0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om De fyrede

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nye regler for børneopsparing: Nu skal ungerne kunne få dobbelt så meget

Efter 30 år ser det nu ud til, at grænsen for indbetaling til børneopsparinger stiger, skriver Berlingske.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Beløbsgrænsen for, hvor meget man kan indbetale til børneopsparinger, har i 30 år ligget på 3.000 kroner om året og 36.000 kroner i alt, men hvis det står til regeringen og Dansk Folkeparti, skal den grænse hæves.

Det fremgår af et lovforslag med høringsfrist fredag, skriver Berlingske Business.

I et resumé af lovforslaget lyder begrundelsen:

»Forhøjelse af beløbsgrænserne vil øge forældres og bedsteforældres muligheder for at kunne hjælpe barnet til en god økonomisk start, når barnet for eksempel flytter hjemmefra, begynder at studere med mere«.

Bliver forslaget vedtaget, vil det betyde, at man i stedet for 3.000 kroner fremover kan indsætte 6.000 kroner på barnets børneopsparing om året - med virkning fra 1. januar 2018.

»Den grænse har ellers ligget fast på 3.000 kroner siden 1987, så det var på tide, at den blev justeret«, siger forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Nordea til Berlingske Business.

Samtidig opfordrer forældre og bedsteforældre til at give børneopsparingerne et eftersyn og tjekke renterne.

Ud over beløbsgrænsen er der også lagt op til at fordoble grænsen for de samlede indbetalinger fra 36.000 kroner til 72.000 kroner. Det er første gang siden 1999, at der pilles ved loftet, påpeger forbrugerøkonomen.

Lovforslaget er rigtig godt nyt for børnene, mener Ann Lehmann Erichsen, som tidligere har undersøgt danske forældres opsparingsmønster.

Der er nemlig en tendens til, at mange stopper med at spare op til deres børn, når loftet på de 36.000 kroner er nået, påpeger hun med henvisning til en Gallup-undersøgelse gennemført for Nordea i 2016.

»Og for alle dem, der er holdt op med at betale, fordi de har ramt loftet på de 36.000 kroner, så har de nu mulighed for at supplere op fremover med 6.000 kroner om året, til de rammer loftet på de 72.000 kroner, siger Ann Lehmann Erichsen til Berlingske Business.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden