0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om De fyrede

Jeg var fanget i yderkanten af periferien, men så blev jeg tidtager

Frivillige kræfter holder vores land kørende. Indtil for nylig var jeg en af dem, der bare kiggede på. Nu er jeg inde i varmen. Helt bogstaveligt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Privatfoto
Foto: Privatfoto

Der skal være styr på tidtagningen, når svømmerne kaster sig i vandet. Og det står de frivillige for. Nu er jeg en af dem, og på underlig vis føler jeg mig pludselig vigtig.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Til de første stævner følte jeg mig som en ubuden gæst i svømmehallen. Jeg stod lidt ude i siden i en kødrand af andre mennesker og strakte hals, når det var min datters tur til at springe på hovedet i klorvandet og piske vandet til skum i en 50 meter crawl. Ubuden, fordi pladsen var trang, og jeg gik i vejen for andre, der havde vigtige opgaver i forbindelse med stævnet. Jeg var en hund i et spil kegler. Og havde alt for meget tøj på; der er jo varmt i sådan en hal.

Men min placering i yderkanten af periferien ændrede sig for nylig, da en af de mere rutinerede svømmeforældre skubbede brillen en centimeter ned på næsen, søgte øjenkontakt og hørte, om jeg ikke lige skulle få taget modul 1 og blive tidtager til stævnerne? Det kræver en forklaring for de uindviede, men det vigtigste var, at i løbet af nul komma fem befandt jeg mig i en verden af stopure, splittider, lister over heats, anbefalinger om korrekt påklædning i svømmehallen og principper om upartiskhed og andet godt.

Jeg kom hjem fra kurset med papir på min nye status, og med et trylleslag blev jeg en del af et fællesskab, der tæller langt over en million danskere. Hver tredje af os laver nemlig frivilligt arbejde, og efter at have deltaget i det første svømmestævne som officiel tidtager med officiel hvid T-shirt, ur og skridsikre sko kan jeg med sikkerhed konstatere, at uden frivillige ville der ikke blive afholdt et eneste helt almindeligt svømmestævne i Danmark.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts