En 'vildere' havemode og et ønske om at bruge haven til noget sjovere end at bekæmpe ukrudt har været med til at flytte normen. Arkivfoto.
Foto: Per Folkver

En 'vildere' havemode og et ønske om at bruge haven til noget sjovere end at bekæmpe ukrudt har været med til at flytte normen. Arkivfoto.

Forbrug og liv

Haveekspert: Det er ikke kun økoflippere, der dropper gift - almindelige haveejere vælger det også fra

Et opsigtsvækkende stort fald i private haveejeres brug af ukrudtsgift kan forklares med, at mange faktorer arbejder i samme retning.

Forbrug og liv

Salget af sprøjtegift til brug i private haver er faldet så markant - fra 63 tons aktivstoffer i 2007 til 20 tons i 2016 - at det kan sammenlignes med det skred, der er sket i holdningen til at ryge inden døre, skrev Politiken forleden.

Men dækker tallene over en bevægelse i samme retning eller et skarpt skel mellem folk, der ikke kunne drømme om at bruge gift og kemientusiaster?

De fleste vil gerne have en nem have, for det giver mere tid til alt det, der er sjovere end at holde ukrudt nede

»Det er ikke kun økoflippere, der dropper gift - almindelige haveejere vælger det også fra. I dag fortæller ganske mange som det første, at de ikke sprøjter i deres have. Det hørte jeg ikke for 10 år siden«, siger Jesper Carl Corfitzen, der som faglig ekspert i Boligejernes Videncenter Bolius er rundt for at rådgive haveejere i hele landet.

At det også er blevet kutyme at fravælge gift i traditionelle miljøer, afspejles blandt andet i det »ordinære villakvarter i Sorø«, hvor han selv bor. Kommunen er et af de områder på landkortet, hvor der er registreret relativt flest giftfri haver.

4 ud af 10 bruger ikke gift i haven

En undersøgelse foretaget for Bolius af YouGov i april viser, at 39 procent bruger sprøjtegift mod ukrudt, 29 procent mod alger/mos og 27 procent mod skadedyr, mens 41 procent overhovedet ikke bruger bekæmpelsesmidler i haven. Jesper Carl Corfitzen er ikke bekendt med ældre sammenlignelige undersøgelser, men som gartner, landskabsarkitekt, blomsterdekoratør og en af landets førende haveeksperter er han ikke i tvivl:

»Langt flere haveejere dropper gift end for en generation siden, hvor de fleste greb sprøjten uden at tænke over det, for sådan gjorde man bare«.

Lovgivning, mode og nye prioriteter

Udviklingen er hjulpet på vej af en restriktiv lovgivning, der efterlader haveejere med et begrænset udvalg af især klar-til-brug produkter, der skal sikre, at de ikke overdoserer, spilder koncentreret gift eller får det på hænderne.

Havemoden bevæger sig væk fra, at det hele skal stå snorlige i retning af den mere naturlige havemode og har desuden rykket sig fra passiv prydhave i retning af aktiv nyttehave. Folk bruger haven mere, hvad enten det handler om selvforsyning, børneleg, afslapning eller socialt udeliv på store terrasser.

Mere tid til det sjove

»I alle tilfælde er det praktisk, at man kan slippe speederen lidt. De fleste vil gerne have en nem have, for det giver mere tid til alt det, der er sjovere end at holde ukrudt nede«, siger rådgiveren fra Bolius.

En undersøgelse foretaget i 2014 af Epinion for Miljøstyrelsen viser, at flere mænd end kvinder (76 mod 60 procent) »nogensinde« har anvendt sprøjtegifte i haven. At personer under 35 år bruger dem det i mindre omfang end ældre aldersgrupper, og at personer i større byer er mere tilbageholdende end folk med base i mellemstore eller små byer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Selvstyre på egen matrikel, tak

Tendenserne ændrer ikke på, at der både findes tilhængere og modstandere af kemiske bekæmpelsesmidler, og at det ofte giver problemer mellem naboer,

Danmarks Naturfredningsforening (DN) får af og til opkald fra folk, der er ved at blive uvenner med deres nabo, fordi de synes, naboen sprøjter for meget.

»Vi opfordrer dem til at undgå krig og prøve med det gode, for folk er forskellige, og vi ved, det er et følsomt, hvis man begynder at løfte pegefingre om, hvordan andre skal indrette sig på egen matrikel«, siger projektleder Gitte Holmstrup fra DN.

Salt kan gøre mere skade end ukrudtsgift

Ifølge Jesper Carl Corfitzen fra Boligejernes Videncenter Bolius skyldes en del af konflikterne haveejeres manglende viden om virkningen af diverse produkter. Da en mand eksempelvis hældte 50 kilo vejsalt ud over noget ukrudt ved et naboskel og pøsede vand over, blev saltlagen sendt lige ned i rødderne på naboens træer, som gik ud.

»Det er også en misforståelse, når folk bruger kradse husholdningsmidler for at få alger og mos væk fra deres 70 kvadratmeter store terrasser af cementfliser. Jeg synes ikke, man skal bruge gift, men man skal have øje for, at det ikke kun er pesticider, der kan gøre skade. Her vil midler godkendt til formålet være mindre belastende«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce