Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Fastelavn har været en tradition i 400 år, og op til 1970 havde børn fri fra skole fastelavnsmandag, hvor de var ude at rasle. Her er det udklædte børn foran Rådhuspladsen til fastelavn i 1952.
Foto: Jacob Maarbjerg

Fastelavn har været en tradition i 400 år, og op til 1970 havde børn fri fra skole fastelavnsmandag, hvor de var ude at rasle. Her er det udklædte børn foran Rådhuspladsen til fastelavn i 1952.

Hvorfor pynter vi ikke op? Fastelavn er byens usynlige højtid

Fastelavn foregår hovedsageligt i børnehaver, i baggårde og på villaveje. Butikkerne er nærige med merchandise og satser på vores nye favorithøjtid, halloween. Men fastelavn har potentiale til at fylde mere i byens rum, mener brandingekspert.

Lanterner på Strøget har lige markeret det kinesiske nytår, spindelvæv, græskar og edderkopper farver butiksfacader hvide, orange og sorte til halloween, og selv til Copenhagen Pride flyder regnbuefarvede flag og Mokai-flasker i hele byen. Men til fastelavn fylder den 400 år gamle tradition ikke meget i gadebilledet. I modsætning til vores andre traditioner – både gamle og nytilkomne – har vi nemlig ingen tradition for at pynte op til fastelavn.

»Traditionelt har man ikke pyntet op til fastelavn, som man ser det til for eksempel jul og påske. Den er i høj grad en DIY-højtid (do it yourself, red.), hvor vi laver kostumer og dekorationer selv. Og hvor jul og påske altid har været noget, der samlede familien, har fastelavn aldrig været en familiefest. Fastelavn har forandret sig fra at være for voksne med optog fra gård til gård, tøndeslagning og gilder for landsbyens unge til i høj grad at foregå i børnehaver og på skoler. Derfor er der i dag nærmest et hul, fra man er barn, til man selv får børn, hvor fastelavn stort set er ikkeeksisterende, fordi man heller ikke ser det i bybilledet«, siger ph.d. Caroline Nyvang, der er seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling ved Det kongelige Bibliotek.

Hvor butikkerne pynter op og falbyder varer flere måneder før påske, jul, valentinsdag og halloween, har man de senere år skullet lede stadig mere efter fastelavnsris, pyntepaptønder og -katte, og før den første fastelavnstønde er slået til jorden, pynter påskeæg i glitret chokoladepapir på butikkernes hylder side om side med et fåtal færdigpyntede fastelavnsris, som ikke har ændret udseende i årtier.


Det var de indvandrede hollandske bønder, der bragte skikken med tøndeslagning til hest til Amager, hvor det var en stor fest.
Foto: Holger Damgaard

Ikke siden 2002 har salget af fastelavnsvarer som tønder, kongekroner og køller været så lavt som nu, viser nye tal fra Coop Analyse. Siden 2007 er fastelavn blevet massivt overhalet af halloween, hvor salget af pynt og græskar i Coops butikker, Irma, Kvickly, Brugsen og Fakta stiger hvert år.

»Fastelavn er kun for små børn, mens halloween har en langt bredere appel til hele familien, som klæder sig ud og pynter op. Halloween er slet ikke færdigt med at vokse endnu, og den bevæger sig fra de store byer til resten af landet de senere år. I USA er den også mange steder en hyggelig høstfest med fugleskræmsler, halm og høstmarkeder, og det er der også plads til herhjemme, hvor vi indtil videre kun har adopteret den uhyggelige del af halloween. Hvis efterspørgslen var der efter mere fastelavnsudstyr, kan jeg garantere dig for, at vi havde det på hylderne«, siger Lars Aarup, der er analysechef i Coop.

Tradition båret oppe af pædagoger

Når vuggestue-, børnehave- og skolebørn i de kommende dage slår katten af tønden iført fantasifulde eller færdigkøbte fastelavnsdragter, er det i høj grad deres pædagogers fortjeneste, at de ikke for længst har kastet køllen i ringen og holdt op med at festligholde den mere end 400 år gamle tradition.

»Her i Danmark har vi en meget stærk kultur for daginstitutioner, og vores pædagoger har været gode til at tage årstidsfesterne med i institutionernes årshjul, og det er med til at fastholde, at en tradition som fastelavn overlever. Det er også ad den vej, at halloween i løbet af bare en enkelt generation er blevet til noget, alle børn fejrer. Det er nemt at skyde skylden på detailhandlen og sige, at de har prakket os en amerikansk tradition på, men det er i lige så høj grad, fordi pædagogerne er kulturbærere. Mere skal der ikke til. For børn i dag vil halloween være en tradition, der altid har været der, siger Caroline Nyvang, som selv er født i 1978.

Vi holdt op med at rasle

Med halloweens indtog er traditionen med at gå fra dør til dør og tigge vendt tilbage til Danmark efter et par årtiers fravær. I gamle dage var det karle og piger på gårdene, der red og gik fra gård til gård for at tigge mad og lave løjer med hinanden. I nyere tid gik udklædte børn fra dør til dør og sang ’Boller op, boller ned’, og fik 5- og 10-ører i raslebøssen. De meste nærige steder fik man en bolle. Eller man fik en sur smækket dør.

»Traditionen findes fortsat, men der opstod en tendens i slutningen af 1980’erne starten af 1990’erne, til at man ikke længere lod sine børn gå fra dør til dør for at rasle. Så man kan se det som et tegn på en genvunden tillid til sine naboer, at vi nu lader vores børn gå rund og sige slik og ballade i nabolaget til halloween. Jeg tror ikke, at særlig mange børn i dag kender sangen ’Boller op, boller ned’, for de har aldrig været ude at rasle«, siger folkemindeforskeren.

Om man siger boller op og ned, eller slik og ballade, så er traditionen med at gå fra dør til dør og true med noget skidt for at få noget godt den samme og kendes fra hele verden. Herhjemme gik man fra rundt til naboerne ved helligtrekonger, en skik som stadig er bevaret i Sverige. Og i nogle lande er der tradition for at gå fra dør til dør og synge julesange for en skilling eller lidt mad. Ved fastelavn på landet i Danmark red eller gik de unge fra gård til gård og tiggede æg, som de samlede til en stor æggekage. På den måde sikrede man, at alle i landsbyen havde mad at fejre med.

Selv om halloween har skrevet sig ind som et permanent kryds i danskernes kalender 31. oktober hvert år, sporer Dansk Folkemindesamling ikke ingen nedgang i udbredelsen af fastelavn. De to højtider ligger så tilstrækkeligt langt fra hinanden på året, at vi har plads til en festlighed i perioden fra sommerferien til jul, og vi har brug for en i perioden fra nytår til påske.

»Det, der er bærende for vores traditioner, er, om der er noget godt at spise, og om vi finder traditionen meningsfuld. Pinsen har med årene mistet sin betydning for os og er stort set er forsvundet uden for kirken, men det ser vi ingen tegn til, at fastelavn vil. Så længe fastelavn bliver ved med at give mening for os, så kommer vi til at fortsætte«, forudser Caroline Nyvang.

Voksne vil gerne klæde sig ud

Hos Fest & Farver, som er en af Danmarks største forhandlere af udklædning og festpynt både på nettet og i fem fysiske butikker landet over, er der fortsat fuld gang i butikken op til fastelavn, selv om halloween også overhalede tøndefesten for nogle år siden.


    Tøndeslagning i slumkollektivet i Jægersborggade i 1971. Adskillige saneringsmodne ejedomme i København blev besat af slumstormere i slutningen af 1960'erne og starten af 1970'erne på grund af massiv boligmangel.
Foto: Erik Gleie

»Vi sælger stadig flest kostumer til børn, men nogle skoler er faktisk begyndt at droppe fastelavn. Til gengæld ser vi stor lyst blandt voksne til at klæde sig ud året rundt – ikke nødvendigvis til fastelavn, men til temafester. Det er i stor stigning, fortæller Maiken Beck fra Fest & Farver.

Voksnes vilje til at klæde sig ud oplever de også på Damhuskroen i den sydlige udkant af København, hvor man de senere år har taget imod 3-400 gæster til halloween-udklædningsbal. Her vil forpagterne i år også slå et slag for, at fastelavn skal være for voksne. Arrangørerne håber på 150 gæster til tøndeslagning og dans. Dresscoden er udklædt, og civilstatussen må gerne være både optaget og single.

Vi mangler en fastelavnspusher

Dermed lægger festen sig tæt på noget af det, der var det oprindelige formål med at fejre fastelavn: at landsbyens unge mennesker fik mulighed for at mødes og danne par.

»Gårdmændene havde en forpligtelse til at sørge for, at hans karle og piger fik mulighed for at mødes med hinanden. Dengang boede man langt fra hinanden og så ikke hinanden til daglig. Det er af samme grund, at fastelavnstraditionen har forandret sig: urbaniseringen. Flytningen fra land til by betød, at vi boede tættere og blev en del af hinandens dagligdag, og det mindskede behovet for at holde gilder. Samtidig opstod en dyrevelfærdsbølge på kanten mellem 1800- og 1900-tallet, der gjorde det betænkeligt at pine katte i tønder. Og det var med til at gøre fastelavnen mere børnevenlig«, fortæller Caroline Nyvang fra Dansk Folkemindesamling.

Det er netop det oprindelige formål, man skal finde ind til, hvis man vil rebrande fastelavn, så højtiden favner bredere end i dag. Ifølge reklamemand Frederik Preisler fra Mensch har fastelavn formentlig et lige så stor potentiale som halloween og andre højtider for at markedsføre sig både med tilbehør og arrangementer. De senere år er det lykkes bagerforretningerne at genopfinde fastelavnsbollen, men der er rigelig plads til yderligere modernisering af fastelavn – både i form af mad, drikke, pynt, chokolade og slik og traditioner for et mere modent publikum, mener han.


    En af de bedste ting ved fastelavn er den gode gamle "Slå katten af tønden".
Foto: Jacob Maarbjerg

»Det oprindelige er altid det stærkeste at kigge på: Hvorfor var der nogen, der gjorde det oprindelig? Og så kan vi gøre det meningsfuldt at genoptage det. Hvis vi skulle relancere julen til noget andet end den kommercielle version, som vi jo kun har kendt de seneste 100 år, ville vi se på noget med solhverv, lysere tider, folk, der drak og horede. Det er da langt mere spændende. Med den historie, fastelavn har, er det også oplagt at kigge mere i en voksen retning med maskebal a la Kubricks ’Eyes Wide Shut’. Jeg kan sagtens se for mig, at der er et marked for nogle pikante fester for voksne. Men der skal nok lige gå et par år, før man genopfinder karnevalerne efter latinamerikansk forbillede; de druknede nærmest København i tis i 80’erne«, siger Frederik Preisler.

Men bare fordi der er et potentiale, betyder det ikke, at vi kommer til at se mere fastelavn i byens rum eller på butikshylderne. Fastelavn er nemlig et meget mindre marked på verdensplan end alle de andre højtider, vi fejrer.

»Industrien behøver ikke finde en mening for at ’pushe’ noget til os – den gør det bare, hvis den kan. Og når butikkerne bestemmer, hvad de vil have på hylderne, er det påvirket af, hvad de får ’pushet’ af producenterne. Halloween kommer som en samlet pakke med udklædning og pynt, som produceres i Kina og sælges i hele verden, og derfor er det nemt at udbrede sådan en tradition Danmark. Hvis du producerer 1 million vampyrkostumer til USA, er det jo ingen sag lige at sende 100.000 af dem til Danmark. Men den måde, vi fejrer fastelavn på herhjemme, findes kun i en lille del af verden. Så vi mangler en fastelavnspusher, kan man sige«, smiler Frederik Preisler.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce