»I første omgang tænkte jeg, at det måtte sgu være en fejl. Jeg havde en forestilling om, at jeg skulle have det undersøgt, men at der ikke var noget galt. Det kom bag på mig, og jeg havde slet ikke overvejet, at vi havde et forhøjet tal. Det måtte være nogle andre, nogen på nabovejen. Men det var altså vores hus«.
Niels Poulsen tænker et par år tilbage, til dengang han og hans familie fik konstateret radonforurening i deres hjem i Risskov. Hans rolige gemyt får hele situationen til at virke underspillet. Det lyder mest af alt, som om radonforureningen er en mindre irritation frem for den potentielle dræber, som den med 300 årlige tilfælde af lungekræft i virkeligheden er.
»Når vi taler om så få tilfælde årligt, er det lige før, det bliver hysterisk. Vi bor lige ud til Grenåvej, som er en af Danmarks mest trafikerede veje. Det er nok en anden partikelforurening, der kommer til at gøre udslaget for os«, siger han og griner.
Selv om 300 årlige tilfælde af lungekræft måske kan bagatelliseres, svarer det til 9 procent af alle tilfælde i Danmark. Dermed er det den næststørste årsag til lungekræft, kun overgået af rygning. Og radon findes i alle hjem.
Radon er en radioaktiv gas, der dannes af radium, som findes i jorden og bliver suget ind i vores hjem gennem sprækker i fundamentet. Radonniveauet varierer, alt efter hvilket område man bor i, hvor gammelt ens hus er, og hvor godt det er sikret. Alligevel har kun 6 procent af de danske boligejere fået undersøgt radonniveauet, mens mere end en tredjedel ikke ved, hvad radon er. Det viser en Megafon-undersøgelse foretaget for elselskabet NRGI.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
