Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Boligejere kan nemt gøre en klimaforskel, men de tøver

Vores boliger udleder masser af CO2; til gengæld kan vi selv gøre meget for at reducere belastningen. Men det kræver renovering og ændret adfærd. Og det, synes vi, er dyrt og besværligt.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Måske har du skåret ned på kødet, tager toget på ferie eller overvejer en elbil for at yde dit bidrag til den grønne omstilling. Men hvad med din bolig?​​​​

Herhjemme står bygninger for 40 procent af den samlede CO2-udledning, og langt det meste stammer fra opvarmning og vores forbrug af varmt vand.

Og eftersom to tredjedele af de danske boliger er opført før 1980 – det vil sige dengang, man ikke tænkte på at stille energikrav til byggeriet – er der et stort potentiale for at opgradere især enfamilieshuse med f.eks. bedre isolering eller en varmepumpe i stedet for naturgasfyr.

Et nyt folkeligt engagement

Alligevel gør kun få boligejere noget, konstaterer Michael H. Nielsen, der er direktør for brancheforeningen Dansk Byggeri. Hans medlemmer er bl.a. de virksomheder, der isolerer og skifter tag, vinduer og varmekilder.

»Det korte svar er, at nej, det har ikke så stor interesse at energirenovere sin bolig. Det er der mange grunde til. Men med de ambitiøse mål, Danmark har sat sig for klimaforbedringer, er det værd at forsøge at skabe et nyt folkeligt engagement i, hvad man selv kan gøre i forhold til sin bolig og den energi, boligen bruger«, siger han.

Undersøgelser fra videncenteret Bolius viser, at mens 70 procent af boligejerne erklærer sig ’interesseret i at energirenovere’, når de bliver spurgt, gør kun mellem 3 og 17 procent alvor af tanken. De mest almindelige tiltag er at skifte til lavenergiruder, sætte moderne termostater på radiatorerne eller få en ny hoveddør.

Men der er meget mere at komme efter, viser en analyse fra Dansk Byggeris deltagelse i en af regeringens 13 klimapartnerskaber:

»Vi har undersøgt, hvad der ville ske med CO2-udledningen, hvis alle enfamilieshuse i Danmark frem mod 2030 blev løftet bare ét energimærke – f.eks. hvis et hus, der i dag har energimærke D, blev renoveret, så det kunne opnå energimærke C. Det ville reducere udledningen med 940.000 tons årligt, som faktisk er en del«, påpeger Michael H. Nielsen.

Til sammenligning udledte vi i Danmark i alt 52 millioner tons CO2 i 2018.

Min bolig? Den er da fin

En af forklaringerne på boligejernes træghed kan være, at vi synes, det er uoverskueligt at skulle sætte gang i et større projekt, der involverer håndværkere i huset. En anden er, at vi går rundt og tror, at lige præcis vores hus ikke har brug for energirenovering.

I en undersøgelse fra Energistyrelsen svarede kun 8 procent af boligejerne, at deres hus var i dårlig energimæssig forfatning. Men faktisk har 34 procent af husene herhjemme energimærke E, F eller G, der betegnes som dårligt.

Økonomien er dog den største barriere, dokumenterer tal fra videncentret Bolius. For helt uden at skele til den klimamæssige effekt af en energirenovering spørger folk sig selv, om en større investering betaler sig hjem i besparelser på vand-, varme- og elregningen i den periode, de har tænkt sig at blive boende. Eller om omkostningerne står mål med, hvad huset qua sin beliggenhed er værd og vil kunne sælges for.

Har du f.eks. en bolig med energimærke G – det ringeste på skalaen – skal du som tommelfingerregel regne med at bruge mellem 300.000 og 500.000 kroner på at bringe det op på energimærke C. Der er, understreger Michael H. Nielsen, områder i landet, hvor folk ikke kan få et lån i banken eller realkreditinstituttet til at energirenovere, og hvor man efter Dansk Byggeris mening kunne overveje, om staten i stedet burde gå ind som garant for et lån.

»Men der er altså også mange boliger i byerne, hvor ejerne kan låne billigt. For dem, der kan låne, er spørgsmålet ofte, hvor de er i deres livsforløb. Nogle vil hellere bruge deres friværdi på en ny bil, rejser eller et nyt køkken frem for energirenovering – ting, der har højere skueværdi«, siger han.

Tænk på komforten

Jo mindre energi vi forbruger i vores boliger, jo billigere bliver det også for samfundet at gennemføre den grønne omstilling til CO2-neutral energi, understreger Søren Dyck-Madsen, seniorrådgiver i den grønne tænketank Concito. Han mener, at vejen til flere energirenoveringer er at fokusere langt mere på, hvor meget rarere det bliver for beboerne at leve i et hus uden f.eks. træk, kolde gulve og fugtige vægge.

»Folk vil gerne have en optimeret bolig med et godt indeklima. Og samtidig får de så et lavere energiforbrug og dermed en besparelse, der kan være med til at finansiere forbedringen af huset«, forklarer han.

Det giver nemlig mening at energirenovere, når man i forvejen har besluttet at sætte boligen i stand, f.eks. fordi den er utæt og slidt, eller fordi man bygger til. Det er langt den billigste løsning, siger Søren Dyck-Madsen.

»Cirka 40 procent af det potentiale for energirenovering, som boligerne har, bliver udført, når man alligevel er i gang. De sidste 60 procent bliver bare glemt, fordi husejerne ikke selv er opmærksom på mulighederne, og måske fordi håndværkeren, der kunne foreslå det, ikke er interesseret i at skrive noget ind i tilbuddet, der gør ham dyrere«, uddyber han.

Det ’ekstra’ kan for eksempel være at vælge de bedste lavenergiruder på markedet, når vinduerne – eller bare ruderne – skal skiftes. Det kan også være at hæve det nye tag lidt, så der bliver plads til ekstra isolering. Eller at få håndværkerne til at isolere skunke og krybekældre, når de alligevel er i huset.

Korte bade og køligere rum

Du kan dog også sagtens forbedre din boligs CO2-aftryk uden at kaste dig ud i dyre renoveringer. Du kan nemlig forsøge at ændre din adfærd, altså den måde, du bruger din bolig på.

»Der er faktisk rigtigt mange bæredygtige initiativer, der er gratis«, fastslår Kristine Virén, formidlingschef i videncentret Bolius.

Annonce

Både i det små – f.eks. ved at affaldssortere grundigt og forkorte morgenbadet – og i det store, f.eks. ved at sænke temperaturen i din bolig eller slet og ret bo på mindre plads. Sidstnævnte kan rykke væsentligt på din CO2-udledning, men det er også samtidig de ting, som danskerne i Bolius’ nye undersøgelse ’Bo bæredygtigt’ erklærer sig mindst villige til at gøre.

»Vi bliver ved at bygge større, og det betyder både flere arealer, der skal varmes op, og en byggeproces, der i sig selv udleder CO2«, siger Kristine Virén.

Hun er helt klar over, at folks boligbehov ændrer sig gennem livet, og at vi har at gøre med en kultur, der er svær at ændre.

»Men man kunne finde et andet hus i stedet for at bygge til, når man mangler plads. Eller leje noget af sit hus ud til andre, hvis det er blevet for stort. Vi har faktisk ikke brug for at bygge flere kvadratmeter i Danmark«.

Kristine Virén tror, at en ny dagsorden på boligområdet er på vej. Nemlig ikke at gøre noget.

»Det bliver mere komplekst, for nu er det ikke længere kun et spørgsmål om at nedbringe selve energiforbruget i en bolig. Helt at lade være med at gøre noget kan i nogle situationer være bedre for klimaet«, siger hun og giver som eksempel, at man river et hus bygget i 20’erne ned for at bygge et nyt lavenergihus.

Umiddelbart er det en god idé, hvis man fokuserer på lave varme- og elregninger.

»Men det kræver altså helt vildt meget energi at rive ned og bygge op. Først efter 50 år vil det nye hus samlet set være mere bæredygtigt end det gamle. Det er en helt ny måde at tænke på«, påpeger hun.

I mindre skala kan vi lade være med automatisk at udskifte køkkenet, når vi skifter bolig. Det er både billigt og klimavenligt.

»Køkkener kan jo holde i 50 år. Men i Danmark er den gennemsnitlige levetid for et køkken 12 år«.

Læs mere: