Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Coops butikker er blandt de dyreste i Politikens pristjek af økologiske dagligvarer.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Coops butikker er klart dyrest i økøtjek

Kæden har markedsført sig kraftigt på at gøre økologi ’til hvermandseje’. Men Politikens økopristjek viser, at Coop er dyrest.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det koster 37 kroner for 400 gram hakket oksekød. 13 kroner for en kvart fløde. 12 kroner for en agurk.

Man skal aflevere en hel del flere flasker i SuperBrugsens flaskeautomat for at få råd til en kurv fyldt med økovarer, end man skal hos mange af konkurrenterne.

Coops butikker, Fakta, Kvickly, SuperBrugsen og Irma, er sammen med Meny de dyreste steder at handle økologi inden for deres kategorier. Det viser et pristjek, Politiken foretog i uge 42, af 15 udvalgte økologiske basisvarer – fra hakket oksekød til agurker.

Fakta er det dyreste discountsupermarked. Her kostede kurven med 15 varer 10 kroner mere end hos vinderen Aldi. I kategorien supermarkeder er SuperBrugsen hele 34 kroner dyrere end Føtex.

Det, erkender Coop, er ikke godt nok.

»Jeg tænker, at vi selvfølgelig skal være konkurrencedygtige inden for økologi, og det er rigtigt, at Fakta skal være konkurrencedygtig i forhold til de andre lavprissupermarkeder, og SuperBrugsen og Kvickly skal være det i forhold til andre supermarkeder«, siger koncerndirektør Jens Visholm.

Coop har i mange år markedsført sig på økologi og erklærede i 2015 i sit madmanifest, at ’Vi vil gøre økologi til hvermandseje’.

»For langt de fleste danskere er prisen den største barriere for at købe økologiske varer. Derfor sænker vi prisniveauet«, lyder det på koncernens hjemmeside.

Siden 2015 har Coop lovet at sænke prisen på økovarer med 200 millioner kroner hvert år, men i Politikens pristjek er koncernen dyrere end konkurrenterne.

»Det er rigtigt, at f.eks. Fakta ligger nogle få kroner fra feltet. Men målt i hele træsskolængder ligger vi i det rette felt. Men jeg havde da hellere ligget nr. 1. Det skal jeg ikke afvise. Heldigvis er det sådan, at det ikke kun er pris, der betyder noget – det gør udvalg, tilgængelighed og kvalitet også. Er det udenlandske æbler eller er det danske æbler? Er det standard-oksekød eller er der en anden historie om oprindelsen? Det betyder også noget«.

Siden 2015 har I markedsført jer på at have en ’lav pris på økologi, nu og i fremtiden’. Er det her så godt nok?

»I 2015 gik vi ud og satte priserne på økologiske varer massivt ned, og den prisreduktion har vi fastholdt. Det, der så er sket, er, at vores konkurrenter har sat deres varer tilsvarende og måske endnu længere ned, men vi har genstartet den økologiske vækst i Danmark, efter at den var relativt stagneret. Der er kommet flere økovarer, og mange flere landmænd omlægger til økologi. På nogle områder er der også grænser for, hvor billigt det skal være. Der skal være producenter, der kan leve af det«.

Siger du, at den ekstra 10’er, man betaler i Fakta i forhold til i andre discountbutikker, går til landmændene?

»Jeg siger i hvert fald, at nogle af produkterne, du kan finde i Fakta, har en anden historie. F.eks. æbler – de æbler, vi har liggende, er danske, og pakken vejer rent faktisk 1.000 gram, hvor nogle konkurrenter arbejder med udenlandske æbler, og det ikke er alle steder, 6 æbler vejer 1.000 gram«.

I 2015 satte jeres kæde SuperBrugsen prisen på økologiske kartofler ned til 12 kroner for 1½ kilo under overskriften ’Lav pris på økologi, nu og i fremtiden’. Nu koster de 18 kroner. Den fremtid holdt ikke længe?

»Jeg kender ikke det konkrete produkt og dets specifikationer. Men det er ikke min fornemmelse, at prisen på kartofler er steget så meget«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dengang satte I også prisen på 400 g hakket oksekød ned til 29,95 kroner. Nu koster det 37 kroner. Der holdt løftet heller ikke.

»I forhold til hakket økooksekød er vi i den situation, at efterspørgslen er steget markant globalt, og landmændene får en bedre afregningspris. Det har vi sendt videre til forbrugeren. At vi får mere økologisk oksekød i fremtiden, kræver jo også, at landmændene kan tjene nogle penge på det, så de kan retfærdiggøre at lægge om«.

Men Føtex sælger hakket oksekød til 32 kroner, 5 kroner billigere. Hvordan kan det så være?

»Jo, men vores oksekød i SuperBrugsen er en variant fra Thise & Ko (Thise & Ko er et særligt samarbejde mellem Coop og mejeriet Thise, red.), der præsenteres på en anden måde og har en anden, unik historie, også på bæredygtighed. Det er et eksempel på, at der er forskel på varer. Det er også mit indtryk, at rigtig mange kunder godt ved og sætter pris på, hvad der ligger bag varen og inde i varen«, siger koncerndirektøren.

Vi spurgte efterfølgende Thise, om der er nogle forskelle på bæredygtighed i Thises produkter og f.eks. konkurrenterne fra Friland, der sælges i mange andre butikker. Thise svarer, at på i hvert fald dyrevelfærd er der ingen forskel.

Du kan dykke ned i priserne på de enkelte varer i det store skema fra årets <prisjek.

Anklage: Moralsk forkert

Coop blev i sidste uge kritiseret af konkurrenten Netto for at have for høje priser på økologi. Det skete, da landedirektør for Netto Brian Seemann Broe i mediet FødevareWatch kaldte det »moralsk forkert«, at Coop på en og samme tid bruger frygten for sprøjtegifte til at »skræmme forbrugerne til at købe økologi« og tager sig ekstra godt betalt for det.

Seemann Broe hentyder til Coops øko-kampagne Øktober, der i sidste måned kom under kraftig beskydning på grund af en forside på medlemsbladet Samvirke, hvor en person spiser konventionel salat iført beskyttelsesdragt og gasmaske.

Har Netto en pointe, at det er moralsk forkert af jer både at skræmme forbrugerne til at købe økologiske varer og så tage flere penge for dem, end markedet i øvrigt gør?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg tror, at det er væsentligt at adskille Samvirkes artikel fra vores Øktober-kampagne. For så vidt angår det uafhængige medie, har de været ude at sige, at det billedvalg bremsede for den dialog, de gerne ville have. Den Øktober-kampagne, der har kørt i forretningen Coop, hvor vi har sat fokus på fordelene ved økologi, blandt andet på baggrund af forskningsdata – det vil jeg ikke kalde en skræmmekampagne, det vil jeg kalde en informationskampagne om, hvad det betyder at spise økologiske produkter«.

Men man kan godt få den tanke, at jeres fremhævelse af økologi handler om at sælge nogle varer, I kan få en højere avance på.

»Det kan jeg egentlig afvise. Det kan være, at vi er for dårlige til at købe ind, men vores avance på økologiske produkter er lavere end på vores konventionelle produkter. Så det kan jeg slet ikke genkende, det må jeg sige«, siger Jens Visholm.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden