0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om De fyrede

Sarah Skarum: Jeg er ikke længere hende, bartenderen gør tjenester. Jeg er for gammel

Når man er midt i fyrrerne, er man ikke længere noget lovende. Man er bare. I den alder, hvor man kunne være nogens mor eller er for gammel til at flirte sig til fordele.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Andreas Haubjerg
Foto: Andreas Haubjerg
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jeg kan godt lide at blive ældre.

Jeg kan virkelig godt lide det, og jeg er glad for, at jeg hverken skal være 14, 24 eller 34 igen. 44 er fint. Men 44 er også mærkeligt. En sær alder, hvor man er hverken-eller. Ikke ung og dum, ikke gammel og vis. Bare mere end godt på vej ned ad en sti, hvor døre er lukket til. Jeg bliver aldrig en stor chef noget sted, ikke at jeg gad, men det spor er lukket. Jeg bliver aldrig en ung debutant, særlig lovende noget som helst, ja, bare et talent.

Jeg er, tror jeg, ved at være fremme i nærheden af den, jeg egentlig er, og det ret forbløffende er, at hun ligner den, jeg altid har været. Det barn, jeg var, den unge, jeg forsøgte at undslippe. Den voksne, jeg har ladet titte frem i de senere år, hvor det ikke længere er så vigtigt, om alle kan lide mig, men mere, om jeg kan lide dem.

»Jeg er blevet venner med mig selv«, skrev en ung højskoleelev for nylig, da jeg underviste hende og hendes højskolehold i at skrive klummer. Sådan har jeg det også, langsomt er jeg ved at blive venner med mig selv – og er ikke længere trist over alt det, jeg ikke er: mystisk, høj, tynd, sitrende intellektuel eller bare frankofil. Jeg har intet pokerfjæs, jeg er lille og blød og belæst, men kedede mig hvert minut på universitetet og over de fleste, der taler om teorier, jeg kan lide virkeligheden. Og Berlin.

Så 44 er godt.

Men det er også så forbløffende underligt at opdage, hvem jeg også er ved at blive. For nylig sad jeg på en restaurant i New York med min mand og spiste. Alle borde ude var optaget, så vi bestilte et glas vin og bad tjeneren om at sige til, hvis der blev et ledigt bord udenfor. Selvfølgelig nikkede han. Nogle minutter senere kom en flok unge piger forbi, og han viste dem over til det udendørs bord, der stod ledigt.

»Hvorfor gav du det til dem«, sagde jeg lidt vredt til ham. Han svarede ikke. Han gik irriteret væk.

Og jeg kendte jo godt svaret. De var skæggere at flirte med, den slags giver fordele. Jeg ved det jo, jeg har selv været den, der kunne smile mig til stort set hvad som helst, også et bord i skyggen.

Eller da jeg havde bagt småkager til redaktionen og lod overskuddet stå til de redigerende.

»I mit næste liv skal du være min mor«, sagde min kollega.

Jeg grinede. Mens jeg tænkte, din mor? Det er simpelthen der, vi er nået til. Du godeste«.

Jeg forstår det jo godt. Jeg opfører mig jo som nogens mor. Jeg bager, strikker sokker, går tidligt hjem fra fredagsbaren. Jeg sover helst før ti, og jeg er glad for at give gode råd om at huske at gøre rent, før man rejser på ferie (og at bestille dagligvarer fra en netbutik, før man tager hjem fra ferien).

Det er fint nok. Men det er eddermaneme også underligt, for at blive ældre handler jo ikke kun om, hvordan verden ser ud fra mit synspunkt – og her ser den fin ud – men også om, hvordan jeg ser ud i den. Og jeg skal altså lige vænne mig til, hvordan jeg ser ud i den.

Vi fik i øvrigt et bord. For en skrap 44-årig kan også komme frem i verden.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts