»Botanisk kaldes det et biodiversitet-hotspot. Når man først træder ind i Allindelille Fredskov, virker den ellers helt almindelig – faktisk som en lidt halvkedelig bøgeskov. Men under overfladen er det en helt, helt anden historie. En enorm artsrigdom af sjældne planter, insekter og svampe lever der. Det er det, der er så spændende. At der er så meget natur, som ikke findes andre steder i Danmark, på et så lille areal. Hemmeligheden bag er en skrivekridtplade, der i istiden skubbede sig helt op under jordoverfladen. Nogle steder kan man endda se kridtet, hvilket altså giver de her helt særlige forudsætninger.
Orkideer trives rigtig godt i skoven, for eksempel flueblomsten, der ikke gror andre steder i landet. Det er en meget speciel orkidé, 20-30 centimeter høj, og selve blomsten dufter og ligner en gravhveps. Så meget, at hvepsen tror, blomsten er en hun, og derfor parrer sig med den. Dernæst flyver han til den næste blomst, tager pollen med og bestøver. Den sjældne svamp toppet stenmorkel og insektet pragttorbist findes også på skovbunden. Det er arter, som kræver helt særlige vilkår og nærmest kun kan trives lige præcis her. Derfor er området helt særligt.
At jeg er med til at bevare noget så biologisk indholdsrigt, betyderrigtig meget for mig. Siden 2011 har Danmarks Naturfredningsforening ejet det meste af skoven, og vores dedikerede frivillige gør meget ud af at passe på den. De sjældne arter er ikke særlig konkurrencedygtige, så de frivillige lysner skoven op med le, skaber mere græsning og fjerner alt det, der falder ned fra træerne. Når naturen skaber et socialt samvær, er den allerbedst – og det betyder enormt meget for min livskvalitet at være en del af det.
Natur er livsnødvendigt for mig. Det er måske svært at forstå, men det har helt afgørende betydning for, at jeg trives og er glad. Jeg bruger naturen på mange forskellige måder, når jeg rider, løber, cykler og ser på fugle. Det er ligesom at få mad og luft. At jeg skal høre, dufte og mærke, hvordan landskabet ser ud i skiftende lys, hvordan vinden føles, og at bladene skifter farve.
Jeg er født på landet, og lige siden jeg var barn, har jeg elsket at være ude. Dengang havde vi malkekøer, og naturen var bare en del af arbejdskraften. Mine brødre hjalp min far udenfor, og vi søstre skulle hjælpe vores mor – men jeg ville hellere ud. Sådan har jeg altid haft det. Derfor finder jeg næsten altid tid til at komme ud i naturen. Selv når jeg har travlt, skal jeg bare bruge 40 minutter på en løbetur. Jeg bruger alle de muligheder, jeg har. Når jeg arbejder i København, cykler jeg langs Søerne, og derhjemme står jeg tidligt op og fodrer mine heste. Jeg trives simpelthen dårligt, hvis jeg ikke kommer ud.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind