Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste


Danske Banks midlertidig direktør  fortæller om regnskabet for 2018, som er præget af hvidvask-skandalen i Estland. Det foregik i herskabelige omgivelser i banken kuppelsal.
Foto: Mads Nissen

Danske Banks midlertidig direktør fortæller om regnskabet for 2018, som er præget af hvidvask-skandalen i Estland. Det foregik i herskabelige omgivelser i banken kuppelsal.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Midlertidig direktør i Danske Bank: »Vi er kede af at miste kunder. Vi vil være en bank, som vokser«

11.000 tabte privatkunder og en masse forklaringer om hvidvaskskandalen prægede Danske Banks regnskabspræsentation fredag formiddag.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jesper Nielsen tripper rundt i Danske Banks fornemme kuppelsal, som leder tankerne tilbage mod svundne tider. Den midlertidige topchef i Danske Bank skal for første og måske sidste gang præsentere et årsregnskab i landets største bank.

Baggrunden er langtfra den bedste. 11.000 privatkunder har forladt banken, som heller ikke kan præstere et overskud i 2018, som er lige så højt som i 2017.

Det er hvidvaskskandalen i den estiske filial, som har sat dagsordenen i Danske Bank det seneste år og vil gøre et godt stykke ind i fremtiden.

Skandalen har ryddet bordet for topdirektører og bestyrelsesformand. Det skete i kølvandet på den advokatundersøgelse, som banken selv havde bestilt, og som viste, at skandalens omfang var større end forventet. Der passerede i perioden fra 2007 til 2015 mistænkelige transaktioner for 1.500 milliarder kroner gennem Danske Banks filial i Estland, som betjente stribevis af kunder fra Rusland og Aserbajdsjan.

»Der er ikke nogen tilbage i ledelsen i hverken Danmark eller Baltikum, som har været involveret i sagen. Det skaber en del opmærksom og gør, at mange mennesker skal have nye positioner i banken«, forklarer Jesper Nielsen, mens han vandrer rundt under kuplen og spejder ud over journalisterne på tilhørerpladserne.

»Der er undersøgelser i gang mod banken i fire lande: Danmark, Estland, USA og Frankrig. Da vi offentliggjorde undersøgelsen i september, byggede den på 6.200 kunder. Vi skal helt til bunds og melde ind til myndigheder, hvad der skal meldes ind til myndigheder«, siger Jesper Nielsen. Der er i alt 15.000 kunder, som skal tjekkes.

»Vi samarbejder med myndighederne« understreger han.

Da pressemødet er slut, får Politiken 7 minutter til et mini-interview med den midlertidige direktør.

Sidste år fik bankernes ejere, aktionærerne, en væsentlig større del af overskuddet for 2017, end aktionærerne får i år. Første spørgsmål går derfor på, hvorfor blot 7,6 milliarder kroner af overskuddet på 15 milliarder går videre til bankens aktionærerne.

En udfordrende tid

»Det er vigtigt, at banken bliver opfattet som bundsolid. Med den situation, vi er i, er vi nødt til at polstre os lidt ekstra. Det skal absolut ikke opfattes som et forsøg på at forudse eventuelle bøders størrelse«.

Der er forargelse over det gyldne håndtryk på et tocifret millionbeløb til jeres tidligere direktør og i det hele taget af bankens moralske habitus. Hvad gør I for at rette op på jeres moral efter hvidvasksagen?

»Det er klart, at vi er udfordret på opfattelsen af os. Vi gør alt for at være åbne og forklare os, arbejde sammen med myndighederne, så vi kommer til bunds i sagen«.

Er de 11.000 privatkunder, som I har mistet, en direkte konsekvens af Estland-sagen?

»Estland er nok hovedforklaringen på, at kunderne har sagt farvel til os«.

De 11.000 privatkunder, som har forladt banken, udgør 0,8 procent af samtlige kunder i Danske Bank.

»Det ændrer ikke på, at vi er kede af at miste kunder. Vi vil være en bank, som vokser«.

I vælger at kalde det Estlandsagen i stedet for hvidvasksagen. Hvorfor?

»Det er der ikke noget bevidst i. Det er bare det, som den er blevet kaldt i offentligheden«.

Dialog med kunderne

Der har været holdt 150 dialogmøder med kunderne i 2018, hvor tusindvis af kunder har deltaget. Møderne er fortsat ind i 2019, og der er lagt op til mindst et tilsvarende antal dialogmøder i disse måneder som før jul.

»Der vil blive holdt møder, så længe der er interesse. Vi vil hellere arrangere flere dialogmøder, end der behov for, og så aflyse de sidste ti, hvis der ikke skulle være interesse for dem. Jeg har selv deltaget i nogle af møderne. Her har kunderne helt grundlæggende haft spørgsmålet: Hvordan kunne Estlandsagen ske? Og jeg tror, at den direkte dialog har været medvirkende, at vi fortsat har et kundeforhold til nogle kunder«.

Det må være dyrt med så mange dialogmøder?

»Det kan du sige, men de har været nødvendige«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der er politimæssige undersøgelser af Danske Bank i fire lande. Hvor lang tid vurderer du, at sagerne kommer til at tage , og hvad kan de komme til at koste?

»Det kommer til at tage lang tid, men jeg tør ikke spå om hvor lang tid. Vi ville gerne have afsluttet sagerne og komme videre, men undersøgelserne må tage den tid, de tager. Vi samarbejder med myndighederne og giver dem de oplyser, som de vil have. Og jeg har ikke noget bud på, hvad sagen kommer til at koste os«, siger Jesper Nielsen og forklarer, at der gjort en del for at undgå gentagelser.

»I Baltikum betjener vi nu kun kunder fra de nordiske lande, som har forretninger i de tre baltiske lande«.

I forbindelse med regnskabsaflæggelsen meddelte Dansk Bank, at de har indgået en femårig aftale med kortudbyderen Nets om at kunne tilbyde kunderne dankort. Aftalen mellem bankerne i fællesskab og Nets udløber ellers med årets udgang, og Jyske Bank rejste tvivl om dankortets fremtid i sidste måned med en ide om at splitte det populære visa/dankort op i to betalingskort.

Nu går Danske Bank altså solo og forlænger dankortets levetid, og kort tid efter Danske Banks udmelding kom Nordea på banen med opbakning til dankortet.

Hvorfor forlænger I dankortets levetid?

»Der er en klar efterspørgsel efter dankortet. Det er man nødt til at tage ad notam, når man lever af at betjene kunder. Det er rigtigt, at der sker kæmpestore forandringer på markedet for betalinger: Mobilbetalinger vinder frem, og det samme gør en række andre nye betalingsløsninger, men samtidig ved vi, at dankort fortsat er en af de mest anvendte danske betalingsløsninger«.

Er det imagepleje efter hvidvaskskandalen i Estland?

»Det er det slet ikke. Det er, fordi kunderne gerne vil have dankortet«.

Danske Bank donerer halvanden milliard kroner, som banken har tjent i Estland, til ædle formål.

»Vi etablerer en fond, som endnu ikke er på plads. Og den skal have indflydelse på, hvad pengene skal gå til, men det kunne være forskningsprojekter om hvidvask, det kunne være uddannelse eller teknologiske løsninger, som kunne bremse økonomisk kriminalitet«.

Jesper Nielsen så ud til at nyde både præsentationen af regnskabet og den efterfølgende rundtur til journalisterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vil du være permanent direktør?

»Nej. Jeg har gerne villet betale til en bank, som jeg har været i siden 1996, men jeg er midlertidig topchef.

Hvad hvis bestyrelsen spørger dig?

»Det er et teoretisk spørgsmål, som jeg ikke vil svare på«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden