Elever landet over har i den forgangne måned sat sig til rette efter sommerferien, klar til et nyt skoleår. Men med i skoletasken bærer mange af dem et lille monster, der dagen igennem hvisker til dem, hvad de skal være bange for.
I hver skoleklasse landet over sidder i gennemsnit 1-2 elever, hvis liv er så præget af angst, at det begrænser deres hverdag og forhindrer dem i at gøre helt almindelige ting, de har lyst til.
Anslået lider omkring hvert 10. barn i Danmark på et tidspunkt af angst, inden de fylder 18 år. Dermed er angst den hyppigst forekommende psykiske lidelse blandt børn og unge. Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at tre gange så mange børn har angst og depression som for 10 år siden. I 2006 fik 2354 børn stillet diagnoserne, men i 2016 var tallet steget til 7189.
Og skulder ved skulder med dem sidder et ukendt og formentlig større antal af deres klassekammerater med ondt i maven, hovedet og sjælen, fordi de bekymrer sig mere over tilværelsen end gennemsnittet. Overbekymrede børn kalder psykologer og lærere dem og kender alle sammen til dem. Men hvor mange de er, ved ingen med sikkerhed, fordi de ikke har en diagnose og dermed er svære at tælle.
Sikkert er det til gengæld, at de kan hjælpes til at få det bedre, fortæller psykolog Stine Hæk. Hun har sammen med forfatter til flere bøger om børnemeditation Gitte Winther Graugaard skrevet bogen ’Monstermanualen’, som skal hjælpe de ængstelige børn til at få bugt med deres indre ’monstre’ og tage styring over deres eget liv.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her