Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Foto: Ivan Riordan Boll
Forbrug og liv

Regler og afgifter får os til at smide mere mad ud

Friske, spiselige varer ryger ud, fordi bureaukrati gør det dyrt og svært at donere eller sælge dem videre. Fødevareministeren vil se på forhindringerne.

Forbrug og liv

Der knokles i kulisserne i landbruget, fødevareindustrien, hos leverandørerne og i detailhandlen for at gøre et enormt udsmid af helt almindelig, spiselig mad mindre. Men alt for ofte opdager firmaer og butikker, at stramme regler gør det billigere og lettere at smide ud end at få varen brugt.

Sådan lyder meldingen fra Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv, som repræsenterer detailhandlen. Hvert år smider vi danskere cirka 700.000 tons god mad ud på vejen fra landmanden til forbrugeren. Skal det ændres, må alle led arbejde sammen om bedre systemer, påpeger Leif Nielsen, som er branchedirektør i DI og organisationens ekspert på madspildsområdet.

»Der sker noget uheldigt i den kombination af rigide regler, som skal sikre, at forbrugerne ikke bliver snydt, og den praktiske daglige produktion og distribution. Det efterlader et spild i den anden ende«, siger Leif Nielsen.

Forbrugerne skal have sikre madvarer uden fejl i leverpostejens indholdsdeklaration eller frysepizzaens udløbsdato. Men mange regler skaber bøvl, uden at de gør noget godt for fødevaresikkerheden. Det gælder for eksempel, når en vare skrottes, fordi den har en lille fejl på pakken, eller når firmaer skal betale afgifter for varer, som de giver væk ganske gratis.

Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) ærgrer sig, hver gang vi som samfund tillader, at gode fødevarer ender som madspild:

»Jeg er meget optaget af, at vi ikke har regler, der øger vores madspild. Jeg har allerede arbejdet med fødevarebranchen for at fjerne nogle af de forhindringer, der har været for at donere varerne. Og hvis branchen møder op med flere forhindringer, så prøver vi at løse dem også«, siger Esben Lunde Larsen.

For eksempel har ministeriet lagt pres på EU for at justere den såkaldte æggeregel, som indtil nu har været skyld i, at mange ellers friske æg blev smidt ud. Æg må ifølge reglen ikke sælges til forbrugerne, når der er en uge tilbage til sidste holdbarhedsdag. I oktober slog EU fast, at butikkerne nu må give eller sælge æg til velgørende organisationer eller storkøkkener, som kan sørge for, at de bliver kogt, bagt eller på anden måde varmebehandlet, før de serveres.

Når det handler om at sætte nye deklarationer på fejlmærkede varer, kan ministeren ikke løse det, før fødevareindustrien selv kommer op med en løsning.

»Ommærkning er en kæmpe udfordring. Jeg har selv set gode varer, som bare har været i udenlandske pakker og derfor ikke kunne sælges. Og jeg har opfordret fødevarebranchen til at komme op med en plan for, hvordan man sætter nye labels på. Så er jeg klar til at se på, hvad det kræver af os som myndighed«, siger Esben Lunde Larsen.

Reglerne er lavet på en tid, hvor donation og madspild ikke var på dagsordenen

Bureaukratiet rammer detailhandlen hårdt med en såkaldt tredjedelsregel for animalske fødevarer som mælk, æg, kød og ost, mener politisk konsulent i Dansk Erhverv, Jeppe Rønnebæk Kongsbak.

»Butikkerne må ikke sælge til en anden detailhandel, der er længere end 50 km væk, og den må højst sælge en tredjedel af sine varer videre. Det betyder en masse registreringsopgaver med fakturaer og batchnumre i butikkerne, som ikke er indrettet til at være engrosvirksomheder. Og det koster mange mandetimer«, siger Jeppe Rønnebæk. Han ønsker, at donation ikke var omfattet af tredjedelsreglen.

Regler fra en anden tid

»Reglerne er lavet på en tid, hvor donation og madspild ikke var på dagsordenen«, siger Jeppe Rønnebæk Kongsbak.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Uden for Fødevareministerens område er det punktafgifterne på varer som chokolade, slik, kaffe, konsum-is, vin, øl og nødder, der er en kæmpe torn i øjet på industrien. For afgifterne skal betales, uanset om virksomheden giver varen til velgørenhed. Derfor kan det bedre betale sig at destruere varerne og trække dem fra som spild, oplyser Leif Nielsen.

»Det er virkelig træls at se helt fine varer bare gå til spilde. Men hvis det koster en virksomhed 28 kroner per kilo i afgift, selv hvis den donerer den til for eksempel Fødevarebanken, så vil virksomheden hellere destruere varen«, siger Leif Nielsen.

Afgifterne gør det også til en dårlig forretning at nedmærke prisen og sælge varen billigere.

Det har ikke været muligt at træffe skatteminister Karsten Lauritzen (V), men skatteordfører Louise Schack Elholm (V) vil gerne se på, om afgifterne kan ændres, så det bliver muligt at donere varer som chokolade og kaffe.

»Med momsen har Skatterådet lavet en forordning, så virksomheden kun betaler moms af den værdi, den er angivet til, når den doneres. Hvis der er et problem med punktafgifterne, vil jeg gerne se på, hvad der kan gøres«, siger Louise Schack Elholm.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce