0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om De fyrede

UDEN FOR KONTORTID Jeg er blevet lagerbestyrer i mit eget hjem

Lidt lager er godt. Alt for meget er bare dumt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Philip Ytournel/POLITIKEN
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Da min veninde og jeg begge var singler, var det et fast indslag, at vi grinede af, at der ikke lige var noget toiletpapir, når vi besøgte hinanden. Måske stod der en køkkenrulle, som fungerede fint. En pakke Kleenex fungerede også. Værst var det, når der lå en stak sære juleservietter, der med sine printede forsider var underligt glatte.

Så blev vi voksne, fornuftige, ordentlige og i faste parforhold. Min mand og jeg blev sådan nogle, der købte ind til lager. Det er rart at have, sagde vi til hinaden og fyldte skabene med vaskepulver på tilbud, kikærter i store poser, pasta i sække og shampoo til måneder, hjembragt fra lufthavnen i Athen.

Jeg elskede det, og jeg følte den der sære tryghed, som ting nok kan give. Her kan ingenting overraske mig. Jeg har styr på det. Alt er ordnet. Nogen har klaret det.

Men i weekenden ryddede vi op på den der grundige måde, man får lyst til, når sæsonen skifter. Jeg ryddede op i det skab, hvor vi (jeg, hvis sandheden skal frem) har gavebånd, gavepapir og kort (og små poser, æsker, guirlander og til og fra-kort, man har vel arbejdet i Magasins papirvareafdeling som ung). Egentlig fordi jeg tænkte, at jeg lige kunne få overblik over, hvad jeg havde, så jeg kunne få købt ind til jul. Men da jeg stod der med alle bunkerne, kunne jeg sagtens se, at jeg havde så rigeligt. Til ikke bare denne jul, men også den næste. Og formentlig en mere.

Bagefter gik vi i kælderrummet og stod og baksede med kasser med vores vintertøj. »Gud«, sagde vi begge to flere gange: »Jeg har jo også den her!«, og så hev jeg en tyk og virkelig pæn ulden frakke op af en kasse, hvor den har ligget mindst to år, og min mand fandt en jakke og flere par sko, han havde glemt, han havde. Jeg tog til gengæld et par vinterstøvler med op, som er spritnye, men en my for små, så dem kan damerne på Reden få at holde varmen i.

Og så kiggede vi på hinanden og sagde: »Hvad er det, vi har gang i?«.

For det gik op for mig, der midt i kælderrummet, at ikke alene har jeg nok, nej, jeg har for mange ting, for meget lager, for meget, der er rart at have, og alligevel køber jeg nye ting.

Jeg, der ellers elsker at smide ud, er blevet en hoarder. Og da jeg stod der og kiggede på alle mine ting, var det, som om prismærkerne dansede for mine øjne, og jeg kunne se, hvor meget jeg allerede har brugt. Og at det ærlig talt virker ret tåbeligt at lægge endnu flere hundredkronesedler, okay tusindkronesedler, ind på hylderne, når jeg hellere vil bruge dem på ting, der gør mig glad. Som en middag i Paris, et glas champagne på en bar eller en buket blomster til en veninde.

Så jeg har erklæret vores hjem for vi-bruger-hvad-vi-har-zone og lovet mig selv, at jeg skal tænke mig grundigt om, før jeg foretager nye indkøb. Ikke bare tænke: »Har jeg brug for den«, men: »Har jeg noget, jeg kunne bruge i stedet?«. Jeg skal ned i lagrene.

Men toiletpapir bliver jeg ved med at købe. Selv om vi har nogle juleservietter tilovers.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce