Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
En lejlighed i Brønshøj har fået nye ejere. Det er den ikke ene om.
Foto: Finn Frandsen

En lejlighed i Brønshøj har fået nye ejere. Det er den ikke ene om.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Boligekspert: Jeg ville faktisk hellere have, at der var en boligboble

Priserne på lejligheder i København er steget støt gennem de seneste 25-30 år. De langsigtede prisstigninger er ved at forandre byen til en enklave for de rige, siger Curt Liliegreen.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

At priserne stiger i København er ikke så meget et udtryk for en mulig boligboble, men om et generelt prispres – en strukturel ubalance på boligmarkedet. Det vurderer Curt Liliegreen, som er direktør for Boligøkonomisk Videnscenter.

»Jeg ville faktisk hellere have, at der var tale om en boble. Bobler brister på et tidspunkt, men her vil priserne fortsat stige«, siger han.

Liliegreen henviser til, at priserne er steget jævnt de seneste 25-30 år, og at finanskrisen og boligboblen inden den kun udgør mindre udsving i det store billede.

»Priserne steg fra et meget lavt udgangspunkt i 1990’erne, og de kraftige stigninger dengang blev ikke sat i forbindelse med en boble. Men når noget er dyrt i forvejen, som de københavnske lejligheder er det nu, så betyder en stigning på 10 procent jo mere i forhold til, om folk har råd til at købe«, siger Curt Liliegreen.

Der er ikke boliger nok

Forklaringen på den fortsatte himmelflugt for lejlighedspriserne er, at der simpelthen ikke er boliger nok i København. For mens der bliver bygget knapt 2.000 nye boliger i København om året i gennemsnit i årene fra 2010 til 2017, er der en årlig befolkningstilvækst på 10.000 – 13.000 personer i byen. Og mens der godt nok bliver bygget nye lejligheder, er de nye lejligheder ofte dyre – det gælder både de nye ejerlejligheder og de nye almene boliger. Samtidigt er der en udvikling i gang, der gør, at vi mister de billige boliger, forklarer Curt Liliegreen:

Nu flytter der direktører i reklamebureauer ind i lejligheder, hvor der før boede sygeplejersker og politimænd

»De private lejelejligheder omfattet af boligreguleringsloven bliver ofte istandsat og stiger så typisk med 70 procent i pris. Andre lejelejligheder omdannes til andelslejligheder, fordi lejerne som følge af tilbudspligten overtager en udlejningsejendom og stifter en andelsboligforening. Atter andre af de mindre og billige lejligheder lægges sammen. Så det københavnske lejlighedsmarked er som Danaidernes kar – det bundløse kar, som aldrig kan blive fyldt«, siger han.

Udviklingen på det københavnske boligmarked er dermed i gang med at ændre befolkningssammensætningen i byen, hvor personer med lav- og mellemindkomst sjældnere vil have råd til at få foden indenfor på boligmarkedet.

»Du får en anden type samfund. Det bliver mere ulige. Nu flytter der direktører i reklamebureauer ind i lejligheder, hvor der før boede sygeplejersker og politimænd. Mennesker med almindelig indkomst bliver simpelthen presset ud af byen. København bliver til en luksusenklave for rige mennesker«, siger Liliegreen.

Den form for gentrificering er stærkt uhensigtsmæssigt, forklarer han: »Når vi ikke blander befolkningsgrupperne, nedsætter vi mobiliteten på arbejdsmarkedet og i boligmarkedet. Når man har boliger i forskellige prisklasser, hvor man bor, opbløder det ghettodannelse, mens det også giver folk en social forståelse, tolerance og empati for hinanden«.

Mens Finanstilsynet med jævne mellemrum indfører stramninger, der skal mindske folks risiko for at gældsætte sig for risikabelt, mener Curt Liliegreen ikke, at det københavnske boligmarked kun skal være en sag for embedsmændene. For embedsværket har det med kun at se på den kortsigtede finansielle stabilitet.

»Jeg efterlyser en politisk diskussion om uhensigtsmæssigt høje priser i stedet for en diskussion om bobler. Der skal en meget håndfast boligpolitik til nu. Det er fint nok, at embedsmændene i Finanstilsynet ser på gældsætning, men så må både embedsmænd, forskere og politikere se på de andre aspekter, herunder boligforsyningen, samfundets sammenhængskraft, den socioøkonomiske segregering og så videre «, siger Curt Liliegreen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden