0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om De fyrede

Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian

Kviklån tilbydes på steder, hvor mange unge færdes. Her i et S-tog.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forbrugerråd advarer: Danmark er et fristed for lånehajer

De fleste europæiske lande har lagt loft over, hvor store omkostninger firmaer kan opkræve for deres lån. I Danmark er der ingen grænser. Minister lover snarligt opgør med kviklånsfirmaer.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Finland har gjort det. Det samme har Holland, Tyskland, Frankrig, Belgien og Italien.

21 europæiske lande har nu lagt loft over de renter og omkostninger, private lånefirmaer har ret til at opkræve af deres kunder.

Loftet skal beskytte forbrugerne mod de mest aggressive udbydere af hurtige lån og kreditter, kviklånsfirmaer, der ikke går af vejen for at opkræve årlige låneomkostninger på flere hundrede procent eller mere.

Brutale kviklån

Med de lave rentelofter har kviklånsfirmaer i de fleste EU-lande fået pligt til at holde de årlige omkostninger, de såkaldte åop, nede omkring de 20 procent.

Bare ikke i Danmark.

Her er der fortsat frit spil for brutale lånerenter, og det har gjort Danmark til et fristed for udenlandske kviklånsfirmaer, mener Forbrugerrådet Tænk:

»Vi har blandt andet set, hvordan islandske kviklånsfirmaer opererer via Danmark, fordi vi ikke har noget loft over renterne, og herfra sælger de ekstremt dyre lån i islandske kroner til islandske forbrugere«.

»Så vi er allerede blevet et fristed for lånehajer. Og vores kortlægning viser tydeligt, at der ikke er ret mange lande tilbage, der ikke har sat loft over omkostningerne på et lån«, siger Forbrugerrådets formand, Anja Philip.

Selv om der er forskellige modeller for de enkelte landes rentelofter, viser Forbrugerrådet Tænks kortlægning, at der nu kun er syv lande tilbage i EU, der ikke har et renteloft i en eller anden form.

»Vi har set lånesager, hvor forbrugere må betale årlige omkostninger på mere end 1.000 procent, det er grotesk dyrt, og den slags lån bliver endda tilbudt psykisk ustabile, svage borgere, der ikke kan overskue konsekvenserne af de lån, de skriver under på«, siger Anja Philip.

»I vores gældsrådgivninger kan vi se, hvor galt det kan gå, når man falder for fristelsen til at springe på de hurtige lån og ender med alvorlige økonomiske problemer«.

Utålmodig minister

Også i Danmark er der bred enighed om behovet for et loft over de årlige omkostsninger, de såkaldte åop. Det store spørgsmål er bare, hvor lavt loftet skal hænge, og hvornår det bliver lagt.

Danmark skal ikke være et fristed for aggressive kviklånsvirksomheder

Står det til Forbrugerrådet Tænk, skal der også i Danmark indføres et renteloft på rundt regnet 20 procent, mens bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, anbefaler 50 procent.

Den socialdemokratiske regering har allerede bebudet et opgør mod kviklånsfirmaer, men har endnu ikke lagt sig fast på indholdet.

»Jeg vil gerne sige meget klart, at regeringen vil gøre op med det her ublu kviklånsmarked, og Danmark skal ikke være et fristed for aggressive kviklånsvirksomheder«, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S):

»Jeg er er faktisk blevet rigtig bekymret for det her område, efter at jeg er dykket ned i det, for jeg får mange henvendelser fra borgere i alle samfundslag, der enten selv er kommet galt af sted, eller kender nogen, der er kommet galt af sted, og som er fanget i egentlige gældsfængsler. Derfor kommer vi til snart at lave det opgør, som vi har varslet, og jeg tror sådan set, at jeg er en af dem, der er mest utålmodig med at komme i gang«.

Vil du love, at der kommer et renteloft i Danmark også?

»Vi ser på alle muligheder for at nå målet, og der er et åop-loft en af de ting, vi ser på, ja. Det haster med det her opgør, for jeg mener, at kviklån er blevet et samfundsproblem, men det må ikke haste så meget, at vi ikke gør arbejdet ordentligt, og derfor er det afgørende for mig, at vi på det her område får en solid aftale med bred politisk opbakning«, siger ministeren.

Firmaer dumper renteloft

Forud for folketingsvalget foreslog Socialdemokratiet et loft på 25 procent over kviklånenes årlige omkostninger.

Samtidig ville partiet forbyde kviklånsreklamer i det offentlige rum og give Forbrugerombudsmanden beføjelser til at annullere de lån, der bliver givet, uden at den enkelte kundes kreditværdighed er blevet vurderet.

Annonce

Men det er slet ikke nogen god idé med et ÅOP-loft, mener foreningen Digitale Långivere, der repræsenterer kviklånsfirmaerne:

I stedet skal alle udbydere af lån have pligt til at dele deres data om lånerne:

»På den måde vil man kunne sikre, at låneudbyderne til e hver tid kan se, om en forbruger er i mislighold med lån hos andre udbydere, eller om forbrugeren er uforholdsmæssigt gældsat«, siger foreningens talsmand, Jens-Ole Klitgaard i en skriftlig kommentar.

»National gældsinformation vil således ikke blot styrke forbrugernes gældsoverblik, men også i høj grad forhindre gældsmisbrug og overgældsætning«, siger han.

Hellere i dag end i morgen

Lige nu har 21 af 28 EU-lande lagt loft over renten på forbrugerkreditter. Også på verdensplan er loftet ved at vinde indpas, viser Forbrugerrådet Tænks undersøgelse.

»Vi glæder os over, at der nu endelig er en politisk vilje til at gøre noget, men det haster, så vi håber, at denne kortlægning kan være med til at overbevise regeringen om, at vi også skal have loftet på plads og hellere i dag end i morgen«, siger Anja Philip.


Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?