Når butiksverdenen næste fredag falbyder varer i forbindelse med black friday, er danskerne fuldstændig klar over, hvad det handler om. Med en dankortomsætning på mere end 2 milliarder kroner blev black friday sidste år den hidtil største shoppedag på året.
Det har gjort black friday til et symbol på forbrugerisme – et symbol, som deler vandene.
Men når noget bliver mainstream, som black friday efterhånden er blevet, kommer der altid en modreaktion.
Louise Byg Kongsholm
Nogle får kriller i maven af forventningsglæde, andre får nærmere brækfornemmelser, og så er der selvfølgelig en masse nuancer mellem yderpolerne. Men hvordan fordeler vi os?
Ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Erhverv købte godt hver fjerde (28 procent) noget i forbindelse med black friday sidste år. I år regner 21 procent med at gøre det, 36 procent svarer nej, og 43 procent har ikke taget stilling. En del af dem vil erfaringsmæssigt slå til på dagen, når de ser konkrete tilbud.
4 ud af 10 unge køber noget
»Analysen dokumenterer, at danskerne har taget konceptet til sig, og alt tyder på, at det vokser. 9 ud af 10 kender black friday mod cirka hver anden for 2 år siden. Hver femte har planlagt indkøb i år mod blot 12 procent i 2015. At unge under 30 år er de ivrigste – fire ud af ti planlægger black friday-køb – sandsynliggør, at udviklingen fortsætter«, siger politisk konsulent Tine Marie Andersen fra Dansk Erhverv.
Undersøgelsen viser også, at markant flere end sidste år tænker strategisk eller lad os bare kalde det snusfornuftigt og køber julegaver til andre, mens cirka samme andel køber noget til sig selv.
Reaktion og modreaktion
Forklaringen på succesen er ifølge trendforsker Louise Byg Kongsholm fra Pej Gruppen såre enkel. Det store flertal kan godt lide at få en vare billigt, og bevidstheden om, at det ikke bare er muligt, men faktisk ret let, er vokset siden kriseårene, hvor rabat blev et fast element i dansk detailhandel.
»Der er altid udsalg et eller andet sted. Hvis man venter lidt, sættes den ønskede vare sikkert ned. Black friday understreger, at det ikke kan betale sig at betale fuld pris«, siger hun og fortsætter:
»Men når noget bliver mainstream, som black friday efterhånden er blevet, kommer der altid en modreaktion. Både hos forbrugere og butikker. Vi ser især, at mindre butikker med en miljøvenlig tilgang til produktion hopper af bølgen og profilerer sig ved at lukke eller donere overskud til godgørende formål«.
Saxogade sætter priserne op
Eksempelvis holder Saxogade på Vesterbro i København Kind Week med fælles aktiviteter og højere priser til gavn for projekter for udsatte borgere.
Debatten om black friday er også tydelig i mediernes debatspor. Politiken har haft indlæg med overskrifter som ’Derfor skal du ingenting købe ved black friday’, ’Skift black friday ud med en grøn fredag’ og på den modsatte side: ’Elitens fordømmelse af black friday er en hån mod de fattige’ og ’Stop forargelsen over black friday.
»Der er ingen tvivl om, at bevidsthed om og modstand mod overforbrug er voksende. Men der er også en modmod-reaktion baseret på solidaritet med de mindre velstillede«, siger sociolog Claus Andersen, der er direktør i mediebureauet PHD.
