Mange oplever at stå i omklædningsrummet og føle sig forkert. Det look, som tøjproducenten forsøger at sælge til os, kan ikke genskabes på vores kroppe i størrelse 38, 40 og opefter.
Arkivfoto:: Maud Lervik

Mange oplever at stå i omklædningsrummet og føle sig forkert. Det look, som tøjproducenten forsøger at sælge til os, kan ikke genskabes på vores kroppe i størrelse 38, 40 og opefter.

Forbrug og liv

Mette Guldagger: Hvem f... tror I, I sælger jeres tøj til?

Nogle tøjproducenter mener åbenbart, at kunderne pludselig vil se sig selv som skinny bitches, når de ser tøjet på modellerne.

Forbrug og liv

Egentlig blev jeg så opmuntret, da jeg i første omgang kiggede ind ad vinduerne i den lille anonyme hjørnebutik i en afkrog af Vanløse. For her hang tøj til kvinder med brug for størrelse 44 og opad, og det var syet i lækre materialer, gode snit og flotte farver. Her tager man sig godt af sine kunder, tænkte jeg, ellers kan sådan en lille butik ikke overleve.

Men så spottede jeg en reklame fra det tøjfirma, der havde gjort sig umage med at fremstille det lækre tøj. En spinkel og temmelig ung pige var fotograferet på den der polerede måde, som man ser i tyske annoncer. Hun var iført en af jakkerne, der fik hende til at ligne en pige på vej til festival. Iført sit telt. Og med to tynde ben stikkende ud forneden som en slags Kylling uden sin Bamse.

Som forbrugerjournalist hører jeg ellers hele tiden om, at firmaer gør sig store anstrengelser for at kende deres kunder. De laver fokusgrupper. De får eksperter til at lave segmentanalyser. De uddanner salgspersonale, der skal finde den rette vare til kunden. Et eller andet sted må det være kørt helt af sporet for store dele af tøjbranchen.

For den tyske pige er langtfra den eneste fejlplacerede model, hun er snarere reglen end undtagelsen. Vi ser tøj til damer på 50 år, udstillet på unge teenagepiger med konesminke og -frisurer. Vi ser ’forfalskede’ fotos, hvor selv den mindste hudfold på den ellers perfekte model er retoucheret væk. Og vi møder stort set kun reklamefotos med tøj i størrelse 36 eller derunder – måske lige bortset fra H&M’s plus size-linje.

Følgen er ifølge modeforsker Else Skjold, at langt de fleste mennesker står i omklædningsrummet og føler sig forkerte. Det look, som tøjproducenten forsøger at sælge til os, kan ikke genskabes på vores kroppe i størrelse 38, 40 og opefter. Med uperfekte bryster, brede hofter, bløde maver eller ben, der er muskuløse af daglige cykelture med en Christianiacykel fuld af unger. Køber vi alligevel, kommer vi ofte hjem med tøj, der ikke passer ordentligt og ligger ubrugt hen som fejlkøb i klædeskabene. For moden tager ikke hensyn til pasformer.

Spørgsmålet er, hvor længe vi som kvinder gider være med på den galej. I foråret mødte jeg en smuk ung kvinde, der havde skrottet alle sine jeans og i stedet kastede sig over vintagekjoler, der lod hendes fine former komme til deres ret. Andre får syet tøj, der passer. Selv leder jeg efter fund i genbrugsbutikkerne. Intet under, at mange tøjbutikker har svært ved at få det til at løbe rundt.

Hvor er det mærkeligt, at tøjproducenterne ikke tager deres kunder mere alvorligt.

Vil de gerne have, at deres kunder føler sig utilstrækkelige og grimme? Tror de, at jeg kommer til at føle mig som en skinny bitch ved at se mit tøj vist frem på en 16-årig uden barm og hofter? Når de skaber tøj til en bestemt målgruppe, hvorfor afspejler modellerne så ikke den målgruppe?

Hvis jeg havde en tøjbutik, ville jeg fortælle mine leverandører, at det må de kunne gøre bedre. I den lille butik i Vanløse kan de jo starte med at pille det grimme reklamefoto ned.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce