Forbrug og liv

»Vi gør, hvad vi kan«: Skattechef forklarer galopperende gæld

Et nyt it-system vil fra næste år gøre inddrivelsen af gæld til det offentlige mere effektiv, siger direktør for Gældsstyrelsen.

Forbrug og liv

På trods af, at det lykkedes Gældsstyrelsen at inddrive større beløb hos borgere og virksomheder, som har gæld til det offentlige, vokser den samlede gæld med en milliard om måneden. På tre år er gælden vokset fra 78 til 116 milliarder kroner.

»Der finder ikke længere nogen automatisk gældsinddrivelse sted, efter at vi måtte lukke for automatikken i gældsinddrivelsessystemet EFI i 2015. Nu inddriver vi manuelt. Restancesummen stiger, fordi flere stifter gæld, og der løber renter på den gamle gæld. Der er virksomheder, som er gået konkurs eller er på vej til det, og borgere, der ikke kan betale, fordi de har lave indkomster. Vi gør, hvad vi kan«, siger direktør Lars Nordahl fra Gældsstyrelsen, der i disse uger sender gældseftergivelsesbreve ud til 485.000 personer, som skylder penge til det offentlige.

Hvordan påvirker det betalingsmoralen. Det kunne vel føre til en ’vent og se, om vi ikke får eftergivet gælden’-holdning hos dem, som ikke har fået eftergivet gæld?

»Sådan tror jeg ikke, det går, fordi jeg tror, alle kan se fornuften i gældseftergivelsen. Det er relativt små beløb, som det vil være dyrt at inddrive. Forældelsesfristen er forlænget til 2021, så gælden forsvinder ikke. Der løber tværtimod renter på. Det er et ret vigtigt budskab, hvis nogen tror, at de kan unddrage sig gælden«.

Kan du forestille dig en ny omgang gældseftergivelse?

»Det er der ingen planer om«.

Hvornår vender det, så gælden til det offentlige går ned i stedet for op?

»Det er svært at sige præcist, men når vi tager det nye it-system i brug næste år, vil det gøre en positiv forskel«.

Er du enig med Rigsrevisionen i, at 70 procent eller 81 milliarder af gælden er låst af dataproblemer?

»Efter gældseftergivelsen vil procenten komme ned på cirka 50, men der sidder også masser af medarbejdere, som håndterer de låste sager manuelt, så der sker noget med de låste sager«.

Rigsrevisionen peger på, at der hovedsageligt er modregning i overskydende skat og frivillige afdragsordninger til at inddrive, men ikke for eksempel lønindeholdelse, som ellers kunne være effektiv. Hvorfor?

»Lønindeholdelse blev stoppet sammen med EFI, men det er en af de funktioner, som vi får med vores nye it-system i 2019«.

I anslår, at kursværdien af gælden på 116 milliarder er godt 23 procent – eller 27 milliarder. Er resten tabt?

»Det er de ikke. Det er en vurdering af dagsværdien af gælden i øjeblikket. Hvis en skyldner er arbejdsløs, men kommer i arbejde, så vil vedkommende få en bedre evne til at betale«.


Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce