Mikkel begyndte i McDonald's som en kejtet teenager: Nu er han 21 år og chefen der former de unge

Mikkel Haslund, 21 år, restaurantchef i McDonald's, som ansætter mange helt unge i deres første job.

Det startede med al den nervøsitet, der kan ligge i en mavesæk, da Mikkel Haslund som 14-årig trådte ind i burgerkæden McDonald’s’ restaurant i Næstved på sin første arbejdsdag, 20. maj 2010.

»Da de satte mig til at passe kassefunktionen og stå for kundekontakten, kunne jeg mærke hjertet helt oppe i halsen. Det var ikke lige min spidskompetence at smile bredt og hyggesnakke med kunderne hen over disken, jeg var jo bare en kejtet teenager«, husker han.

Unge samlebåndskokke

I dag er Mikkel Haslund 21 år og arbejder stadig for McDonald’s – men nu som restaurantchef i Nykøbing Falster og dermed øverstkommanderende for et toptrimmet hold af unge samlebåndskokke, der sætter en ære i at ekspedere burger-menuer og milkshakes i turbotempo.

Og tag ikke fejl.

Det, der umiddelbart kunne ligne monotont samlebåndsarbejde, har udviklet sig til en magnet for ungarbejdere. De står i kø for at få foden indenfor på en arbejdsplads, hvor 90 procent af de ansatte i restauranterne er mellem 16 og 25 år.

De fleste træder ind ad døren som generte, gamer-gale, småforkælede, hormonforstyrrede teenagere, der selv tvivler på, om de nogensinde får styr på pommes fritterne.

»Men det er meget sjældent, at vi må sige farvel til nogen af de unge, vi ansætter. For uanset hvor håbløst projektet kan se ud på førstedagen, så ved vi, at der kun går et par måneder, så ranker de ryggen, fordi de har fået et ordentligt skud selvtillid«, fortæller Mikkel Haslund.

»De finder ud af, at de godt kan være med på holdet, at de kan være lige så hurtige og lige så servicemindede som de andre, de bliver bakket op med sidemandsoplæring på alle niveauer fra første dag. Og så bliver de hen ad vejen oplært i alle funktioner i restauranten, fra at tørre borde af og gøre rent til at stå i kassen, lave maden og bestille varerne«.

Mødet med arbejdsmarkedet

»Og det er filosofien, at du bliver mødt med tillid og overladt et ansvar, som vi tror på og ved, at du kan forvalte, selv om du er meget ung«, siger Mikkel Haslund.

Han er overbevist om, at arbejdet er med til at opdrage og forme de unges personlighed i deres første møde med arbejdsmarkedet, præcis som det skete for ham selv:

»Min oplevelse er, at hele processen stort set hver eneste gang giver den enkelte medarbejder en større åbenhed over for andre mennesker, og selv om det lyder lidt højtravende, så ændrer det faktisk din personlighed. Sådan var det også for mig. Mine forældre spurgte »hvad er der sket med dig, Mikkel?« – og jeg tror, det var positivt ment«.

»For mange af os er det her jo det absolut første møde med arbejdsmarkedet, og der er man jo ikke særligt selvstændig«, siger Mikkel Haslund og tilføjer efter en kort tænkepause:

»Man skal også selv sørge for at få vasket og strøget uniformsskjorten og givet den de skarpe pressefolder, der får den til at spille max. Mange unge ved dårligt, hvordan et strygejern ser ud. Og da slet ikke hvordan det virker«.

Men kan restauranterne kun betjenes af unge, alle aldre er jo repræsenteret i kundekredsen?

»Altså, det er jo sådan med restaurationsbranchen, at der arbejder man, når folk holder fri. Og det passer fortrinligt til en ung studerende, der har brug for at kunne passe sit arbejde ind mellem opgaver og afleveringer«.

Man får ketchup i blodet

»Og så der jo et element af hurtighed og teamwork i processen, som måske taler mere til de unge«, siger Mikkel Haslund, der dog skynder sig at understrege, at hurtighed ikke er alt på en burgerbar.

»Resultatet blive jo bedst, når teamet finder den fælles takt, frem for at alle arbejder hurtigt i utakt. Det er også derfor, vi bruger mange kræfter på at tale med vore medarbejdere, når vi kan fornemme, at de hænger i bremsen eller går ned i kadence«.

»Så får vi snakket, og så kan det jo være, at den pågældende har fået for mange vagter eller har svært ved at overskue en stor opgave på universitet, men har holdt det for sig selv af frygt for, at vi ville give hende eller ham et minus i karakterbogen. Men vi er jo afhængige af, at medarbejderne er glade og tilfredse, for så præsterer de også bedst, så kan vi hjælpe, så gør vi da det«.

Skal du være her altid?

»Man får ketchup i blodet, det har jeg også fået, jeg brænder for mit fag og er egentlig ret ligeglad med at tjene mange penge. Til gengæld er det vigtigt for mig, at jeg er glad, når jeg går på arbejde. Hvis jeg kan fornemme på mig selv, at det her er det rette, så er det det her, jeg skal være«.

»Mit næste mål er at blive kåret som den bedste restaurantchef i McDonald’s«, siger Mikkel Haslund.