0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hverdagsanalyse: Scooby-Doo fik mine børn til at spise

Jeg er ved gud ikke særlig stolt over, at vi gennem flere år så Cartoon Network til aftensmaden. Men det virkede.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Thomas Borberg
Arkivfoto:: Thomas Borberg

For at få god ro og orden ved middagsbordet, stod den, i flere år, på Cartoon Network til aftensmaden.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Jeg hader mine børn i øjeblikket«, sagde en kollega forleden: »De nægter at spise noget som helst og vil ikke deltage i måltiderne«.

Jeg lænede mig overbærende tilbage i kontorstolen og sagde: »Det bliver bedre med årene. Min 16-årige lavede moules frites fra bunden i går helt alene«.

Det lød helt sikkert møgirriterende, men han blev dog lidt glad – der er lys for enden af den 10-12 år lange tunnel. Stadig tilbagelænet kom jeg så i tanke om, hvordan det egentlig var. Dengang min moules frites-kokkererende teenager var 3-4 år og kastede sig skrigende på gulvet, hver gang vi skulle spise aftensmad. Hvor stor min afmagt var, for man kan jo ikke binde en tumling til den høje Trip Trap-stol. Slå barnet. Sende det uden for døren. Tvangsmade det.

Jeg husker, at jeg hurtigt bestemte mig for tre principper: Aldrig kommentere, hvor meget/hvor lidt/hvordan der blev spist. Aldrig lokke. Aldrig true. Ikke sige: Du må få is/slik/sodavand, hvis du sætter dig og spiser din aftensmad. Og ikke noget med, at du får ikke is/slik/sodavand, hvis ikke du spiser din aftensmad. Man hjælper ikke sine børn på den lange bane ved at lære dem, at de skal spise for at opnå noget/undgå noget. De skal spise, fordi de er sultne.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter