Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Lærke Posselt (arkiv)
Foto: Lærke Posselt (arkiv)
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hver fjerde dør inden for ti år efter alkohol-indlæggelse

Sundhedsvæsnet bør ifølge forsker hjælpe alkoholpatienter med at kvitte alkohol, før de bliver alvorligt syge.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

28 procent af dem, der indlægges på hospitalet på grund af alkohol, er døde ti år efter.

Det konkluderer et nyt landsdækkende studie fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

»Omkring en tredjedel var direkte alkoholrelaterede dødsfald. Sygdomme, man ikke ville have fået, hvis man ikke havde drukket alkohol«, siger Gro Askgaard, læge og forsker bag studiet.

I studiet fulgte forskerne 38.885 personer i op til 15 år, efter at de havde været indlagt på hospital eller skadestue på grund af 'fuldskab, skadeligt forbrug af alkohol eller alkoholafhængighed'.

»Det er tydeligt, at en del af personerne fortsætter med at drikke alkohol, da de dør af eller indlægges på grund af alkoholrelaterede sygdomme«, siger Gro Askgaard.

De alkoholrelaterede sygdomme tæller blandt andet alkoholisk leversygdom, alkoholforgiftning og betændelse i bugspytkirtlen.

Gruppen står for mange flere indlæggelser

Samtidig blev personerne i studiet i gennemsnit indlagt tre gange så hyppigt på hospital og ti gange så hyppigt på en psykiatrisk afdeling sammenlignet med resten af den danske befolkning.

Det betyder, at gruppen af patienter, der er indlagt på grund af alkohol, fylder på de danske hospitaler.

»De fylder sengepladserne op. Det er nogle hyppige gæster i et i forvejen presset sundhedsvæsen«, siger forsker Gro Askgaard.

Hun understreger, at patienterne selvfølgelig skal behandles. Der er dog tale om dødsfald og indlæggelser, som man i mange tilfælde kunne have undgået, hvis man i tide havde hjulpet patienterne med at stoppe med at drikke alkohol.

Der er derfor brug for, at sundhedsvæsnet tager hånd om patientgruppen langt tidligere, og ikke først når de udvikler alkoholrelaterede sygdomme, mener forskeren.

» Jeg mener, at der på hospitalerne bør ansættes personer, der er uddannet i at tale med de her folk om alkoholproblemer. Det gælder både dem, som måske bare dukker op med fuldskab, og dem, som har drukket over længere tid«, siger Gro Askgaard.

Alkohol og Samfund: »Det er alvorlige tal«

De nye tal er »unødvendigt høje«. Det mener Peter Konow, direktør for Alkohol og Samfund.

»Jeg synes, det er alvorlige tal. Man burde ved første indlæggelse få øje på problemet, og det gør man tilsyneladende ikke«, siger direktøren.

Tallene stemmer dog godt overens med, hvad Alkohol og Sundhed i forvejen vidste om sundhedsvæsenets behandling af alkoholpatienter.

»Vi er bevidste om, at sundhedsvæsenet ikke hænger sammen, når det kommer til patienter med alkoholmisbrug modsat patienter med diabetes eller hjertesygdomme, der også kan forebygges«, siger Peter Konow.

Han peger på, at det nok er mere grænseoverskridende for læger og sygeplejersker at tale om alkoholmisbrug end eksempelvis diabetes. Samtidig er det mere skamfuldt for patienterne at henvende sig til et behandlingssted.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden