Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

NemID-brugere risikerer at betale for misbrug af oplysninger

Får andre fat i ens NemID-oplysninger, skal man anmelde det. Ellers kan man hænge på regningen ved misbrug.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis ikke man gør myndigheder og Nets opmærksom på, at andre har mulighed for at bruge ens NemID-oplysninger, kan man ende med at hænge på regningen, hvis oplysningerne misbruges til eksempelvis at optage banklån.

Det viser en række afgørelser fra Højesteret og Teleankenævnet.

Tæt på alle personer i Danmark over 18 år benytter NemID ifølge Nets. Afgørelserne viser, hvad man som bruger af NemID er forpligtet til at gøre, hvis man vil undgå at betale for andres gerninger med ens oplysninger.

En af sagerne fra Teleankenævnet handler om, at en person blev truet til at afgive sine NemID-oplysninger.

Da han valgte ikke at informere politiet eller få spærret sit NemID, mener Teleankenævnet, at han hæfter for de mobiltelefoner med abonnement, der blev købt for oplysningerne hos Telia.

Samme resultat kom nævnet frem til i en sag, hvor en person villigt havde lånt sine oplysninger ud til en anden person, men ikke ønskede at hæfte for de mobilkøb, der var foretaget med dem.

To andre sager omhandlende Basisbank endte i Højesteret.

I den ene ville en person få eftergivet sin narkogæld på 15.000 kroner, hvis han udleverede en kopi af sit pas, sit mastercard, en kopi af sit nøglekort til NemID samt koden.

Personen har forklaret, at han 'ikke tænkte nærmere over, hvad der ville ske. Han var bare glad for, at gælden på den måde kunne komme ud af verden.'

Har udvist uagtsomhed

Oplysningerne blev brugt til at oprette et lån i Basisbank. Da banken krævede de lånte penge tilbage, afviste personen, da han ikke havde optaget lånet eller givet samtykke.

Modsat fogedretten mente både Vestre Landsret og Højesteret, at personen 'har udvist en sådan grad af uagtsomhed, at han i forhold til Basisbank A/S hæfter for låneoptagelsen.'

Ifølge forbrugerjuridisk chef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Susanne Aamann er lektien fra afgørelserne klar:

»Hvis man har kendskab til, at ens NemID og tilhørende kode er stjålet, skal man hurtigst muligt få det anmeldt til politiet og på NemID's hjemmeside, hvor man kan spærre sit kort«.

»Hvis man forholder sig passivt, risikerer man selv at hæfte for det, der bliver købt for«, siger hun.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden