Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian

Ganske almindelige arbejdere som for eksempel mejerister har sparet lige akkurat så meget op, at de risikerer at miste offentlige ydelser, når de bliver pensionister.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen vil hjælpe to millioner, der sparer forgæves op

Mange risikerer at have sparet så meget op i pension, at de mister tillæg til folkepension.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Op mod to millioner har ikke noget ud af at spare op til pension. Det har en analyse fra pensionsselskabet Pensam vist. Baggrunden er, at pensionskunderne bliver modregnet i folkepension, ældrecheck og andre offentlige ydelser, så de mister mere, end de har indbetalt i deres erhvervsaktive år. Det kan faktisk være op til de sidste ti års pensionsopsparing, som kunderne ikke får noget ud af.

Regeringen forsøger nu at komme den store gruppe fremtidige pensionister til undsætning med et udspil i den 2025-plan, som blev præsenteret tirsdag. I sin plan lægger regeringen op til, at lønmodtagere i de sidste fem år op til deres pensionering kan spare 55.000 kroner op om året i en ny form for aldersopsparing uden at blive modregnet. I øjeblikket kan der spares knapt 30.000 kroner om året op uden modregning.

Forslaget lægger op til, at den enkelte skal gøre noget særligt for at sikre sig opsparing

Derudover vil regeringen bruge yderligere 2,5 milliarder kroner på at komme problemerne med samspillet mellem pension og offentlige ydelser til livs, men her skal der forhandles om konkrete løsninger til efteråret.

»Det er positivt, at regeringen spiller ud og er villig til at bruge penge på at løse samspilsproblemerne, men forslagene er helt utilstrækkelige og meget komplicerede«, siger adm. direktør Torsten Fels fra PenSam, der har 400.000 pensionskunder, for eksempel sosu’er.

Ønsker pensionskommision

Det er gruppen af danskere, som tjener fra 250.000 til 350.000 kroner årligt, der er kommet i klemme. Det er eksempelvis håndværkere, mejerister, sygeplejersker, pædagogmedhjælpere og sosu’ere.

»Det er helt urealistisk, at vore medlemmer, som typisk betaler 25.000-30.000 kroner ind til pension om året, kan finde penge i deres husholdningsbudget til at fordoble deres pensionsindbetalinger. Derfor vil de ikke få glæde af forslaget, og hvad angår de 2,5 milliarder kroner, som regeringen er villige til at bruge, så kender vi ikke de konkrete forslag og har svært ved at kommentere forslaget«, siger Torsten Fels, der også frygter, at pensionssystemet bliver fuldstændig uigennemskueligt for almindelige mennesker. Han opfordrer til at nedsætte en pensionskommission;

»Vi har behov for at løse problemerne, så vi får en højere beskæftigelse og et enkelt pensionssystem. Vi har set ved forhandlingerne om nye overenskomster i foråret, at pensionsindbetalinger blev byttet for seniorfri. Det er et naturligt bytte, når man ikke får noget ud af opsparingen. Vi har brug for et columbusæg«.

Ønske om længere tid til opsparing

PensionDanmark, der for eksempel har håndværkerne som medlemmer, er på samme linje.

»Regeringens forslag løser ikke det problem, at indbetalinger de sidste 10 til 15 år før folkepensionsalderen beskattes for hårdt på grund af reglerne for modregning i folkepensionen«, siger adm. direktør Torben Möger Pedersen.

Også PensionDanmark vurderer, at det vil være vanskeligt for mange af deres kunder at skrue pensionsindbetalingerne op til 55.000 kroner om året de sidste fem år før pensionering.

»Det bør forlænges til minimum 10 år før folkepension. Til gengæld kan det maksimale beløb fastholdes på det nuværende niveau på cirka 30.000 kroner«, siger Torben Möger Pedersen, der er meget spændt på at se, hvordan regeringen vil bruge de 2,5 milliarder, der er sat af til at løse samspilsproblemerne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sygeplejerskerne har i flere år forsøgt at sætte samspilsproblemerne på dagsorden. Mange af landets sygeplejersker arbejder en væsentlig del af deres arbejdsliv på deltid og har altså ikke fået så mange penge ind på pensionskontoen i de perioder, så de bliver ramt af samspilsproblemer.

»Forslaget lægger op til, at den enkelte skal gøre noget særligt for at sikre sig opsparing. Vi så hellere en generel løsning, som kommer alle til gode på en gang«, siger formand Grete Christensen fra Dansk Sygeplejeråd, der tvivler på, at en sygeplejerske på deltid kan spare 55.000 kroner om året op:

»Vi så gerne en længere periode at spare op i uden modregning«.

På spørgsmålet, om det ikke var ideen, at arbejdsmarkedspensionerne skulle lette de offentlige kasser for udgifter, svarer Torben Möger Pedersen:

»Det har fra starten været meningen, at arbejdsmarkedspensionerne efter en årrække skulle kunne gøre det muligt at aflaste de offentlige budgetter, men det er naturligvis uholdbart, at folk, der sparer op, kan opleve sammensatte marginalskattesatser på 100 procent eller over«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden