0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Rasmus Vendrup
Illustration: Rasmus Vendrup

Tyggegummi til børn indeholder skadelige stoffer

Kendte tyggegummi-mærker som Hubba Bubba, Chupa Chups, Wrigley’s, Mentos, Stimorol og V6 indeholder hormonforstyrrende stoffer, der er mistænkt for at kunne skade børns udvikling, viser ny stor test. V6 og Stimorol fjerner nu stofferne fra deres tyggegummi.

Tygger dine børn tyggegummi? I så fald kan det være en god ide fremover at styre uden om de mest gængse mærker som Hubba Bubba, Chupa Chups, Wrigley’s, Mentos, Stimorol og V6.

En omfattende test af tyggegummi foretaget af Tænk Kemi viser, at halvdelen indeholder konserveringsmidlerne BHA og BHT, der er mistænkt for at have hormonforstyrrende effekter. For tyggegummi til børn er tallet endnu højere. Her indeholder hele 2 ud af 3 pakker stofferne, som mistænkes for at påvirke udviklingen af børns kønsorganer og dermed deres senere evne til at forplante sig.

At der er hormonforstyrrende stoffer i tyggegummi på det danske marked, kommer langtfra bag på Forbrugerrådet Tænk Kemi, som allerede i 2015 testede en lang række tyggegummi og fandt BHA og BHT i 3 ud af 4 af dem til børn. Alligevel havde rådet håbet på et mere opløftende resultat denne gang.

Vi opfordrer børn og gravide til at gå uden om alle produkter, der indeholder BHA og BHT

»Det er ikke imponerende, at vi kan finde hormonforstyrrende stoffer i 2 ud af 3 slags tyggegummi til børn. Testen viser helt tydeligt, at man sagtens kan lave tyggegummi uden de stoffer, så det er vigtigt, at producenterne finder alternativer. Vi opfordrer især børn til at gå uden om alle produkter, der indeholder BHA og BHT, for selv i små doser bidrager det til vores samlede udsættelse for stofferne; det, vi kalder cocktaileffekten«, siger Stine Müller fra Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Center for Hormonforstyrrende Stoffer, der er et af de førende forskningsenheder i verden inden for den type stoffer, oplyser, at de to stoffer ikke er undersøgt tilstrækkeligt, men ifølge den videnskabelige litteratur kan de i store doser både virke såkaldt ’antiøstrogene’, ’østrogene’ og ’anti-androgene’ – det er tre forskellige hormonforstyrrende mekanismer. Det fortæller centerleder Anna-Maria Andersson.

Man kan jo tydeligvis lave tyggegummi uden de to stoffer, så hvorfor ikke lade være?

»Det er virkelig nogle stoffer, der burde undersøges bedre. Hvis mængderne ikke overskrider det daglige acceptable indtag, så vil et tyggegummi ikke være til stor fare. Problemet er blot, at det er ikke sådan vi lever i dag. Vi bliver udsat for mange andre stoffer, der har hormonforstyrrende egenskaber«.

»Man kan jo tydeligvis lave tyggegummi uden de to stoffer, så hvorfor ikke lade være, indtil man har fået det undersøgt nærmere?«, siger Andersson.

BHA og BHT findes også i f.eks. kosmetik og plejeprodukter, hvor forbrugere kan gå efter mærkerne Svanen og Blå Krans, hvis man ønsker at undgå stofferne. På fødevarer skal de to stoffer varedeklareres med e-numrene E320 og E321.

Slik- og fødevarevirksomheden Mars, der markedsfører tyggegummi som Hubba Bubba og Wrigley’s, mener ikke, at der er et problem.

»Både BHA og BHT er gennemtestede, nøje regulerede og godkendt af globalt anerkendte autoriteter«, skriver Mars’s nordiske corporate affairs director, Laura Brown, i et mailsvar til Politiken.

»Mars Wrigley bruger kun små mængder af BHT og BHA på grund af deres antioxidante egenskaber i noget af vores tyggegummi, og det overholder alle regulativer og fastlagte grænser«.

Mondelez, som står bag mærkerne V6 og Stimorol, oplyser til Politiken, at virksomheden arbejder på på længere sigt helt at udfase kunstige tilsætningsstoffer, og at det nu efter flere års udvikling er lykkes at fremstille tyggegummi uden BHT, samtidig med, at den ønskede smag og tekstur bevares.

»De nye V6 tyggegummi uden BHT rammer hylderne her i foråret, og Stimorol uden BHT lanceres efter sommerferien«, fortæller Celin Huseby, der er nordisk kommunikationsdirektør i Mondelez Europe.

Coop Danmark, som står bag supermarkedskæderne Brugsen, Fakta, Irma og Kvickly har en strategi om aktivt at fjerne skadelige stoffer fra butikkernes produkter.

Alligevel får undersøgelsen ikke Coops kvalitetschef, Malene Teller Blume, til at granske reolerne med tyggegummi nærmere.

»Det er en stor beslutning at forbyde varer i butikkerne, som er fuldt lovlige, og vi kan desværre ikke forbyde alle produkter med alle mistænkelige stoffer. Men vi kan gå foran og forbyde dem i vores egne varemærker, som tæller næsten 5.000 produkter. Stofferne er under særlig mistanke, og vi er enig med Forbrugerrådet og andre eksperter i, at de ikke bør tilsættes hverken fødevarer eller kosmetik. Men vi har endnu ikke besluttet at inkludere mærkevarer i forbuddet«, siger hun.

Tyggegummitesten kommer, blot en uge efter at en undersøgelse fra Det Økologiske Råd dokumenterede, at der er alarmerende høje koncentrationer af hormonforstyrrende stoffer i støvet i 20 ud af 20 af landets børneinstitutioner. Stofferne frigives fra både møbler, legetøj, stoffer og gulve og er vanskelige at slippe af med ved almindelig rengøring og udluftning.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) kan på grund af udlandsrejse ikke kommentere tyggegummiundersøgelsens resultater, men sagde tidligere på måneden på et møde med EU’s miljøministre, at Danmark arbejder for et forbud mod hormonforstyrrende stoffer i legetøj, kosmetik og visse forbrugerprodukter i hele EU.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden