Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Politiken har spurgt danskere på gaden om åop: »Jeg kender mange forkortelser, men dem der har jeg aldrig hørt om«

Halvdelen af danskerne ved ikke, hvad åop står for. Politiken gik på gaden for at spørge forbrugerne om det vigtige låneværktøj.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rikke Wackerhausen, 47 år, selvstændig:

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Jeg aner ikke, hvad du taler om. Jeg kender mange forkortelser, men dem der har jeg aldrig hørt om. Det er vores revisor, der ordner det økonomiske. Men jeg vidste faktisk ikke, at man kunne sammenligne lånenes priser på den måde.

Det der med lån og økonomi, det er noget volapyk for mig. Det et dødssygt at læse sådan nogle lånedokumenter i gennem, selv om det er vigtigt. Hvad sagde du, at forkortelsen står for?

Sebastian Bill, 25 år, arbejder i kreditbureau:

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Jo, jeg kender godt åop, det er, hvad du betaler i årlige omkostninger, når du tager et lån. Og det er noget, jeg tjekker, når jeg selv låner penge, for det er jo temmelig afgørende, at man får talt alle de bagvedliggende gebyrer og bidrag med, så man kender den præcise udgift på lånet.

Jeg må sige, at jeg er et overrasket over, at så mange kvinder ikke har styr på finanserne.

Lillian Hyllested Pedersen, 74 år, pensionist:


Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Jeg lader min mand om det med pengene, det er overhovedet ikke noget, jeg går ind i, han styrer finanserne. Jeg vil tro, at vi har nogle lån, for vi har da både firma og hus.

Men som sagt, er det ikke noget, jeg beskæftiger mig med – det er sådan noget, man har mænd til.



Niels Jakobsen, 65 år, pensionist:

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Jamen, åop er den årlige omkostning på lånet med renter og bidrag og det hele lagt sammen. Så det er en ret vigtig størrelse.

Jeg er pensionist i dag, men har arbejdet med økonomi i mange år, så jeg har nogenlunde styr på det, og det interesserer mig. Men jeg synes godt, det kunne være tydeligere i lånedokumentet, i forhold til hvad det er, man skal se efter og sammenligne.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden