Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lave renter sender huspriserne op i rekordhøjde

Renterne er rekordlave, og det gør det billigere at finansiere et hus, hvilket skærper appetit på boliger.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Historisk lave renter har gjort det billigere at låne penge til huskøbet, og det har skærpet interessen for at købe bolig, hvilket har sendt priserne op i det højeste niveau nogensinde.

Kvadratmeterprisen på et hus lød i gennemsnit på 14.513 kroner sidste måned. Der var prisstigninger i samtlige landsdele i Danmark. De viser tal fra boligsiden.dk.

Med stigningen i oktober er priserne gået op otte måneder i træk, og de er 3,7 procent højere end for et år siden.

»Der er godt gang i dansk økonomi med en rekordhøj beskæftigelse, og flere kommer i arbejde. Det giver efterspørgsel på boliger«, siger Jeppe Juul Borre, der er cheføkonomi Arbejdernes Landsbank.

»Samtidig har vi i 2019 været vidne til et markant rentefald, og det har gjort det billigere at låne penge, og det giver også efterspørgsel på at købe boliger«, siger han.

Boligudgiften fylder mindre

Selv om priserne aldrig har været højere, bruger husejerne i dag færre penge på boligudgifterne end i 00'erne, hvor priserne sidst toppede.

Det hænger sammen med, at renterne er faldet markant, hvilket gør det billigere at låne penge til boligen.

Samtidig er lønningerne steget, hvilket betyder, at der er flere penge til at betale de månedlige udgifter.

Det er ikke kun huse, der er på et rekordhøjt niveau. Markedet for lejligheder har gennem det seneste år været ramt af en opbremsning, men det er vendt på det seneste.

Priserne steg i oktober til 28.463 kroner og er tre procent højere end sidste år. Det er heller ikke set højere før.

»Lejlighedsmarkedet har været ramt af opbremsning, da der er kommet strammere krav til at låne, og der kommer mange nye boliger, men det er begyndt at ebbe ud igen, efter at renterne er faldet markant«, siger Jeppe Juul Borre.

Priserne på sommerhuse er steget 4,4 procent det seneste år til en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 16.233 kroner, men er fortsat et stykke fra rekorden, der blev sat i de glade dage op til finanskrisen i 2008.

ritzau

Annonce

    Se om du er ligesom de andre

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden