0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Analytiker efter milliardkøb: Tryg skal kæmpe for at holde på Alkas tilfredse kunder

Når Alkas kunder bliver Trygs, skal Tryg kæmpe for at beholde dem. Til en start er de lovet faste priser.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Niels Hougaard (arkiv)
Foto: Niels Hougaard (arkiv)

Direktør i Alka Henrik Grønborg har været god til at drive et forsikringsselskab med høj kundetilfredshed.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forsikringsselskabet Alka er født ud af fagforeningerne, og kunderne har været vant til at være i et selskab, der ikke lever med aktiemarkedets krav om afkast og optimering. Nu er de købt af Tryg, der skal kæmpe for at beholde dem.

Tryg har lagt 8,2 milliarder kroner på bordet for Alka. Alka er et af de forsikringsselskaber i Danmark, der har de gladeste kunder og stærkeste forsikringsforretning. Rigtigt mange af Alkas kunder er fagforeningsmedlemmer.

»Alka har været mere kundeorienterede, end de kan være hos Tryg«, siger forsikringsanalytiker hos Sydbank Mikkel Emil Jensen.

»Alka har haft meget lave priser. Hvilket selvfølgeligt også forklarer noget af kundetilfredsheden. Så det bliver en balancegang for Tryg at kunne bevare det, som Alka står for«.

Aftaler med fagforeninger bliver ikke berørt

I forbindelse med salget gør Alka meget ud af, at de aftaler, der er lavet med fagforeninger, ikke bliver rørt. I en meddelelse skriver Alka, at man har aftalt med Tryg, at 'salget ikke får indflydelse på kundernes forsikringsforhold'.

»Tryg ønsker at fortsætte Alka's forretningsmodel med at tilbyde konkurrencedygtige priser til forbundsmedlemmerne.

»Vi har i forbindelse med salget fået sikkerhed for, at præmien på vores medlemmers nuværende forsikringer en årrække ikke stiger mere end pris- og skadeudviklingen eller individuelle forhold tilsiger«, skriver bestyrelsesformand i Alka Kim Simonsen.

Alka fortæller i samme meddelelse, at man sælger, fordi der kommer større og større krav til forsikringsselskaber i form af it, kapital og sikkerhed.

Derfor har man valgt at sælge det fagforeningsejede forsikringsselskab, hvis kunder altså nu skal vende sig til at være hos et selskab, der er ejet af professionelle interesser.

»Der er nogle modsatrettede effekter mellem, hvad Alka har stået for, og hvad de kommer til at stå for under Tryg«, siger Mikkel Emil Jensen.

ritzau