Det kan være en motivation at have et ur eller et armbånd, der holder styr på løbetræningen.
Foto: Peter Hove Olesen

Det kan være en motivation at have et ur eller et armbånd, der holder styr på løbetræningen.

Forbrug og liv

Derfor kan løbeure motivere os til mere bevægelse

Et ur eller armbånd, der holder styr på træningen, kan få os ud ad døren.

Forbrug og liv

Jeg løber om morgenen. Det er en del af min identitet, også selv om jeg slet ikke kommer af sted hver dag. I den senere tid har jeg anvendt et løbeur, der viser, hvor hurtigt jeg løber, og hvor høj pulsen er.

Bagefter kan jeg uploade informationer fra uret til mobilen, som så fortæller mig, hvor langt jeg har løbet, og hvor jeg har løbet, i fald jeg skulle have glemt det. Disse oplysninger analyseres, og jeg får en karakter for mit løb. Jeg får at vide, om træningen har været ’mild’, ’rimelig’, ’krævende’, ’meget krævende’ eller ’ekstrem’.

Hele dagen bliver farvet af, hvilken karakter jeg har fået af løbeuret

I sommerferien på Bornholm løb jeg på den stærkt kuperede kyststi ved Gudhjem. Der er meget smukt, og jeg nød turen, men jeg blev også ansporet af løbeuret til at give den gas. Mit humør fik en tand nedad, hvis jeg efter endt løbetur kun fik karakteren ’rimelig’, for børnebørnene spurgte dagligt: »Nåh mormor Bente, fik du ’ekstrem’ i dag?«. Hele dagen bliver farvet af, hvilken karakter jeg har fået af løbeuret.

Dertil kommer, at mine øvrige præstationer eller mangel på samme bliver overvåget i større stil. Jeg kunne jo ikke selv finde ud af at sætte uret op, så Cecilie i vores center hjalp mig, og så kom jeg til at love, at hun gerne måtte følge med i mine resultater og bruge dem som et eksempel for vores forsøgspersoner.

Ud over selve træningen kan uret vise, hvor længe jeg har siddet stillet, hvor meget jeg har gået, og hvor længe og hvordan jeg har sovet. Så jeg har underlagt mig en big brother is watching you-funktion. Men jeg vil det gerne og gør det frivilligt.

I vores forskningscenter undersøger vi, hvordan fysisk træning kan anvendes til behandling af bl.a. type 2-diabetes. Vi ved, at træningseffekten er størst eller kun ses, hvis træningen er superviseret. Men det siger sig selv, at det ikke er muligt at udstyre 300.000 diabetespatienter med en personlig træner resten af livet.

Spørgsmålet er, om det er videnskabeligt bevist, at disse nye aktivitetsmålere i form af ure eller armbånd virker? Svaret er ja. Der tegner sig et billede af, at disse gimmicks i hvert fald på kort sigt kan motivere os til mere bevægelse. Men vi ved meget lidt om, hvilken effekt de har på lang sigt. Så mens vi arbejder på at få det bedre belyst, vil jeg en gang imellem lægge uret fra mig og bare nyde, at pulsen dunker, og fuglene synger.

Kilder:

- Feasibility and Effectiveness of Using Wearable Activity Trackers in Youth: A Systematic review.https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27881359

- Behavior Change Techniques Present in Wearable Activity Trackers: A Critical Analysis.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27122452

- Can a Free Wearable Activity Tracker Change Behavior? The Impact of Trackers on Adults in a Physician-Led Wellness Group.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27903490

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce