0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om De fyrede

Tina Nielsen
Foto: Tina Nielsen
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

180.000 danskere er allergiske over for parfume

Miljøstyrelsen lancerer kampagne, der skal få unge til i højere grad at vælge parfumefrie produkter.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

180.000 danskere lider af parfumeallergi, og tallet er stigende.

Det er baggrunden for, at Miljøstyrelsen nu lancerer en kampagne på sociale medier for at få de unge til i højere grad at vælge produkter uden parfume.

»Målet er ikke at få de unge til at holde helt op med at bruge produkter med parfume, men at få dem til at økonomisere med den«.

»For eksempel ved at udskifte deodoranten med en parfumefri variant«, siger funktionsleder Elisabeth Paludan, Miljøstyrelsen, i en pressemeddelelse.

Kampagnen er rettet mod unge i alderen 13 til 16 år. Det er nemlig der, at forbruget af parfume ofte begynder.

Parfumeallergi viser sig typisk som eksem eller rødme, men det kan også være i form af små blærer, der brister og bliver til sår.

Allergien kan ramme alle og udvikles over tid, når man bliver udsat for parfumestoffer.

»Når man udvikler parfumeallergi, drejer det sig om mængden af parfume, man udsætter sig selv for. Jo mere, jo større risiko er der«.

»Derfor betyder det noget, at de unge begynder at bruge parfumerede produkter tidligt, for så er der flere år, hvor de er udsat for parfume og kan udvikle allergi«, siger Elisabeth Paludan.

Bedste råd er en parfumefri deodorant

Det bedste råd er ifølge Miljøstyrelsen at vælge en parfumefri deodorant. Man kan også vælge at sprøjte parfume på tøjet i stedet for direkte på huden.

Men det handler ikke bare om råd og oplysning. Der skal også skrues på andre knapper, påpeger miljøminister Lea Wermelin (S).

»Derfor arbejder vi også med at regulere allergifremkaldende stoffer ved for eksempel forbud, mærkning eller information, så man som forbruger bedre helt kan undgå kemikalier, der kan give hudallergi«, siger hun.

Det skønnes, at allergi og eksem som følge af kemikalier i forbrugerprodukter årligt koster samfundet 500 millioner kroner.

Man kan møde kampagnen på de sociale medier, hvor der blandt andet er en film til teenagere, og hvor influencere hjælper med at formidle budskabet.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden