0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Lene Abros have er et fristed, hvis dufte, lyde og æstetik giver ro i hverdagen. Men bålsted og forskellige rum gør den også til arena for sociale aktiviteter.

»Jeg hæger om mine brændenælder - de er fulde af jern, renser blodet og giver fantastisk gødning«

Haven bliver en rigere oplevelse, når gift ikke smadrer dyr og planter. Lene Abro har indrettet sin, så den både er nyttehave og arena for sociale aktiviteter.

FOR ABONNENTER

Da Lene Abro åbner døren til sit hus i Ejby ved Glostrup, kommer vi ind i en uortodoks verden med gulvtæppe på væggene, parketgulv i køkkenloftet og masser af særpræget udsmykning – for eksempel et indtørret krokodilleben, hun selv har skåret af et kadaver i Israel.

Jeg kan slet ikke forstå, nogen vil bruge gift, så jeg prøver at åbne folks øjne for, hvilken slags have de egentlig drømmer om.

Vi er kommet for at se haven, så egentlig er det irrelevant, men det tydeliggør, at her er masser af inspiration at hente. Og det er netop, hvad Lene Abro ønsker at give, når hun og et halvt hundrede andre frivillige i næste weekend (19. og 20. august) åbner deres haver for at sprede ideer om, hvordan man kan dyrke og nyde dem uden at bruge gift. Se her hvor.

Mål: 100.000 haver uden round-up

Giftfri Have er et samarbejde mellem landsforeningen Praktisk Økologi og Danmarks Naturfredningsforening. Cirka 10.000 har foreløbig tilmeldt sig. Målet er i 2020 at nå op på 100.000 haveejere, der ikke bruger Roundup og andre sprøjtegifte mod ukrudt, svamp og insekter.

Det vil styrke biodiversiteten og spare dyr, mennesker, natur og grundvand for påvirkning fra de cirka 20 tons, der årligt sælges til private. Ganske vist er forbruget faldet de senere år, men det er fortsat alt for højt, mener Lene Abro og hendes interessefæller.

Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Eventyrstemning i Glostrup

I Ejby dirigerer vores vært os målrettet ud og øst om huset, hvor beplantning, buer og et spejl fjernt i synsfeltet skaber eventyrstemning og en illusion af uendelighed, selv om vi befinder os på en traditionel villavej, hvor de fleste haver har smukt markerede græskanter. Hun har bygget sin have op omkring buer og rum med hver sin funktion. Her er blandt andet bålrum, danserum, duftrum, hønserum samt afsnit for spiselige planter og krydderurter.

»Den første bue fører ind til det dunkle rum, for sådan bliver det med store laurbærkirsebær, æbletræer og syrener mod øst. Næste bue markerer skovrummet med bregner og høstanemoner, hvor børn elsker at blive væk. Den tredje bue åbner mod lyset, og spejlet i bunden af haven får det til at se ud, som om man kan blive ved med at gå«, fortæller Lene Abro ivrigt gestikulerende.

Souvenirs kan godt stå i haven

Stilen er rustik. Granitsten og genbrugsting af jern og keramik i naturfarver går igen. Det vilde understreges af dyreknogler, trærødder, krystaller og lignende hjembragt fra ophold og rejser i Mellemøsten, »for det er så hyggeligt at blive mindet om gode oplevelser«.

Men der er også plads til en spraglet hængekøje på stativ, som slet ikke passer ind, »men regler skal kun holdes, hvis det giver mening«. Sådan har strategien været, siden Lene Abro for seks år siden begyndte at forvandle grundens vildnis til et sted, hvor man i dag får følelsen af at være på opdagelsesrejse snarere end havevandring.

Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann