0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om De fyrede

Rune Aarestrup Pedersen
Foto: Rune Aarestrup Pedersen

Arkivfoto.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny sædanalyse skal hjælpe par, der kæmper med at få børn

Ny forskning fra Rigshospitalet betyder, at læger nu bedre kan målrette fertilitetsbehandling.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er godt nyt til par, der kæmper med at få børn.

Forskere fra Rigshospitalet har i samarbejde med det danske firma ChemoMetec nemlig udviklet en ny måde at analysere sædprøver på.

Det betyder, at man kan målrette fertilitetsbehandling i endnu højere grad end tidligere.

Forskerne fra Rigshospitalets Klinik for Vækst og Reproduktion har været på udkig efter en anden metode til at vurdere, hvor gode sædceller er til at befrugte et æg.

Fertilitetsbehandling

Her har man udviklet en ny metode, der nemt og hurtigt kan vurdere, hvor mange sædceller der har et intakt såkaldt akrosom. Det er med til at afgøre, hvor stort potentialet er til at befrugte et æg.

Et akrosom kan sammenlignes med en hat, der sidder på sædcellens hoved, og som kun må tages af, når den møder et æg.

Ifølge seniorforsker Kristian Almstup, der har ledet projektet, kan metoden potentielt bruges til at forudsige, hvilken type fertilitetsbehandling et barnløst par har mest gavn af.

»Vi mener, at perspektiverne er rigtig store i de her resultater, for det gør det nemmere at målrette behandlingen«, siger han.

Kristian Almstrup fortæller, at Rigshospitalets Klinik for Vækst og Reproduktion har arbejdet med projektet, der er støttet af Innovationsfonden, i tre til fire år.

Målrettet metode

Tidligere har man primært brugt mikroskoper til at vurdere, hvor mange sædceller, der er, hvor godt de svømmer, og om de er misdannede eller ej.

Disse parametre er imidlertid ikke specielt gode til at forudsige, hvor fertil en mand er.

»Den her metode er meget mere målrettet. Hvis der er få levende sædceller med et intakt akrosom, vil en mand have meget svært ved at få børn og vil formentlig have mest gavn af en fertilitetsbehandling, hvor en sædcelle sprøjtes direkte ind i ægget«, siger Kristian Almstrup.

Resultatet af forskningsprojektet bliver onsdag offentliggjort i det lægefaglige tidsskrift Human Reproduction.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden