Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Huse over hele landet kommer til at stige i 2019, forventer boligøkonomer samt de økonomiske vismænd og Nationalbanken.
Foto: Jens Dresling

Huse over hele landet kommer til at stige i 2019, forventer boligøkonomer samt de økonomiske vismænd og Nationalbanken.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I 2019 flytter boligopsvinget endelig videre fra København til provinsen

Opturen er slut for københavnske ejerlejligheder, der vil falde i pris. Til gengæld bliver det dyrere at købe hus over hele landet i det kommende år, lyder boligøkonomernes spådom.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I den aarhusianske forstad Højbjerg bor 27-årige Jesper Bak Engel og hans kone til leje. Det er de egentlig glade for, men lejemålet udløber på et tidspunkt.

Derfor overvejer familien på tre, om 2019 skal være året, hvor de flytter i eget hus uden for byen. Og det er ikke nogen helt nem beslutning.

»Situationen giver os en naturlig mulighed for at gå fra leje til at købe inden for det næste år eller to. Men spørgsmålet er også, om vi skal vente og se, om der kommer en nedgang på boligmarkedet og prisfald, eller om vi bare skal købe snart og leve med, hvordan det så end går«, siger Jesper Bak Engel, der arbejder som produktchef hos KMD.

Han vil helst undgå at købe på toppen af opsvinget med risiko for efterfølgende kraftige prisfald, som det skete under finanskrisen.

»Dengang endte mange boligejere jo i en træls situation, hvor friværdien smuldrede, og de blev teknisk insolvente«.

Og det scenarie kan gentage sig, mener Jesper Bak Engel, der især hæfter sig ved, at mange aktører på aktiemarkedet i øjeblikket frygter en global recession.

90.000 kr. mere for en typisk villa

Zoomer man ind på det danske boligmarked i året, der kommer, forventer hverken de økonomiske vismænd, Nationalbanken eller finansministeriet lavere huspriser til gavn for førstegangskøbere som Jesper Bak Engel og hans kone.

Men der er omvendt heller ikke voldsomme prisstigninger under opsejling.

Overordnet vil der være to hovedstrømninger på boligmarkedet i 2019, mener Mira Lie Nielsen, chefanalytiker og boligøkonom i Nykredit, og Christian Hilligsøe Heinig, der er cheføkonom i Realkredit Danmark (RD):

På den ene side parcelhusene, der set over landet som helhed vil stige 2,5-4 procent, svarende til 50.000-90.000 kroner for et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter.

Og på den anden side ejerlejligheder i København, der efter en årrække med konstant stigende priser nu ser ud til at falde et sted mellem 1 og 4 procent.

»Vi forventer som udgangspunkt endnu et fornuftigt år for parcelhusmarkedet«, siger Christian Hilligsøe Heinig og understreger, at opsvinget gælder hele landet.

»Selv om der stadig er forskelle i udviklingen på boligmarkedet på tværs af landet, er vi i øjeblikket vidne til noget af den mest ensartede regionale prisvækst på boligmarkedet i mange år«.

Forklaringen er bl.a., at det helt generelt går godt for danskerne med pæne lønstigninger og lav inflation, der tilsammen giver mere økonomisk råderum, siger Mira Lie Nielsen.

»Derfor kan flere skifte hus til noget større eller bedre, og det giver opadgående priser i provinsen«.

Men hvor det for et par år siden især var huspriserne omkring København, der steg, er festen nu rykket længere ud til for eksempel det vestlige Sjælland, påpeger hun.

»Der var et stort opsparet behov for at flytte hos familier, der havde boet i en lejlighed i byen, de havde købt på toppen og ikke haft råd til at sælge, før lejlighedspriserne var steget. De skiftede typisk til et hus i det helt nære område, og det fik priserne til at accelerere. Nu er det blevet dyrt, så folk kigger længere væk«.

Når man vil have have

Og grænsen er tilsyneladende også nået for de københavnske ejerlejlighedspriser i denne omgang. Færre kan være med på det nuværende prisniveau, og reglerne for at låne penge til boligkøb er blevet strammet.

Derfor er priserne i løbet af 2018 holdt op med at stige, og nogle steder er de begyndt at falde. Faldet vil fortsætte i 2019, lyder prognosen.

»Markedet kommer ikke til at gå i stå, men der bliver trådt på bremsen. Det har vi ventet på, og det er heldigt, at det ser ud til at ske gradvist«, siger Mira Lie Nielsen.

Også i Aalborg forventer boligøkonomerne prisfald på ejerlejligheder, mens priserne stadig holder i Aarhus. Forklaringen er blandt andet, at lejlighederne i Aarhus i opgangsårene er steget betydeligt mindre end i Aalborg og København.

For Jesper Bak Engel er et lejlighedskøb ikke inde i overvejelserne:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi har prøvet at bo i lejlighed – nu vil vi gerne have en have«, siger han.

Allerhelst vil familien finde en nyopført villa eller måske bygge hus selv.

Det kunne for eksempel være i et af de upcoming områder omkring Aarhus, hvor det igangværende letbanebyggeri på et tidspunkt får et stoppested – god offentlig transport vil nemlig på sigt kunne øge boligernes værdi, vurderer Jesper Bak Engel. Men de vil omvendt heller ikke flytte alt for langt væk:

»Det kan også være, vi vælger at prioritere et mindre hus tættere på byen«.

Hvad sker der med renten?

Beliggenhed og størrelse har selvsagt betydning for prisen. Men en anden helt afgørende faktor for boligprisernes udvikling er renten.

Siden 2012 er renteudgiften på et fastforrentet, 30-årigt realkreditlån halveret. Det har i sig selv betydet, at folk kan låne et større beløb til en dyrere bolig uden at skulle betale tilsvarende mere i månedlig ydelse.

På den måde medvirker lav rente til at holde boligpriserne oppe eller få dem til at stige, mens højere renter alt andet lige presser priserne ned.

Og hvad ser boligøkonomerne så i krystalkuglen på renteområdet til næste år? De ser stigninger, blandt andet som følge af renteforhøjelser i USA og det faktum, at Den Europæiske Centralbank stopper opkøbet af obligationer. Dog ikke voldsomme stigninger:

»Men renteprognoser skal tages med et betydeligt forbehold«, understreger Christian Hilligsøe Heinig fra Realkredit Danmark.

»Vi forventer, at den 30-årige realkreditrente vil være omtrent 0,25 procent højere ved udgangen af 2019«, siger han med den tilføjelse, at holder det stik, vil det såkaldt toneangivende lån med fast rente til boligejerne stadig være det samme som nu, nemlig 2-procentslånet med afdrag.

Vælger man det billigst mulige lån med variabel rente, vil renten, som i dag er negativ, efter alt at dømme være steget til omkring nul, vurderer cheføkonomen.

»Så samlet set vil lave renter understøtte boligmarkedet ind i 2019, selv om svagt stigende renter vil fjerne noget af medvinden i løbet af andet halvår«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den ukendte skat

Det nye boligskattesystem er også en joker. For vurderingerne er ikke klar endnu, og derfor kan man som potentiel boligkøber ikke vide præcis, hvilken skat man skal budgettere med efter 1. januar 2021, hvor reformen skal træde i kraft.

På forhånd har Skatteministeriet vurderet, at lejligheder alt andet lige vil falde 5-10 procent i pris på grund af den øgede skattebyrde, mens effekten vil være omtrent neutral for husenes vedkommende. Men hvis man inden 2021 er blevet ejer af en bolig, hvor skatten stiger, får man imidlertid rabat, så den forhøjede skat først skal betales af den næste ejer.

Det kan give nogle »skvulp i markedet« for især lejligheder, men sandsynligvis først i 2020, forudser Mira Lie Nielsen fra Nykredit.

»Der vil nok være nogen, der er villige til at betale en højere pris for en bolig for at få skatterabatten«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden