Foto: Peter Hove Olesen
Forbrug og liv

Få kroner skiller discountbutikkernes økopriser

Man kan højst spare et par kroner ved at vælge den ene butik frem for den anden, viser Politikens pristjek af økologiske varer. Sidste år var forskellene langt større.

Forbrug og liv

Aldi er billigst, og Fakta er dyrest blandt discountbutikkerne i Politikens pristjek af 15 økologiske dagligvarer. Så hårdt og kontant kan det siges.

Men medmindre du har brug for at vende og dreje hver femøre i din økonomi, gør det ikke den store forskel, om man vælger den ene eller den anden butik. Nummer 1 og nummer 2 på listen adskilles kun af 2 kroner, og dermed ville små tilfældige udsving på enkelte varer kunne få listen til at se anderledes ud ugen efter, da butikkerne hele tiden ændrer priser. Prisforskellen mellem vinder og taber er i år kun 12 kroner, hvor Fakta sidste år var over 37 kroner dyrere end listens vinder, Netto. Som noget nyt er supermarkedet Føtex kommet med på listen over Danmarks billigste – den er billigere end Fakta.

»Det er et tegn på, at der er opmærksomhed og konkurrence på økovarer, og at discountbutikkerne satser på økologi. Det er godt for forbrugerne, at det på den måde kommer ud til mange. Og det er godt, at økologi bliver billigere, så flere får råd til det«, siger seniorrådgiver Camilla Udsen, Forbrugerrådet.

De små forskelle i priserne i 2017 skyldes ifølge eksperter den benhårde konkurrence om de økologiske kunder, der udgør en kraftigt voksende del af befolkningen – så meget, at økoforbrugerne nu tæller næsten halvdelen af danskerne. Et markant eksempel på det økologiske gennembrud er havregryn, hvor mere end halvdelen af omsætningen – 51 procent – i Coops butikker nu er økologisk. For første gang bruger danskerne flere penge på en økovare frem for en konventionel vare.

»Nu køber lige knap halvdelen af danskerne økologiske varer hver eneste uge, og der sker bare noget i bevidstheden i befolkningen, når det går hen og bliver hovedparten, der køber det. Så får man lige pludselig fat i den type forbruger, der gør det, alle andre gør«, siger markedschef Henrik Hindborg fra Økologisk Landsforening.

Du kan dykke ned i priserne på de enkelte varer i det store skema fra årets prisjek.

Satser på egne mærker

Den anden store hovedårsag til de meget ens priser blandt discountkæderne er en anden udvikling i markedet: Nemlig at supermarkederne de sidste par år satser benhårdt på deres egne linjer af økovarer – det, man kalder ’private label’ eller ’handelsmærker’.

Hvor Nettos økoleverpostej tidligere var fra mærker som Hanegal og Aalbæk – gammelkendte mærkevareproducenter fra økologiens begyndelse – er den i dag produceret for Netto under mærket ØGO af andre producenter, der kan skiftes ud, som Netto ønsker det. Fakta får på samme måde produceret varer under handelsmærket 365 Økologi, Aldis mærke hedder ØkoLivet, Meny har Grøn Balance, SuperBrugsens mærke hedder Änglamark, og Irmas hedder bl.a. Øko Hverdag.

»Især i Fakta og Netto har de kørt deres egne mærker ud i stor stil det seneste år. De satser virkelig på deres egne mærker«, siger markedschef Henrik Hindborg fra Økologisk Landsforening.

Det afspejler sig i, at priserne nu er meget ens: Alle discountsupermarkeder har en leverpostej til 12-14 kroner, og der er oven i købet en ’leverpostejskrig’ lige nu, der gør priserne ekstra lave.

Flere E-numre i billige økovarer

Det mærker Fie Graugaard, der er medejer af den økologiske leverpostejs- og pølseproducent Hanegal, negativt på firmaets bundlinje.

»Vi bliver presset på pris og indtjening«, siger hun.

Hanegal leverer nemlig leverpostejer og pølser under eget navn, men laver også produkter til supermarkedernes egne linjer: Lige nu både til Lidl, Fakta, Irma, Coops Änglamark og Dansk Supermarkeds Levevis. På den måde konkurrerer virksomheden både med sig selv og med konkurrenters basisleverpostejer, der markedsføres under butikkernes handelsmærker.

»Når handelsmærkerne fylder mere, så bliver der mindre plads til de traditionelle økologiske producenters brands«, siger markedschef Henrik Hindborg fra Økologisk Landsforening.

»For kæderne er det en fordel, fordi de får bygget større loyalitet fra kunderne. For virksomhederne er det en ulempe, for de får sværere ved at gøre noget særligt og trænge igennem til forbrugerne. Supermarkedernes hyldeplads er i stigende grad reserveret til egne brands«, siger han. Dermed bliver det sværere og sværere for de danske økovirksomheder at finde midler til at lave produktinnovation.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fie Graugaard fra Hanegal er enig.

»Konkurrencen på det økologiske kødpålægsmarked er blevet ret voldsom de seneste par år. Der er større konkurrence om pladserne på hylderne. Og når der så kommer en økoleverpostejskrig, så presser det os yderligere. Det er ikke vores livret. Det er ligesom med økomælk. Krigen kommer til at foregå på produkter, som mange forbrugere vil have«, siger hun og fortsætter:

»Det er ikke altid nemt at lave den topkvalitet uden tilsætningsstoffer, vi gerne vil lave, og så må vi sige nej til kæderne«.

Får, hvad man betaler for

Markedschefen fra Økologisk Landsforening advarer også om at læse for meget ind i de prisforskelle, der er mellem butikkerne. Der er nemlig kvalitetsforskelle, der kan forklare, hvorfor en butik er dyrere end en anden.

»Nogle gange kan man finde en pose gulerødder fra en af discountbutikkerne, der ligner en hestesortering, så nogle gange får man bare det, man har betalt for«, siger han.

»Jeg mener altid, at man skal kigge på kvalitet, forpakning, friskhed og andre parametre. Ellers kan man meget nemt komme til at sammenligne meget forskelligartede varer. Et eksempel er Skærtoftmølle, der på et tidspunkt lancerede produktet perlespelt. Et par år senere kunne man finde perlespelt under butikkernes handelsmærker, der havde en hel anden kvalitet og slet ikke kunne bruges i de sammenhænge, som det oprindelige produkt kunne«, siger han.

Nu køber lige knap halvdelen af danskerne økologiske varer hver eneste uge

»Du ender også i nogle tilfælde med at sammenligne danske varer og udenlandske, f.eks. dansk fløde og tysk fløde«, siger Henrik Hindborg. I Politikens økopristjek optræder både Lidl og Aldi med udenlandsk hakket kød, mens konkurrenterne fører dansk kød. De danske regler for kvæg er på nogle områder strammere end for eksempel tyske regler.

Det samme gælder eksempelvis æbler, som i nogle supermarkeder er danske, i andre fra udlandet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For eksempel må danske æbleavlere ikke sprøjte med sprøjtemidlet kobber, der godt nok er naturligt, men særdeles giftigt og til skade for natur og vandmiljø. Det er tilladt at bruge på tyske og italienske æbler.

Hos Dansk Supermarked, der blandt andet repræsenterer Netto og Føtex, mener man ikke at være gået på kompromis med kvaliteten:

»For os er det brede udvalg vigtigt, og derfor har vi både udenlandske og danske æbler, egne mærker og mærkevarer. Men en billig pris må aldrig være på bekostning af kvalitet – det sker heller ikke nu. Hvis vi trådte et skridt ned ad kvalitetsstigen, ville kunderne opdage det og springe fra«, siger Kasper Reggelsen, kommunikationskonsulent i Dansk Supermarked.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce