0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ikke set siden 2014: Huse stiger mere i pris end ejerlejligheder

Huspriser stiger over hele landet og overhaler priser på ejerlejligheder. Sund udvikling, mener boligøkonom.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Joachim Adrian (arkiv)
Foto: Joachim Adrian (arkiv)
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er godt nyt for husejere, der går med tanker om at afhænde villaidyllen med have og carport eller måske tage lån i friværdien.

For første gang i fire år stiger salgspriserne på huse mere end salgspriserne på lejligheder.

Det viser en opgørelse over prisudviklingen for første kvartal af 2019, som Boligsiden.dk står bag.

»Der er god efterspørgsel efter villaer - ikke kun i de store byer, men over hele landet. Og det giver et ekstra tryk på priserne, siger boligøkonom og kommunikationsdirektør Birgit Daetz.

Det fremgår af statistikken, at salgspriserne på huse i årets første kvartal lå to procent over niveauet for de første tre måneder af 2018.

Til sammenligning var priserne på ejerlejligheder steget 1,7 procent i forhold til sidste år.

Tallene viser også, at det er huse i store dele af landet, der sælges til stigende priser.

»Priserne er steget i mange kommuner, der normalt ikke er med på top 10-listen. I 62 ud af 98 kommuner har vi oplevet, at priserne er steget i forhold til for et år siden, siger Birgit Daetz.

Særligt i Midtjylland har husejerne haft et godt år. Her er priserne i gennemsnit steget med 3,4 procent.

Birgit Daetz kalder det 'sunde stigninger'.

»Især fordi vi kan se, at udviklingen har spredt sig til endnu flere dele af provinsen, siger hun.

Der bliver stadig handlet masser af lejligheder, men bare til lidt lavere priser end tidligere.

»Med de høje priser, der har været på ejerlejligheder i de store byer, så er der mange, som tænker: Gad vide, hvad jeg kan få af hus for de samme penge.

»Så der er stadig mange, der er interesseret i at købe lejligheder, men de vil bare ikke give så meget, som sælgerne vil have. Så det er i højere grad blevet købers marked, siger Birgit Daetz.

Tallene viser også, at der bliver givet markant større nedslag i priserne på ejerlejligheder over hele landet sammenlignet med samme periode sidste år.

ritzau

Annonce

Læs mere