At gamle 68’ere hygger sig med en enkelt pibe hash i weekenden, kan ikke ophidse mig. Det er næppe mere skadeligt end den herskende rødvinskultur. Cannabisolie til syge er heller ikke mit emne her – det tager vi en anden dag. Nej, det er de raske unge, der er i fokus i denne klumme. Den verserende bandekriminalitet har nemlig pustet nyt liv i diskussionen om legalisering af hash.
Mindst 10 procent af de 16-24-årige har brugt cannabis inden for den seneste måned. De unge har det højeste forbrug og er samtidig de mest sårbare. Brug af cannabis er forbundet med øget risiko for længerevarende psykose. Det påvirker indlæringsevnen og hukommelsen og kan hos unge give varig nedsættelse af kognitive hjernefunktioner. Hyppig brug af cannabis nedsætter evnen til at fastholde arbejde og fuldføre uddannelse.
Videnskab.dk fortæller om et nyt studie, der viser, at studerende med adgang til legaliseret hash i gennemsnit får dårligere karakterer og oftere dumper end andre studerende. Maastricht i Holland ligger tæt på grænsen til både Belgien, Frankrig og Tyskland. Cafeerne i byen tiltrak mange cannabisinteresserede turister, og man indførte derfor et forbud mod hashsalg til udlændinge. Beslutningen skabte et naturligt eksperiment på universitetet i Maastricht, da studerende fra Holland havde adgang til legaliseret hash, mens studerende fra andre lande ikke havde det.
Et videnskabeligt studie inkluderede mere end 4.000 studerende og viste, at de elever, der mistede adgang til legaliseret cannabis, forbedrede deres karakterer markant og øgede deres mulighed for at bestå med over 5 procent. Effekten af forbuddet var størst for dem med de laveste karakterer. Forskerne konkluderede, at unge uden adgang til legaliseret cannabis havde et mindre forbrug og derfor ikke led af koncentrations- og hukommelsesbesvær.
Selv om hash ikke er sundt, er sundhed ikke altid trumf. Hvis legalisering af hash kunne forhindre skyderi i gaderne, skulle det måske have højeste prioritet. Men det er bare hamrende naivt at forestille sig, at Loyal to Familia og andre kriminelle bander vil lukke og slukke og deres medlemmer konvertere til bedsteborgere, hvis hashen legaliseres. Der er meget andet end hash på spil.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her