0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om De fyrede

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lave renter sender huspriserne op i rekordhøjde

Renterne er rekordlave, og det gør det billigere at finansiere et hus, hvilket skærper appetit på boliger.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Historisk lave renter har gjort det billigere at låne penge til huskøbet, og det har skærpet interessen for at købe bolig, hvilket har sendt priserne op i det højeste niveau nogensinde.

Kvadratmeterprisen på et hus lød i gennemsnit på 14.513 kroner sidste måned. Der var prisstigninger i samtlige landsdele i Danmark. De viser tal fra boligsiden.dk.

Med stigningen i oktober er priserne gået op otte måneder i træk, og de er 3,7 procent højere end for et år siden.

»Der er godt gang i dansk økonomi med en rekordhøj beskæftigelse, og flere kommer i arbejde. Det giver efterspørgsel på boliger«, siger Jeppe Juul Borre, der er cheføkonomi Arbejdernes Landsbank.

»Samtidig har vi i 2019 været vidne til et markant rentefald, og det har gjort det billigere at låne penge, og det giver også efterspørgsel på at købe boliger«, siger han.

Boligudgiften fylder mindre

Selv om priserne aldrig har været højere, bruger husejerne i dag færre penge på boligudgifterne end i 00'erne, hvor priserne sidst toppede.

Det hænger sammen med, at renterne er faldet markant, hvilket gør det billigere at låne penge til boligen.

Samtidig er lønningerne steget, hvilket betyder, at der er flere penge til at betale de månedlige udgifter.

Det er ikke kun huse, der er på et rekordhøjt niveau. Markedet for lejligheder har gennem det seneste år været ramt af en opbremsning, men det er vendt på det seneste.

Priserne steg i oktober til 28.463 kroner og er tre procent højere end sidste år. Det er heller ikke set højere før.

»Lejlighedsmarkedet har været ramt af opbremsning, da der er kommet strammere krav til at låne, og der kommer mange nye boliger, men det er begyndt at ebbe ud igen, efter at renterne er faldet markant«, siger Jeppe Juul Borre.

Priserne på sommerhuse er steget 4,4 procent det seneste år til en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 16.233 kroner, men er fortsat et stykke fra rekorden, der blev sat i de glade dage op til finanskrisen i 2008.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden