Agurker, hvedemel, jordbær, kartofler, pærer, rødvin, salat, tomater, vindruer og æbler – disse populære fødevarer står for hele 75 procent af de giftrester, vi har i kroppen, viste en beregning foretaget af Danmarks Naturfredningsforening (DN) i foråret. Nyheden blev spredt og delt som aldrig før, for det var da til at forstå.
Det er mindre end prisen for tre caffelatter, så jeg vil sige: Kom nu i gang
Rikke Lundsgaard, DN
Nu har interesseorganisationen regnet på, hvad det koster at købe de 10 varer, som det batter mest at udskifte, hvis man gerne vil undgå sprøjtegift i sin mad, i økologisk i stedet for traditionel udgave. Resultatet afsløres her op til økologikampagnen Øktober, som DN og Coop står for i samarbejdet ’Et sprøjtefrit Danmark’.
10 populære varer gør stor forskel
Konklusionen er, at det koster en gennemsnitshusstand 94 kroner om måneden at blive fri for 75 procent af de sprøjtegiftrester, vi udsættes for gennem maden, for så meget koster de 10 varer mere i økologisk end i ikkeøkologisk udgave. Udgiften vil være 421 kroner i stedet for 327 kroner. Beregningen er baseret på tal fra Danmarks Statistik for, hvor meget en gennemsnitlig husstand bruger på de 10 fødevarer.
Hvis de 94 kroner sættes i forhold til det beløb, som en gennemsnitlig husstand ifølge Danmarks Statistik bruger på mad om måneden – det drejer sig om 3.386 kroner – viser det sig, at man ved at skrue knap 3 procent op for madbudgettet, når man hiver de største kilder til sprøjtegift ned fra hylderne i supermarkedet, kan skrue 75 procent ned for den mængde giftrester, man normalt får i kroppen.
Koster mindre end tre caffelatter
»Det er mindre end prisen for tre caffelatter, så jeg vil sige: Kom nu i gang. Det er ikke noget, der vælter det hele, og man kan jo indrette sig efter økonomisk formåen og begynde med det, der er vigtigst for den enkelte«, siger seniorrådgiver Rikke Lundsgaard fra DN.
Hun er med på, at nogle måske spiser flere æbler og drikker mindre rødvin end gennemsnitsfamilien, eller omvendt, men det rokker ikke ved hovedkonklusionen, at det ikke koster alverden at undgå hovedparten af de giftrester, vi får fra fødevarer, og at effekten er stor, hvis man går strategisk til værks, når man vælger.
Samme princip ved større budget
Øvelsen er lidt dyrere for en familie med to voksne og to børn. De skal ifølge beregningen i snit bruge 144 kroner mere om måneden på at købe de 10 fødevarer på pesticidresternes sorte hitliste i økoversion, men med et månedligt madbudget på i gennemsnit 5.063 kroner er den relative stigning den samme.
Også her skal der blot få procent op for udgifterne og økologien for at undgå en ekstremt meget større andel af de pesticidrester, som findes i mange traditionelt dyrkede fødevarer.
Sådan er regnestykket lavet
Beregningen fra foråret var baseret på tal fra DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsens pesticidkontrol. I stikprøverne blev der hverken i danske eller udenlandske økofødevarer konstateret overtrædelser af økologireglerne, mens der blev fundet sprøjtegiftrester i samtlige konventionelle varegrupper uanset oprindelsesland.
DN’s pristjek af forskellen på økologiske og ikkeøkologiske fødevarer er foretaget ved, at man har sammenlignet priserne på de 10 fødevarer i 8 supermarkedskæder: Fakta, Netto, Rema 1000, Lidl, SuperBrugsen, Meny, Føtex og Irma.
