Kulsukker er skvalderkålens overmand, men hvad skal man så bekæmpe kulsukkeren med, når den har overtaget?
Foto: Privatfoto

Kulsukker er skvalderkålens overmand, men hvad skal man så bekæmpe kulsukkeren med, når den har overtaget?

Forbrug og liv

Spørg Ryge: Kulsukker vs. skvalderkål

Søren Ryge svarer på spørgsmål om bekæmpelse af skvalderkål, og hvorvidt man kan flytte studenternelliker.

Forbrug og liv

Anne Petersen: For en del år siden læste jeg – jeg tror, det var Camilla Plum, som skrev – at skvalderkålens overmand var kulsukker. Jeg gik til min gode planteskolemand og bad med henvisning til formålet om en sådan plante. Han sagde: »Ja, men hvad vil du så bekæmpe kulsukkeren med bagefter?«.

Jeg købte min kulsukkerplante (Symphytum ibericum, hidcote blue) og måtte forholdsvis hurtigt derefter give den kloge mand ret! Men ganske rigtigt: Den kvalte skvalderkålen og bredte sig lystigt helt ud i urtehaven med et væld af tynde hvide rødder, som alle skød nye skud. Ved hjælp af min mand, en gravegreb og en årelang indsats lykkedes det at få bugt med den ellers ganske dekorative plante, hvorefter skvalderkålen atter tog over fra de skjulte reserver, en sådan har.

Men jeg har erfaret, at Geranium macrororrhizum også kan tage kampen effektivt op. Nemmere at holde inden for et rimeligt område. Nem at begrænse og formere. Den lugter ikke så godt, men har nydelige lyserøde blomster og beholder løvet vinteren over, endda med efterårskulør. Men nu i min alderdom er jeg begyndt at overveje et nyt indkøb af kulsukker.

Søren Ryge Petersen: Hvor er det en fin historie! Den tildeler endnu en gang skvalderkålen den fornemme rolle som havens mest omdiskuterede ukrudt, selv om det er en ualmindelig smuk plante. Tidligt fremme med smukke grønne blade, der lynhurtigt dækker den grimme jord. Og de smukkeste hvide blomster, der holder længe og endda kan bruges i buketter.

Desværre er den også så livskraftig og breder sig så meget og hurtigt, at den har fået sin forhadte status og får gode havemennesker som f.eks. Anne Petersen og undertegnede til at gøre mærkelige ting. Jeg har flere gange fræset hele staudebede op, selv om de var fyldt med juleroser, løjtnantshjerter, løvefod og andet godt. Jeg gjorde det udelukkende, fordi al jorden mellem stauderne var fyldt med skvalderkål, og Cathrines deraf følgende mobberier blev uudholdelige.

Og du, Anne Petersen, som bruger de latinske plantenavne, hvilket vidner om stor indsigt, du har købt kulsukker i kampen mod skvalderkål. Den let kedelige kulsukker, som hverken kan brænde eller søde og slet ikke bruges i yndige buketter. Den voksede i grøften ved mit barndomshjem, og af samme grund vokser den i grøften ved mit voksenhjem – mere kan jeg ikke sige om den.

Heller ikke om Geranium macrorrhizum, på dansk storkenæb, som jeg ikke har haft, men har set i en forhave i Rønde, hvor den fyldte det hele med sine lidt syrede stængler og lyserøde blomster, ikke særlig smuk og slet ikke poetisk, som skvalderkålen kan være, når den står med sine lysende skærme i sommernatten. Lidt synd for den, at den har fået et så kedeligt navn, selv om det er venligt ment. ’Skvalder’ er beslægtet med ’kvælde’, som er gammelt dansk for at ’vælde op af jorden’, altså en plante med yppig vækst. Og kål er jo bare noget, man spiser.

PS: Breaking news: Har netop gået min aftentur med hunden og kan dermed meddele, at jeg mandag aften kl. 21.30 mødte en dræbersnegl på vejen ca. 525 m fra min have, hvor jeg aldrig har haft dem. Jeg masede den. Noget så inderligt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Foto: Privatfoto

Må jeg flytte mine studenternelliker?

John Peter Hansen: Vi holder meget af studenternelliker, deres flotte blomstring og deres eventyrlige duft. Vi såede derfor sidste år en masse frø og plantede dem i fem grupper i staudebedet. Og i år har de så kvitteret med en skøn blomstring. Blomstrer de igen til næste år? Og kan man flytte dem til et nyt sted i haven?

Søren Ryge Petersen: Sjovt, at du spørger netop nu, for i går klippede jeg alle de visne blomster af min lange række studenternelliker, der også har blomstret overdådigt den seneste måned. Når man gør det, plejer de at sætte nye skud og vokse videre, selv om studenternellike ifølge bøgerne kun er toårige. Jeg ville dog ikke prøve at flytte dem, hvilket er svært, fordi stænglerne er så skrøbelige og rødderne ret spinkle. Hellere så nogle ny, hvilket jeg også gjorde for en uge siden. Held og lykke.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce