0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om De fyrede

København var sjovere for 25 år siden. Og grimmere

På 25 år udvikler både byen og dens beboere sig.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mads Winther
Foto: Mads Winther
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

For et par uger siden holdt jeg fest. En lille en af slagsen, hvor vi måske var 50 gæster, der kom dumpende, som det passede dem. Jeg havde bagt brød og kringler til dessert, købt ost og pølse hos ostehandleren. Jeg har travlt i efteråret, det skulle være nemt, men det var vigtigt at holde fest for mig, for jeg skulle fejre min københavnske 25-års fødselsdag. Konceptet har jeg tyvstjålet fra Thorvaldsen, der hvert år fejrede sin romerske fødselsdag. Jeg fejrede sølvbrylluppet.

Ja faktisk har jeg boet her i længere tid, for jeg er født på Østerbro og boede der de første år, til min far fik job som dyrlæge i Jylland, og vi flyttede derover. Men det er 25 år siden, jeg selv flyttede hertil, som nyslået student, lillebitte, tænker jeg i dag, og nervøs, men fast besluttet på, at det var i København, jeg skulle bo.

Jeg blev voksen her. På det yderste Nørrebro, hvor jeg boede de første år, og hvor narkomanerne stod på apoteket og delte fif om, hvordan man bedst solgte sin metadon, mens jeg lyttede med stive ører og store øjne og købte kodimagnyler til en bihulebetændelse. Jeg husker de år som overskyede, jeg var altid lidt bange, tror jeg. Usikker på mig selv og byen. Jeg læste statskundskab i Rosenborggade, og alle mine minder er omkranset af blade fra vinen på muren på instituttet. Sådan en glødende gylden tid, hvor jeg elskede alt det sociale, men dybest set kedede mig, hver gang jeg åbnede en bog. Åh, alle disse teorier.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce