Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

50 syge af kyllingekød - pas på madbakterier i varmen

Husk også køkkenhygiejnen i sommervarmen, så undgår man dårlig mave, lyder opfordring fra Fødevarestyrelsen.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når hedebølgen rammer Danmark i de kommende dage, er det ikke kun borgerne, den påvirker. Det er også bakterierne.

Senest er 50 forbrugere blevet syge af madbakterien campylobacter. Dna-analyser tyder ifølge Statens Serum Institut på, at smitten stammer fra dansk kyllingekød.

Derfor opfordrer Statens Serum Institut og Fødevarestyrelsen til, at de danske forbrugere passer på madbakterierne i sommervarmen.

»Vi ser mange campylobacter-bakterier om sommeren, fordi de trives godt i varmen«, siger Steen Ethelberg, der er seniorforsker og epidemiolog ved Statens Serum Institut.

Ethelberg opfordrer derfor til, at man som forbruger skal være særlig opmærksom på køkkenhygiejnen, holde sit mad afkølet, gennemstege kødet og holde råt kød adskilt fra færdig mad - også ved grillen.

»Når man griller, er det vigtigt at tænke på, at kyllingefileterne eller pølserne, når det har været på grillen, ikke skal tilbage på den samme tallerken, hvor der lægger kyllingekødsaft. Det kan godt være vanskeligt, når man står udendørs og ikke kan vaske op. Men man tage et par ekstra tallerkener med«, siger Steen Ethelberg.

Bakterien campylobacter er den fødevarebakterie, som flest mennesker bliver syge af i Danmark. Hvert år registreres cirka 4500 syge på grund af bakterien.

Kraftig diarre, ondt i maven, kvalme og mulig feber er symptomerne på, at man er blevet ramt af campylobacter-forgiftning.

ritzau

Annonce

    Se om du er ligesom de andre

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden