som medlemmer.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden